Last chance til at bestå makro

ja mig

Makro er er mangt og meget. Hvilke modeller har I arbejdet med?

Hej,

vi har arbejdet med

Solows vækstmodel,
Det Keynesianske Kryds
IS/LM-modellen

’en åben økonomi’, og diskuter i denne model på både kort og langt sigt effekterne af ekspansiv pengepolitik under henholdsvis et flydende og et fast valutakursregime.

muligheder og problemer ved at anvende økonomisk politik til konjunkturstabiliseringsformål.

diskretionær pengepolitik og en regelbaseret pengepolitik.
Phillipskurve
begrebet ’naturlig arbejdsløshed’ Irving Fishers forbrugsteori.
’Tobins q’!
neoklassiske investeringsmodel,
 

ja, det er en masse forskellige teor vi har haft. Der vil til eksamen være 15spørgsmål, hvor vi kan komme op i en af dem.

jeg mente,  jeg kan komme op i et af disse teori til eksamen.

Jeg har desværre ikke selv tid til at hjælpe dig, men jeg har haft alle modellerne, og jeg kan fortælle dig, at det mestendels handler om at sætte sig ned og regne det hele igennem selv. Det handler om at bruge modellen, lav eksempelvis dine egne efterspørgsels- og udbudsstød til kortsigtsmodellerne og tegn og fortæl dertil. Det er den eneste måde at lære at tegne graferne på og samtidig kunne den nødvendige intuition. Solow vækstmodellen er relativt lige til at gå til, men det er vigtigt, at du bruger tid på at forstå, hvordan konvergensen til steady state foregår og hvorfor den foregår. Desuden bør du fokusere meget på, hvordan Solow-modellerne komplimenterer empirien, for det gør de rigtig godt.

Hej Walras

tak for din svar, jeg er begyndt at læse og har fået tegnet en masse grafter mm.

Det har hjulpet meget på forståelsen,

Det lyder godt!

Jeg blev i øvrigt lidt nysgerrig, hvad angår jeres lærebog? Har I to? - Måske en blanding af Hans Jørgen Whitta-Jakobsens og Peter Birch Sørensens Introducing Advanced Macroeconomics - Growth and Business Cycles og N. Gregory Mankiws Macroeconomics?

vi har kun en bog: Macroeconomics, N. Gregory Mankiws og Mark P. Taylor:)

Jeg har efterhånden for en god forståelse, men der er dog stadig nogle ting som ikke giver helt mening for mig, det vil være dejligt hvis nogen kunne give en kort forklaring, eller et link hvor jeg kan læse om det.

Ved det følgende, forstår jeg ikke hvad "ordet dækker over eller hvad der menes"

- balanceret budgetændring.

-  Crowding out

- Ekspansiv finanspolitik under henholdsvis flydende og et fast valutakursregime,

- Ekspansiv pengepoltik under henholdsvis flydende og et fast valutakursregime.

de sidste to spørgsmål, vil jeg bare gerne ved hvad der menes med flydende og et fast valutakursregime, og her tænker jeg på "åben økonomi" på både kort og langt sigt.

En balanceret budgetændring er en ændring, der ikke får budgettet til at skride, dvs at lave en ændring men stadig sørge for, at indtægter og udgifter balancerer. Du kan for eksempel forestille dig, at staten øgede de offentlige udgifter G, men hvis de samtidig øger T, så G=T, er ændringen i G fuldt finansieret, hvorfor budgetændringen har været balanceret.

Du kan oversætte "crowding-out" med "fortrænge". I IS-LM modellen eksempelvis forekommer crowding-out i investeringerne via renten, hvis du øger de offentlige udgifter.

For at føre ræsonnementet: Lad de offentlige udgifter, G, stige, det øger den effektive efterspørgsel i samfundet, så virksomhederne skal producere mere og deraf ansætter flere arbejdere (Okun's lov). På den måde stiger indkomsten i samfundet og alt andet lige (dvs budgetændringen er ikke balanceret), vil det give en disponibel indkomststigning, der vil afstedkomme, at privatforbruget, C, øges. Da vil folk efterspørge flere penge, idet de skal indgå i flere transaktioner, så de vil trække deres penge ud af rentebærende aktiver (tænk på det som obligationer), hvorfor kursen på disse falder, og renten stiger. Den stigende rente gør det dyrere at investere, så investeringsefterspørgslen, I, falder. På den måde har det voksende offentlige forbrug igangsat en multiplikatoreffekt, der øger produktionen i samfundet, men produktionen vokser ikke med hele multiplikatoreffekten, idet investeringerne falder, som trækker i retning af mindre produktion. Da siges det offentlige forbrug at fortrænge (crowding-out) investeringerne via renten.

