Studievalg og videregående studie
Cand. merc. og cand. oecon. opstart af firma
Hej Alle
Der er lang tid til min videregående uddannelse, - jeg går i syvende klasse - men jeg leger lidt med tanken om at tage cand. merc. eller cand. oecon. på universitetet. Hvis man er interesseret i at opstarte og lede en virksomhed, hvilken af disse retninger er da bedst? Jeg ved, at man kan tage cand. merc. på CBS men ikke cand. oecon. Er der nogle der ved, om det er en fordel at tage det på CBS? Det er jo en populær skole, og det må der være en grund til.
På forhånd tak, Asger
Svar #1
09. april 2011 af Mads1980 (Slettet)
Det er mit indtryk at CBS i langt højere grad stiler mod erhvervslivet. Så stiler du mod at være selvstændig, vil CBS afgjort være et godt udgangspunkt
Inden man fik behovet for at skulle ud og brande sig med fesne engelske titler, hed Copenhagen Business School (CBS) det lidt mere rammende danske navn "Handelshøjskolen i København". CBS uddanner primært Cand.merc´er der typsik arbejder i det private erhvervsliv (heraf navnet handelshøjskole).
På Københavns Universitet uddannes der kandidater i Økonomi (Cand.oecon). Økonomi på KU er i langt højere grad teoretisk økonomi og cand.oecon´er vil typisk arbejde i ministerier og styrrelser.
"Mange" vil mene at du på økonomistudiet (KU) bliver uddanet som rigtig økonom, hvorimod du på CBS uddannes til bogholder. (En sådan udtagelse er naturligvis udtryk for både fordomme og uvidenhed hos undertegnet)
Svar #2
10. april 2011 af asgerregsa (Slettet)
Mange tak. Det vil jeg tage med i mine overvejelser når jeg en dag skal vælge :)
Svar #3
10. april 2011 af Walras
Må vi være fri for at blive kaldt Cand.oeconer. En kandidat i økonomi fra Københavns Universitet er uddannet Cand.polit. Titlen er et levn fra nogle år siden, hvor studiet stadig gik under det mere sigende navn statsvidenskab, som nok i praksis er det, vi studerer. Det er os tilladt at vælge titlen Cand.oecon, men der da vist for meget ærekærhed og prestige i den gamle titel, for ellers kunne vi lige så godt have studeret i Aarhus, Odense eller Ålborg. Kandidater i økonomi fra disse universiteter må derimod ikke vælge titlen Cand.polit.
Som #1 nævner, er økonomi på universitetet meget teoretisk, og studiet henvender sig mestendels til studerende, der ønsker at arbejde i ministerier, Danmarks Nationalbank, andre offentlige styrelser, den finansielle sektor eller i konsulentvirksomheder, men det er da helt sikkert muligt at lede en virksomhed med en uddannelse som cand.polit/oecon.
Der er stort fokus på både teori og metode, men det er kun med til at sikre, at nationaløkonomer kan løse utrolig mange forskellige problemstillinger, der ikke nødvendigvis har noget med økonomi at gøre. De redskaber og den tankegang, der læres, viser sig ofte at vænne op og ned på ens verdenssyn, for det at tænke som en økonom er en helt anden form for helhedstænkning end den, man finder på de fleste studier. Økonomi i sig selv er en meget snæver videnskab, men de analytiske metoder er bredt anvendelige, hvorfor der vel snart ingen sektorer er, hvor økonomer ikke er repræsenteret. Det brede fundament indenfor matematik og statistik har de slet ikke på CBS, men det er en dyd for en nationaløkonom at være dygtig på disse felter.
Du skal dog vide, at der er meget få direkte erhvervsrettede fag på økonomi, som er obligatoriske. Erhvervsøkonomi var en pine, der skulle overstås for de fleste af os på min årgang, fordi det ganske enkelt var uinteressant at regne små virksomhedscases, når vi i stedet kunne bruge tiden på at lave samfundsanalyser eller fundere over mikro/makroøkonomisk spørgsmål i stedet.
