Måling af LC50

Har aldrig før hørt om NOEC, udover det jeg lige umiddelbart kunne finde på Google.

Jeg vil skyde på at man i starten tester på bananfluer, for de er meget nemme at have med at gøre i laboratorieforsøg. Græshopper kan også være en mulighed. Observeres en effekt ved disse forsøg, er det oplagt at man videre undersøger på en større mængde rotter, fx 100 styks. Observeres ingen effekt for bananfluer er der ikke rigtigt nogen grund til at man udfører forsøget på en masse rotter, så kan man måske i stedet teste på 10, og se om stoffet har en anden effekt på pattedyr (altså rotter), end på bananfluer.

Altså er det normale, at man starter med forsøgsorganismer, som er meget lette at arbejde med. Vises der interessante resultater her, er der selvfølgelig grund til at lave yderligere, mere detaljerede forsøg med dyr, som fysiologisk set ligner mennesker mere end bananfluer, og her er rotter et godt valg.

Jeg kunne forestille mig at det er meget sjældent man bruger grise og aber til forsøg af den slags...

Normalt måles giftigheden af et stof udfra hvor giftigt det er for netop rotter. (hvor stor en masse der skal til at dræbe rotten, normalt i μg eller mg)

 LC50, som kan sammenlignes med LD50 (som oftere bruges i medicinsk sammenhæng) og du kan finde definitionerne her: 

http://www.biosite.dk/leksikon/ld50.htm

NOEC har jeg aldrig hørt brugt, så jeg blev nysgerrig og slog det op i min lærebog. Det nærmeste jeg kunne komme var den definition der hedder No-Observed Adverse Effect Level (NOAEL) - og jf. Wiki-definitionen af NOEC (No Observed Effect Concentration), må disse to forkortelser være udtryk, for det samme. 

NOAEL er den største koncentration, eller mængde, som i et forsøg ikke har medført tegn på skadelig effekt.[1]

NOEC bruges af fagpersoner i fx WHO til at vurdere den tolerable indtagelse (TI). Hvis man skal stille det mere matematisk op, så findes TI ved at dividere NOEC med produktet af den relevante usikkerhedsfaktor. Usikkerhedsfaktoren fastsættes vha vurderinger af fx forskelle i gennemsnitlig sårbarhed mellem forsøgsdyr og mennesker / forskelle i sårbarhed fra det ene menneske til det andet, mv.

LD50 bruges til at definere hvor giftigt et stof er. I Europa er der følgende klassifikation:

LD50 <25mg/kg - "Meget giftigt"

LD50 26-200mg/kg - "Giftigt"

LD50 201-200 mg/kg - "Sundhedsskadeligt"

Dog er disse kun vejledende, og beskriver ikke noget om hvorvidt et stof er ætsende eller carciogent (kræftfremkaldende) eller andet.

Nu snakker jeg udenom, sorry, jeg må hellere komme tilbage til det du spurgte om. Hvordan måles de?

Ja, som der tidligere er blevet svaret, så foregår det primært via dyreforsøg, og man bruger næsten altid rotter. Disse forsøg, lad os sige med 1000 rotter, giver så en nogenlunde indikation for LD50 og NOEC og derefter laves udregninger hvor der tages højde for forskellen på dyr og menneskers forskellige sårbarheder. En anden potentiel måde at måle NOEC og LD50 er 'in-vitro' dvs i et reagensglas, i et laboratorie. Denne metode er ikke godkendt endnu, men overvejes kraftigt, grundet den meget negative debat om dyreforsøg.

Fejlkilder i metoden:

NOEC afhænger af følgende kriterier, og fejl kan således skyldes udsving i en eller flere af disse:

(1) Dyreart, stamme, køn og alder

(2) Antal dyr i hver gruppe

(3) Følsomheden af de metoder der er anvendt

(4) Eksponeringens varighed

(5) Afstanden mellem de forskellige eksponeringsniveauer der anvendt

Dyremetoden er den mest sikre metode, dog kan der ske fejl som følge af forskellen i dyrearternes fysiologi. Et godt eksempel er LD50 for Hexachlorbenzen som er 10.000 mg/kg for rotter og 4.000 mg/kg for mus. [2]

[1] Grandjean, Philippe "Farlig forurening - fra risikovurdering til forebyggelse"

[2] http://en.wikipedia.org/wiki/Hexachlorobenzene