Debat

rød blok vs blå blok

25. april 2011 af Quantum (Slettet)

hvilken blok skal jeg stemme på? hvorfor og hvorfor ikke? 


Brugbart svar (2)

Svar #1
25. april 2011 af KN88 (Slettet)

Det skal vi ikke sige dig, men vi kan hjælp dig med at tage et valg, så derfor sige hvilken område der er vigtige for dig, så kan vi hjælpe dig.


Brugbart svar (2)

Svar #2
25. april 2011 af sarah30 (Slettet)

Det er hip som hap.

Den eneste forskel er, at den ene statsminister hedder Helle, den anden Lars.

i bund og grund er det hele blokpolitik, og det er så ens, at man desperat forsøger, at vise forskelligheden vha farver.


Brugbart svar (2)

Svar #3
01. maj 2011 af NikolajOlsen

Som #1 skriver, så er det dit valg, og du må gøre op med dig selv, hvad du mener, og hvad du synes er vigtigt. Det er noget selvmodsigende, når #2 skriver, at den eneste forskel der er på "blokkene" er, hvilken farve, de har, men samtidig siger, at det hele er blokpolitik. Hvis de var så ens, så ville der jo ikke være blokpolitik. Der er store forskelle på partierne på mange politikområder, f.eks. udlændingepolitik, retspolitik, miljøpolitik og selvfølgelig den økonomiske politik. Find ud af med dig selv, hvad du vægter, og find ud af, hvad de forskellige partier mener om de ting. Og gør det helst inden valgkampen :-)


Brugbart svar (2)

Svar #4
01. maj 2011 af sarah30 (Slettet)

Når det hele er så ens, så er det jo nemt at lave blokpolitk, og derfor er det ikke selvmodsigende.

De står allesammen for det samme, hvis man lige ser bort fra Villy, der til tider lider af hukommelsestab og ikke kan huske, hvad han mente i sidste uge

De er stort set identiske, uanset hvilke dele man ser på.

Så hvis du kan komme med store forskelle indenfor udlændinge politik så vil jeg meget gerne høre det.

Den økonomiske del er vidst også ret identisk. Det sker rød blok kommer med udmeldinger som Fair Løsning, men ved nærmere gennemgang, er den ikke helt holdbar, selvfor den røde blok.

Beslutninger der kan gennemføres hele vejen hen over midten er blokpolitik  og vidner om, de er enige om det meste.

Når regeringen og S og SF gerne vil samarbejde med DF, så er der vidst ikke ret meget mere der adskiller højre fra venstre


Brugbart svar (2)

Svar #5
01. maj 2011 af NikolajOlsen

Jeg forstår ikke argumentet om, at hvis det hele er ens, så er det nemt at lave blokpolitik. Det burde da være omvendt, at hvis det hele er ens, så er det nemt at skabe konsensus, fordi forskellene er små? Du kommer jo ikke rigtigt med et argument, så det er nok derfor, jeg ikke forstår det.

Hvad angår forskelle på udlændingepolitik, så er der lidt her:

Enhedslisten vil afskaffe 24-års reglen og starthjælpen, Dansk Folkeparti vil udvide 24-års reglen til en 28-års regel og går ind for starthjælpen. Dansk Folkeparti vil have, at Danmark stopper med at tage kvoteflygtninge, SF vil have ordningen til at fortsætte. SF vil have, at asylansøgere efter 6 måneder i et asylcenter kan bo og arbejde i Danmark, det mener Venstre ikke. Liberal Alliance vil have åbne grænser og lukkede offentlige kasser, som de siger. Dansk Folkeparti vil have grænsekontrol.

Hvad angår det økonomiske, så er det en selvmodsigelse, at du siger, at partiernes politik er ret identisk, men at rød bloks løsning ikke er holdbar. Hvis partierne er identiske, så må blå bloks løsning vel også være uholdbar?

Måske misforstår du ordet blokpolitik? Du skriver, at blokpolitik er beslutninger, der kan gennemføres hen over midten, men det er jo helt modsat. Blokpolitik betyder, at beslægtede partier træffer beslutninger uden at give indflydelse til de partier, der udgør et mindretal.