Hvis du går benhårdt efter at starte en virksomhed og lede den, er det derfor måske bedre at vælge en uddannelse på CBS eller en mere erhvervsrettet uddannelse på universitetet. Hvis du derimod interesserer dig for økonomi generelt, holder af at følge med i samfundsdebatten og ønsker at kunne bruge din uddannelse bredt, så er det økonomi på universitetet, du skal læse.
#1's fordomme er desuden ikke helt forkert. CBS's kurser i makro- og mikroøkonomi er pinligt lavt niveau sammenlignet med vores. Til gengæld er erhvervsøkonomi hos os nok lige så grusomt.
Svar #4
10. april 2011 af asgerregsa (Slettet)
Tak for det. Det var et spændende og meget sigende indlæg. Selv er min far cand. oecon. og arbejder med finans, men nu kan jeg godt se forskellene på merc og oecon. Mange tak for det.
Svar #5
10. april 2011 af Barium (Slettet)
#3
De fleste fag/kurser på CBS har et skræmmende lavt niveau ;-)
Svar #6
11. april 2011 af asgerregsa (Slettet)
#5 Men alligevel virker det som om, de fleste bliver succesfulde efter CBS.
Svar #8
11. april 2011 af Walras
#6 Hvad er det at være succesfuld? De fleste af de titler, CBS'ere er indehavere af er rene poptitler, man ikke bør give meget for.
Svar #9
20. april 2011 af Zalam (Slettet)
I sidste ende kommer det jo an på, hvad du ønsker at arbejde med. Hvis du ønsker at arbejde med marketing så bør du gå merc vejen, mens hvis det er mere teoretisk og kvantitativt det du ønsker at arbejde med bør du gå oecon vejen, eller scient.oecon vejen.
Hvorvidt CBS er pop eller ej skal jeg ikke kunne sige, men udfra min egen erfaring, som er ren informationssøgning og gennemlæsning af fagbeskrivelser, i forbindelse med at jeg skulle vælge hvor jeg skal tage min kandidat kan jeg konkludere følgende:
Jeg selv læser på SDU, HA(almen) [et valg jeg delvist fortryder] og det er det som jeg sammenligner med.
På CBS benyttes samme bog, på cand.merc.fir faget i finansielle instrumenter samme bog, som på SDU anvendes i et bachelorfag (dog valgfag). Dette var det første der fik mig til at tænke lidt. På SDU benyttes den efterfølgende bog af samme forfatter på kandidatniveau. Samme gøres iøvrigt gældende på ASB.
En anden ting var at man på CBS, så vidt jeg kunne læse af fagbeskrivelser, først lærer matrice regning/lineær algrebra på kandidatniveau. Dette forventes vi at kunne på SDU, hvis vi vælger cand.merc finansiering (det er valgfag som matematik 2). - Dette gøres også gældende på ASB.
På applied economics and finance linjen i faget industril economics så det umiddelbart ud til at fokusere meget på spil teori. - Igen et fag vi kan tage på bachelorniveau på SDU. - Det skal dog bemærkes at der var lidt mere end spilteori i faget.
Med til historien skal så også siges at CBS arbejder meget i 4-timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Dette begrænser naturligvis også lidt fordi der er en grænse for hvor avancerede formler og modeller folk kan huske i hovedet. På ASB og SDU arbejdes mere i mundtlige prøver, på kandidatniveau.
En væsentlig forskel, som (kan) tælle til CBS's fordel er at de fokuserer meget på management og strategi. Dette betyder at selvom man læser f.eks. cand.merc.fir (finansiering og regnskab) så inddrages strategiske overvejelser og vurderinger af virksomheders situation.
- Hvilket kan gøre du måske ser tingene et et større billede.
Nogen, CBS'ere, vil måske også argumentere for at f.eks. FIR-folkene fra CBS bliver CFO's og de andre med højere teoretisk niveau bliver special medarbjederne i finansafdelingerne, som opstiller og udarbejder modellerne.