Et land kan vælge at binde sin valuta fast til et andet lands (eller områdes) valuta for at opnå de fordele, der måtte være ved dette. I Danmark har vi fast valutakurs, hvor kronen er bundet nominelt til euroen. Danmarks Nationalbank har dermed forpligtet sig til at intervenere, hvis kronens nominelle valutakurs afviger med mere end ±2.25% fra den initiale kurs overfor euroen. Der er både fordele og ulemper ved at have fastbundet sin valuta. Hvis vi for eksempel lige tager et kig på den udækkede renteparitet, som er defineret

hvor i er den nominelle rente i indlandet (eksempelvis Danmark), i^f er den nominelle rente i udlandet, e^e er den forventede nominelle kurs i fremtiden, mens e er kursen nu.

Ovenstående er en arbitrage-betingelse, der skal være overholdt for et land med frie kapitalbevægelser. Helt konkret siger den, at renten i indlandet skal være lig med summen af renten i udlandet og transaktionsomkostningerne. Var den indlandske rente højere, ville investorer straks investere i indlandet, og det ville renten til at falde. Omvendt ville investorerne straks investere i udlandet, hvis renten i indlandet var lav relativt til den udenlandske, hvorfor renten da ville stige i indlandet, indtil betingelsen er overholdt.

Da indlandet har bundet sin valuta fast, kan der ikke ske ændringer i den nominelle valutakurs, hvorfor e^e-e således, at 

som kort og godt viser, at en økonomi med frie kapitalbevægelser og fast valutakurs ikke kan føre en selvstændig pengepolitik, idet den indenlandske nominelle rente skal være lig med den udenlandske. Dette er kendt som The Macroeconomic Trilemma: et land kan ikke samtidig have frie kapitalbevægelser, føre en selvstændig pengepolitik og have fast valutakurs, men landet må vælge to af disse og opgive den sidste. I Danmark har vi valgt at give køb på at føre en selvstændig pengepolitik, hvilket giver sig til udslag i, at Danmarks Nationalbank følger den Europæiske Centralbank nøje. Som du så for et par dage siden, satte ECB renten op, hvorfor Danmarks Nationalbank umiddelbart efter valgte at gøre det samme. Det er en konsekvens af ovenstående analyse. I Sverige har de modsat valgt at have flydende valutakurser, så de har muligheden for at føre aktiv pengepolitik for at fremme deres økonomiske udvikling.

For kort at ridse fordelene op ved fast valutakurs er det grundlæggende, at det sikrer (hvis der er tiltro til centralbanken i landet) en stabil og sikker tiltro til, at valutakursen ikke varierer for meget, hvilket er relevant, hvad angår handel. For et lille land som Danmark, der baserer en stor del af vores økonomi med handel med udlandet, kan det derfor meget fornuftigt at sikre sig. Desuden er det en fordel, at et land ofte "importere inflationsniveauet" fra det land, det binder sin valuta til. Hvis du ser på statistik over det danske inflation fra 1982 (hvor vi først bandt kronen nominelt til den tysk D-Mark), vil du se, at inflationen faldt markant næsten med det samme og derefter gradvist nærmere sig det lave inflationsniveau, de havde i Tyskland. Dette kan også meget nemt vises matematisk, men måske det bliver for meget. Ellers må du spørge. :-)

Finanspolitik er selvfølgelig en mulighed at benytte i Danmark, og det bliver den da også - senest under finanskrisen. En nøjere gennemgang med tegninger og alt af konsekvenserne ved at føre penge- og finanspolitik i lande under de forskellige valutakursregimer må næsten stå i din bog.

Jeg takker mange gange for den fine dybte gående forklaring,hvilket der har givet en meget bedre indblik til forståelsen.