Astronomi

Vi ser ikke stjernerne ved sollys. Tænk over, hvad der gør, at vi har sommer og vinter.

Et middelsoldøgn og et stjernedøgn har en tidsforskel på knap 4 minutter.
De knap 4 minutter vil i løbet af et år, hvor Jorden har foretaget en hel bane omkring Solen, være blevet
til ca. 1 døgn. Iagttager vi en aften en bestemt stjerne, når den står i syd, vil samme stjerne stå i syd knap
4 min. tidligere den næste aften, og sådan fremdeles. Lad os sige det er den yderste stjerne i Karlsvognens stang, (Store Bjørn). Karlsvognen kan ses hele året og "går ikke ned" set fra vores breddegrad.
I dag, den 24/4, ses stjernen i Syd kl. ca. 23:45 (dansk normaltid). I morgen aften kl. ca. 23:41 i Syd, o.s.v.
Hvis du kigger på et stjernekort, kan du se, når kortet drejes, at det ikke er de samme stjerner på himlen,
der ses gennem året. F.eks. Rigel (Orions venstre fod) ses bedst midnat i december og Skorpionen i be-
gyndelsen af sommeren, til midnat.