Fysik
Rilleafstanden på en CD
Hej alle :-)
Jeg sidder med en rigtig træls fysikrapport (synes jeg selv) og bliver ved med at finde frem til et resultat, jeg overhovedet ikke synes, der virker rigtigt.
Vi skal skrive en rapport om laserlys' bølgelængde og skal bruge disse tal til så at udregne rilleafstanden på en CD.
Jeg har lavet første del af rapporten og er nået frem til, at laserlysets bølgelængde er 662 nm.
Men nu sidder jeg desværre og kan overhovedet ikke få næste del til at passe.
Vi har målt følgende:
Afstanden fra CD'en til skærmen (a) til at være: 45,0 cm
0. orden til 1. orden (venstre): 86,1 cm
0. orden til 1. orden (højre): 85,6 cm
Og jeg har lavet følgende udregninger:
Udregning af theta:
tangens theta = 86,1 cm/45,0 cm = 1,913333
vinkel: 62,4 grader (ved hjælp af arctan)
n * bølgelængde = d * sin(theta) <=>
d = (n*bølgelængde) / sin(theta)
d = 0.000747 ..... = 0.75 mikrometer
det kan jeg bare ikke få til at passe overhovedet - tabelværdien er 1,6 mikrometer, og de andre har fået resultater, der passer nogenlunde - mit er jo langt fra!
Er mit forsøg bare upræcist, eller gør jeg et eller andet galt?
Hjælp, jeg har kigget på det længe, og kan simpelthen bare ikke se hvad problemet er!
Svar #1
14. april 2011 af Andersen11 (Slettet)
Det passer jo ret fint, hvis det er billedet af 2. orden, I har målt på.
Svar #3
14. april 2011 af Andersen11 (Slettet)
Rilleafstanden på en DVD er ca 0,74μm . Måske I har målt på en DVD istedet for en CD ?
Svar #4
14. april 2011 af Tamtamtam (Slettet)
ååååh ja, det kan faktisk sagtens være - min fysiklærer havde en bunke af en masse, vi gik bare ud fra de alle sammen var cd'er :-)
mange tak for hjælpen.
Skriv et svar til: Rilleafstanden på en CD
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
