Oxidationstal x/

Hydrogeniodid: HI
Hydrogen har normalt +1 som oxidationstal. Da den samlede ladning skal give 0, må oxidationstallet for I være -1. {+1-1=0}

D.v.s.

OT(H) = +1
OT(I) = -1

NaNH har jeg aldrig hørt om før. Normalt (ved uorganiske forbindelser) når en forbindelse består af tre atomer, udgøres det normalt af en sammensat ion og en almindelig ion. Eksempelvis H2SO4, som består af atomerne H, S og O.
S og O4 er her en sammensat ion, nemlig SO4^(2-). (Det kan slås op). Du kan nu finde oxidationstallene for S og O4 i SO4^(2-). Oxygen har normalt -2 som oxidationstal. Da den samlede ladning skal give -2, må oxidationstallet for S være +6.

6+(4*-2) = -2

Således bliver oxidationstallene i H2SO4 lig med:

OT(H) = +1
OT(S) = +6
OT(O) = -2

Hydrogen har jo altid +1 som oxidationstal.

Så man skal finde tal til hvert enkelt bogstav?

Men hvad så med dem hvor der er tal foroven?
Tallet forneden er jo hvor mange der er, dem foroven er hvad her?
Fx med Al^3+, eller CIO3^-

Og hvad med hvis de er i parrentes?

Og tak, så når der er 2 stoffer skal man bare tag det første og derfra kan man så se hvad det skal blive, fx hvis der er -3 på den første skal der være 3 på den anden, eller skal det altid give nul?

Nu gør jeg migselv forvirret x/

Mange ting gør mig forvirret, nogen der kan bringe lidt lys over det?

- Ja, man skal finde oxidationstal til hvert enkelt bogstav.

Regel 1: "Enatomige ioners oxidationstal er lig med ionens ladning." Derfor er Al^(3+)'s oxidationstal lig med +3.

Regel 2: "For en vilkårlig partikel er summen af de indgående atomers oxidationstal lig med partiklens ladning." Lad os kigge på ClO3-. Da oxygen har -2, og den samlede ladning skal give -1, må oxidationstallet for Cl være +5, idet (5+(-2*3) = -1

Så hvis man tar en der hedder MnO4^-
Så kommer den til at hedde:
Mn = +2
0 = -2 x 4 = -16

Og -1 tallet fortæller hvor mange der skal være?
Så ox tallet blir, +15?

MnO4^-
Den samlede ladning er -1.

D.v.s.
........... = -1

Der er 4 x -2 (oxygen). Derfor:

(-2*4) + ...... = -1

Der er kun én Mn. Derfor:

(-2*4) + (1*x) = -1

Du skal nu finde x, hvilket så er oxidationstallet for Mn.
Oxidationstallet for oxygen er -2, og det vil det altid være. (Dog ikke i peroxider).

Ethvert atom kan i en given kemisk forbindelse eller i fri tilstand tildeles et oxidationstrin, og oxidationstrinnet for et atom i en partikel (ion eller uladet molekyle) defineres som det tal (regnet med fortegn eller specielt nul), der angiver antallet af ladninger, regnet med fortegn, som atomet kan tænkes at have, hvis man antog, at partiklen var opbygget af ioner.

Af denne definition følger umiddelbart: Summen af de i en partikel indgående atomers oxidationstrin er lig med partiklens ydre ladning.

Oxidationstrin er altså indført som et formelt begreb, der er afhængigt af, hvad man kan FORESTILLE sig om den mulige opbygning af et stof på ionform.

Det er naturligvis særdeles hensigtsmæssigt at benytte sin konkrete viden om stoffernes opbygning og i de tilfælde hvor denne tilsiger, at et stof IKKE er ionogent opbygget, da at lade fantasien følge fornuftige baner. På denne måde får begrebet oxidationstrin en rimelig fysisk-kemisk baggrund og bliver til mere end et formelt begreb.
Da der ofte arbejdes med vandige opløsninger, har vi interesse i fornuftige oxidationstrin for H og O i H2O. Nu ved vi, at H2O ikke er ionogent opbygget; men vi ved også, at oxidionen O^(2-) med H^(+) giver OH^(-), og at OH^(-) med H^(+) giver H2O, så hvis vi (imod bedre viden) SKAL antage en ionogen opbygning af H2O, må vi regne med opbygningen af H^(+) og O^(2-), således at H får oxidationstrin = +1 og O får oxidationstrin = -2.



Benyttes definitionen på oxidationstrin på fornuftig måde, vil man finde frem til nogle almene regler:

1) atomerne i et frit grundstof har oxidationstrin = 0

2) Hydrogen har i sine forbindelser oxidationstrin = +1 (med undtagelse af hydrider, hvor oxidationstrinnet er -1)

3) Oxygen har i sine almindelige forbindelser oxidationstrin = -2; men i hydrogenperoxid, H2O2, (og heraf afledede forbindelser) har oxygen dog oxidationstrin = -1.

4) Der gælder hyppigt følgende regel: oxidationstrin er lig med valens (der ikke er defineret med fortegn), idet der regnes med fortegnet >>plus<<, når det drejer sig om valens overfor oxygen og med >>minus<<, når det drejer sig om valens overfor hydrogen. - Reglen gælder IKKE, når der (som i H2O2 eller i talrige organiske forbindelser) er tale om ens atomer, der er knyttet sammen.

5) Hvis der findes flere atomer af samme grundstof i en partikel, må man gerne regne med et middel-oxidationstrin . I thiosulfationen, S2O3^(2-), kan man tildele begge S-atomer oxidationstrin = +2; men man kan også lade det ene S-atom have oxidationstrin = +6 og det andet oxidationstrin = -2.
Summen af stoffernes tildelte OT multipliceret med deres forekomsttal skal være lig molekylets eller molekylgruppens ladning udadtil.

H2SO4 er neutralt udadtil, hvorfor de tre stoffers OT-sum skal være nul.

H har standard-OT = +1 (med undtagelse af hydrider)

O har standard-OT = -2 (med undtagelse af H2O2)

H2 = 2*(+1) = 2
O4 = 4*(-2) = -8

OT(S) + 2 + (-8) = 0

OT(S) = -2 - (-8) = 6



1) opskriv OT på de OT-ændrende stoffer

2) afstem antal opgange til at være lig med antal nedgange med talkoefficienter foran de OT-ændrende stoffer

3) ladning afstemmes på venstre side med H+ i surt miljø og med OH- i basisk miljø. Begynder redoxprocessen i neutralt miljø, må der hverken forekomme H+ eller OH- på venstre side, men afstemmes med H+ ELLER OH- på højre side.

4) Hydrogen afstemmes med H20 på den side, hvor der er mindst Hydrogen.

5) Det kontrolleres, om antallet af Oxygen-atomer er lige stort på begge sider af reaktionspilen.



eksempler:

afstem i surt miljø:

Cu(s) + NO3^(-)(aq) --> Cu^(2+)(aq) + NO2(g)



afstem i basisk miljø:

S5O6^(2-)(aq) + ClO^(-)(aq) --> SO4^(2-)(aq) + Cl^(-)(aq)



afstem i begyndende neutralt miljø:

S2O3^(2-)(aq) + Cl2(g) --> SO4^(2-)(aq) + Cl^(-)(aq)