Fysik

Elektriske egenskaber

29. maj kl. 00:35 af Sophia2006 - Niveau: B-niveau
Er forvirret, er u for ohms lov det samme som v fra effekt formlen efter som begge betyder spænding

Brugbart svar (0)

Svar #1
29. maj kl. 00:48 af MentorMath

Hej,

Spændignen U er en fysisk størrelse, som måles i enheden volt (V). Fysiske størrelser skrives altid med kursiv skrift, hvorimod enheder altid skrives med almindelig "oprejst" skrift.

Spændingen U (som er en fysisk størrelse) er altså ikke det samme som volt, V (som er en enhed).

Derimod er volt den enhed, som vi måler spænding i. Det er dermed ikke helt korrekt at sige, at volt er det samme som spænding.

Effektloven hedder P = U·I og knytter enhederne [P] = [U]·[I] = W = V·A, hvor enhederne 

W = watt

V = volt

A = ampere.

De kantede parenteser, [P] = W, kan betragtes som en operator og læses som "den fysiske størrelse effekt måles i enheden watt."

Håber at det giver mening :)


Svar #2
29. maj kl. 00:53 af Sophia2006

Ja tak:) mange tak

Brugbart svar (0)

Svar #3
29. maj kl. 01:01 af ringstedLC

I de formler der vedrører el-lære betyder symbolet U altid et spændingsfald.

Man undgår forveksling af symboler og enheder ved at skrive symboler med kursiv. Fx symbolet for et spændingsfald "U ". Det har en værdi med enheden " V " for volt.

Bemærk: En formel indeholder ikke enheder, kun symboler. Ved indsættelse af værdier med enheder i formlen kan det ønskede så beregnes med tilhørende enhed.


Brugbart svar (0)

Svar #4
29. maj kl. 01:05 af MentorMath

#2

Selv tak :)

En lille bemærkning, som jeg måske burde have med. Det kan ofte være svært at se forskel på kursiv skrift og oprejst skrift, når det skrives på en tavle.

Hvis du er nervøs for at komme til at blande rundt på fysiske størrelser og enheder, kan man også bruge, at der kun indgår fysiske symboler i formlerne, altså ingen enheder. I fysik inden for gymnasieniet, er der kun én undtagelse hvor dette ikke er tilfældet, og det er formlen for omregning mellem temperatur målt i henholdsvis Kelvin og grader celsius.

Ellers vil du aldrig se enheder blandet ind i en formel. 


Skriv et svar til: Elektriske egenskaber

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.