Svar #10
20. april 2011 af Zalam (Slettet)
Det skal dog også bemærkes noget som finansering naturligvis har 2 grene. Hvor den ene er meget kvantitativ, risikostyring, modellering og asset pricing.
Mens corporate finance er mere blødt, "strategisk og filosofisk".
Men CBS'ere ender generelt med en god løn. FIR har en rigtig høj gennemsnitsløn.
Svar #11
26. april 2011 af Walras
#9 Finansiering og så har de først matricer på kandidatdelen? Det må da næsten være en joke. Finansierings- og investeringsteori er noget af det allermest matematiktunge økonomi, der findes. Det kræver et omfattende kendskab til både teoretisk og praktisk brug af topologi såvel som lineær algebra (herunder matricer).
Men okay, hvis nogle er tilfredse med at kunne opstille en finansieringskalkule i Excel ud fra præindkodede formler..
Svar #12
26. april 2011 af Zalam (Slettet)
#11
Nu var det kun noget jeg læste i diverse fagbeskrivelser, i forbindelse med mit valg af kandidatstudium. Jeg ved ikke om de kan vælge lineær algebra før kandidaten, men husker tydeligt det fremgik matrice regning IKKE var en forudsætning for at starte på en kandidat i finansering. Hvilet i var en årsagerne til jeg har søgt ind i Århus i stedet.
Fandt lige et link:
https://e-campus.dk/portal/pls/portal/docs/1/1236304.PDF
Der fremgår det i faget porteføljeteori at man lærer matrice regning. Hvilket jeg ser som om det ikke er en forudsætning.
Men ja finansiering er ekstremt matematik tungt, hvis vi snakker f.eks. hedging, asset pricing, og investment strategies.
Corporate finance behøver ikke nødvendigvis være matematik tungt, men kan sagtens blive det.
Svar #13
26. april 2011 af morten79 (Slettet)
Som tidligere studerende på både Københavns Universitet og nu ansat på CBS er jeg bestemt ikke enig med de mange fortærskede floskler omkring forskellen på KU og CBS. Det er klart at man kan finde nogle retninger på Universiteter som kan betegnes som mere teoretiske, men udviklingen er langt hen af vejen løbet fra den opfattelse. På CBS er der efterhånden flere institutter der har rekrutteret de bedste teoretikere fra Universitetet og samtidig er der gået flere stærkere undervisere med stor praktisk indsigt den anden vej. Derfor er mit råd til dig ikke at fokusere på hvor uddannelsen ligger men mere kigge på de fag der udbydes på bachelor delen af studiet og hvilke undervisere der er til rådighed.
Svar #14
26. april 2011 af Madsst (Slettet)
#14 Som uddannet i statskundskab er det vel lidt svært at kende ordentligt til hvorvidt de to studier er lige matematiktunge? Det er min klare opfattelse at CBS er væsentligt mindre matematiktungt. Det er det fordi jeg arbejder med en masse CBS'ere og de kan ikke meget matematik. Det er nok næppe et tilfælde.
Derudover er det altså bare nødvendigt at kunne noget matematik hvis man har ambitioner om at forstå kvantitativ finansiering. Generelt for at forstå kvantitative metoder.
CBS'ere er generelt meget dygtigere til at læse regnskaber og den slags, men meget mere bliver det ikke til.
Alt dette måske lige med undtagelse af cand.merc.mat'ere.
Svar #15
27. april 2011 af morten79 (Slettet)
#14 Nu var spørgmålet jo: Hvis man er interesseret i at opstarte og lede en virksomhed, hvilken af disse retninger er da bedst? Og i den sammenhæng skulle jeg da mene at mine forudsætninger som ansat lektor på CBS er lige så gode som dine for at udtale sig om hvad der foregår på stedet.
Svar #16
27. april 2011 af Madsst (Slettet)
#15 Okay, så er jeg bare lidt forvirret over hvilke 'fortærskede floskler' du hentyder til. Men fair nok, jeg er da heller ikke uenig i at CBS sagtens kan være en mulighed hvis det handler om at drive en virksomhed.
Skriv et svar til: Cand. merc. og cand. oecon. opstart af firma
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