Det ændrer dog ikke ved, at der er store forskelle på partierne. Specielt på den økonomiske politik, hvor du jo selv giver din mening til kende ved at vurdere Fair Løsning til at være dårligere end noget andet. Det er jo et spørgsmål om, hvilke holdninger man har. Nogen mener det er bedst at afskaffe efterlønnen, mens andre mener, at man skal noget andet.


Brugbart svar (2)

Svar #6
02. maj 2011 af sarah30 (Slettet)

Nu har der jo ikke været konsensus i mange Herrens år. Lige med undtagelse af Libyen. Men det var vidst også kun et halvt døgn, så kom Enhedslisten på andre tanker.

Men lad os lade Enhedslisten og DF stå lidt alene, det er trods alt yderfløjene.

Men de andre store partier, har samarbejdet på kryds og tværs, deraf min kommentar om blokpolitikken.  Så kan man altid diskutere, om det kun bør gælde på egen fløj

SF må man også til dels udelukke, da de jævnligt skifter mening. De vil ikke have ældrechek, så vil de have den alligevel. Så er de for Muhammed tegningerne, så er de imod dem, så vil de have 12 minutter til at redde Danmark, så vil de have meget mere

Men enige det er de. Både Socialdemokratiet og Venstre lavede blandt andet folkeskoleforliget. Helle var dog ikke med på ideen om den gode folkeskole, og datteren valgte en privatskole. Og siden har hun da også haglet hendes eget forlig ned flere gange.

Så har der været debat om udlændige politikken. Pointsystemet. Og der er godt nok store forskelle på de pointsystemer de vil have. Eller ikke ret store. Nok egentligt mere, hvad der skal til, men begge vil have en pointliste.

Når jeg snakker enighed på det økonimiske plan, så er der forskel. Men er der det. Når alt kommer til alt. Fair løsning har de vidst selv manet til jorden.
De glemte, at spørge om folk ville arbejde mere. Og tage højde for, at deres 12 minutter ikke var nok, derudover havde de glemt lønningerne til de offentlige ansatte.

Men Helle har da også siden udtalt, at der ikke vil blive ansat flere offentlige, de skal bare være bedre. Hvordan hun vil indføre det, vides ikke helt. Man skal bare være bedre. 

Lars han er måske mere liberal. Og dog. Han har fået indført madpakkerne til alle børn. Og vupti var alle forældre hensat til øst for jerntæppet før 1989, for nu skal vi være lige allesammen,, så den liberale tankegang er forlængst gået i fløjten

Nå, tilbage til det økonomiske. Socialdemokraterne vil have penge til de fattige. Det er ikke længere de rige, der skal have det hele.

Hmm, det eneste vi glemmer, er at Helle er lige så kapitaltisk anlagt som Liberal Alliance og Venstre tilsammen.  Som den fattige pige fra Ishøj, har hun knoklet for bedre vilkår. Eller hun er jo slet ikke fatiig, og lavede også noget af et nummer med hendes skattesag. Og hun som har hylet og galet om skattestop.

Om blå så i virkeligheden er rød eller om rød er blå, det er der faktisk ingen der ved mere. De har allesammen skiftet så mange meninger og medlemmer, der går var venstre til højre og tilbage igen. Måske de i virkeligheden er mere lilla

Og til sidst, så er det heller ikke længe siden, at Socialdemokraterne ikke ville være med til at lade folk bo udenfor asylcentrerne, men så pludselig slog de sig sammen med Anders Samuelsen.

Hmm, de er ens. Det der adskiller dem er kommaér i deres partiprogram.

Så ens, at jeg for første gang må stemme blankt


Brugbart svar (2)

Svar #7
02. maj 2011 af NikolajOlsen

Okay, så Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten ser vi bort fra. Det er 3 ud af 8 partier.

Jeg tror ikke, du forstår, hvad blokpolitik er. Du skriver, at de store partier har samarbejdet på kryds og tvær, men samtidig, at der ikke har været konsensus i mange år. Og så skriver du, at S og V har lavet et folkeskoleforlig. Bare fordi man indgår et forlig, så betyder det jo ikke, at man mener det samme. Det betyder, at man har nået et kompromis.

