Kausalanalyse - find antallet af endogene variable

Der er 6 ligninger, for at modellen skal kunne løses skal der dermed også være 6 endogene (dette fornemmer jeg, at du har styr på)

De endogene variable er; Y, P, OB, e, r og epsilon (som vistnok ike er epsilon, men det spøjse e, som angiver den reelle valutakurs)

Jeg tænker, at din forvirring er opstået i første ligning/relation, mht. NX(epsilon), C(Y-T) I(r), som alle er funktioner (fremgår vistnok osse af opgaven, hvis du læser forklaringen til de 6 ligninger.Det samme gælder jo F(K,L), som jo klart er en funktion af kapital og arbejdskraft, her ville du jo ALDRIG tænke at F er en variabel.

håber det hjalp en smule? og at hjælpen kommer i tide, skriv gerne hvis du har brug for mere hjælp til opgaven.

Hej Amywh.

Tusinde tak for hjælpen!

Du har fuldstændig ret - jeg tænkte at NX, I og C var endogene variable - derfor kunne jeg ikke få det til at gå op.

Læser du selv Økonomi?

Mvh.

Ja, det gør jeg - og kan huske, at jeg sad og undrede mig enormt meget over NX, I og C selv, da jeg skulle løse den opgave.

Fedt!
Ja, lidt tricky - men det giver mening nu. Igen, tak for hjælpen.

Hej igen Amywh.
Har du et hint til at komme i gang med denne opgave?
Mvh.

Håber ikke mit svar kommer for sent ift. tidsfristen
Jeg tænker du skal bruge svarene fra de tidligere opgaver, hvor jeg kan se, at der blev konsekvensen af en stigning i T og fald i G beregnet ift. NX.
Jeg tænker du beregnende dette ved at differentiere NX med hhv. T og G, og fik således

dNX/dT=C’(Y-T) < 1 (pga standardegenskaber, burde være klart ellers må du have fat i bogen, mener Mankiw skriver enormt meget om dette i kapitel 3 (hvis jeg husker rigtigt)
og
dNX/dG=-1 (dette er jo hvis G stiger, altså er det ved G falder, omvendt fortegn)

Det er altså ret vigtigt at have forstået intuitionen, det grafiske og matematiske i de to forrige opgaver, fordi vi nu skal til at sammenligne effekterne af større T og mindre G.

Men af ovenstående matematiske er det da klart at effekten af mindre G er større end større T.
hvilket jo skyldes at selvom T stiger, som jo direkte medfører at disponible indkomst falder, medfører denne ikke at det hele slår igennem i faldet i privat forbrug (jf, marginalforbrugstilbøjelighed C’)
Dette er ift. betalingsbalancen

Set du på OB=T-G
Ved det offentlige budget er det vel ligemeget hvad man gør: hæver skattes, vil alt andet lige, OB blive større, og omvendt, sænkes G, alt andet lige, vil OB vel klart være det samme..

Giver det mere mening??

og husk: grafisk løsning, matematisk og intuition i ALLE OPGAVER (hvis altså det er muligt at have dem med alle sammen hver gang)