Socialdemokraterne har vist aldrig haft en politik om, at det er de rige, der skal have, sådan som du antyder.

Du går åbenbart meget op i personer, men nu er det jo ikke Helle, Lars og Anders, der bestemmer det hele. Der er 179 medlemmer af Folketinget. Og jeg kan ikke rigtigt se, hvad det betyder, om Helle er vokset op i Ishøj eller om hun er rig eller fattig.

Jeg er meget tryg ved, at du stemmer blankt, for jeg er ikke særligt imponeret over din indsigt i politik. Der ligger masser af visioner og ideer bag alle partierne, men du nægter at se dem, fordi du hellere vil gå op i personer og overfladiske sager. Har du overhovedet læst partiprogrammerne, siden du kan sige, at kun kommaer adskiller dem?


Svar #8
02. maj 2011 af Quantum (Slettet)

 #7 Du har lavet en fejl. Det hedder vidst - ikke vist. Hvem stemmer du på?


Brugbart svar (2)

Svar #9
02. maj 2011 af sarah30 (Slettet)

# 7

Jeg tror ganske enkelt ikke jeg er i stand til at formulere mig.

Eller du ikke er i stand til at forstå. Det går mere ud på at misforstå

Og dit lille småbitre indlæg "Jeg er meget tryg ved, at du stemmer blankt, for jeg er ikke særligt imponeret over din indsigt i politik. " er svær at argumentere imod.

Jeg diskuterer som regel ikke med idioter, de trækker mig ned på deres plan og vinder på erfaring

Og ja, jeg har læst deres partiprogrammer. ;-)


Svar #10
02. maj 2011 af Quantum (Slettet)

 Hvis kvinder ikke havde stemmeret ville blå blok føre stort


Brugbart svar (2)

Svar #11
02. maj 2011 af NikolajOlsen

#7: Det er nu vist, der er den korrekte stavemåde. Vidst er præteritum participium af verbet vide, mens vist er et adverbium, og det er netop adverbiet, der bruges i sætningen.
Hvem jeg stemmer på synes jeg ikke er så spændende at diskutere. Det man burde diskutere, og som #4 og #6 med næb og kløer prøver at negligere, er de værdier og holdninger, som politikerne og befolkningen har. Så jeg vil hellere diskutere mine værdier og holdninger og de handlinger, der følger deraf, end jeg vil fokusere diskussionen på, hvem jeg stemmer på.

#9: Det er klart, at kommunikation både kræver en modtager og en afsender, og jeg tror her, at der er problemer på begge linjer, så at sige. Jeg prøver ikke at misforstå dig, men at forstå dig, men jeg kan ikke finde hoved og hale i det du skriver. Og det skyldes jo nok både, at jeg ikke kan forstå dig og at du ikke formidler det på en måde, som jeg kan forstå.

Det er et sjovt lille comeback med, at jeg skulle have erfaring med at diskutere som en idiot. Jeg går ikke ud fra, at du med idiot mener den gamle græske betegnelse for en person, som holdt sig uden for politik, for det ville jeg næsten betragte som et kompliment.

Hvis du har læst partiprogrammerne, så synes jeg da, at du skal fremlægge det på en videnskabelig måde, hvordan partiprogrammerne ikke adskiller sig fra hinanden. Det vil sige, at du skal vise de steder, hvor de er allermest forskellige, og derved bakke din påstand op om, at de ligner hinanden.

#10 Okay, hvor vil du hen med det? Der er jo mange skillelinjer i forhold til at afgive stemme. Den vigtigste er måske uddannelse.


Brugbart svar (2)

Svar #12
10. september 2011 af elyda (Slettet)

sfmæda


Brugbart svar (2)

Svar #13
10. september 2011 af elyda (Slettet)

prøve prøve

 


Brugbart svar (2)

Svar #14
10. september 2011 af elyda (Slettet)

hej, er der nogen?

 

 


Brugbart svar (2)

Svar #15
10. september 2011 af elyda (Slettet)

er alle studenter her på denne hjemmeside. Jeg er ny.


Skriv et svar til: rød blok vs blå blok

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.