Fysik

Halveringstid?

08. maj 2011 af bananman (Slettet)

Hej jeg har en rapport om halveringstid, men jeg kan næsten ikke finde noget om det.

Jeg har fundet lidt i min fysik bog og lidt på nettet, kan nogen hjælpe miig.

Jeg har skrevet dette indtil videre:

Halveringstid er den tid, der går før halvdelen af stoffet er omdannet til et nyt stof (henfaldet).
Et radioaktivt stof har en halveringstid.
Hvis man f.eks. har 100g af radiumisotopen vil halvdelen, altså 50g, af stoffet være henfaldet om 1600 år.
Radioaktive stoffer har meget forskellige halveringstider.
Et svagt radioaktivt stof har lang halveringstid og et stærkt radioaktivt stof har kort halveringstid.
f.eks. har radon, en halveringstid på 3,8 døgn, mens halveringstiden for uran er 45000.000.000 år.
Hvis man har den samme mængde radon og uran, er radons aktivitet i begyndelsen meget højere end urans.
Men efter 15 døgn er radons aktivitet faldet til ca. 1/16, mens urans aktivitet er uændret.
En ustabil atomkerne vil henfalde på et eller andet tidspunkt, men det er umuligt at forudsige, hvornår det vil ske.
I et radioaktivt stof med kort halveringstid er sandsynligheden for, at en bestemt atomkerne henfalder, stor, mens den lille i stof med lang halveringstid.
 

På forhånd tak.


Brugbart svar (1)

Svar #1
08. maj 2011 af xmariannex (Slettet)

 Hvad er det du mangler? Da det du har skrevet indtil nu lyder godt.


Svar #2
08. maj 2011 af bananman (Slettet)

Jeg ved det ikke, men jeg synes det er for lidt.

Altså har jeg beskrevet hvad halveringstid er?

Mangler der ikke noget?


Brugbart svar (1)

Svar #3
08. maj 2011 af xmariannex (Slettet)

 Du kan skrive hvordan man beregner halveringstiden og måske det modsatte af haveringstiden, nemlig fordoblingstiden.


Svar #4
08. maj 2011 af bananman (Slettet)

er det ikke sådan man beregner halveringstid:

det står i dette link: http://da.wikipedia.org/wiki/Halveringstid


Brugbart svar (1)

Svar #5
08. maj 2011 af xmariannex (Slettet)

Jo, nærmere sagt: fo en ekspotentielt aftagende sammenhæng/funktion

T1/2 = log(1/2):log(a)

a= (x- x1√ (y: y1)

Hjalp det?


Svar #6
08. maj 2011 af bananman (Slettet)

hvad står de forskellige ting for?


Brugbart svar (1)

Svar #7
08. maj 2011 af xmariannex (Slettet)

 log er en forkortelse af logaritme f.eks. 10-tals logaritmer

og T1/2 = halveringstid

og x'erne og y'erne er hvis du f.eks. har et koordinatsystem med to punker. Hvor det ene punkt hedder (x1,y1) og (x2,y2)


Brugbart svar (1)

Svar #8
08. maj 2011 af Nilletøz (Slettet)

 Hvad med at komme ind på kulstof-14 metoden, hvor halveringstiden spiller en vigtig rolle, så du får en kobling til, hvad man f.eks. kan bruge halveringstiden til? :)


Svar #9
08. maj 2011 af bananman (Slettet)

ok tak xmarinnex.

nilletøz altså jeg går i niende så jeg har ikke lært det, så kan du forklare hvorfor den spiller en stor rolle?


Brugbart svar (1)

Svar #10
08. maj 2011 af Nilletøz (Slettet)

 elearn.museumscenteraars.dk/default.aspx Der er en rimelig god gennemgang her :) Hvis noget er svært at forstå, så spørg endelig ^^ Den er lidt mere overskuelig end Wiki og Den Store Danske, og den er vist en del nemmere at gå til rent forståelsesmæssigt.


Svar #11
08. maj 2011 af bananman (Slettet)

tak, men jeg gad bare at have formlen for halveringstid.


Svar #12
08. maj 2011 af bananman (Slettet)

kan du ikke vise mig en formel for halveringstid, der er let at forstå?


Brugbart svar (1)

Svar #13
08. maj 2011 af Nilletøz (Slettet)

 www.e-formel.dk/view/Halveringstid

Det er nok den nemmeste :) Skulle du være i tvivl, så betyder brøkstregen, at man dividerer og ln er en funktion på din lommeregner, du endnu ikke behøver at forstå.

Jeg ved ikke, om du har haft om logaritmer, men jeg betvivler det, da du siger, at du går i 9. klasse.

Det, du altså skal forholde dig til, er ikke, hvorfor det hedder ln(2) eller log(2) (der er det samme på dit niveau), men hvad henfaldskonstanten og halveringstiden er. 

Når der er tale om henfald, så er det meget tilfældet, hvor meget der henfalder af gangen. Det er lidt ligesom at slå med en terning. Derfor laver man tit mange målinger for at få et ca. antal af, hvor meget der henfalder i gennemsnit pr. minut f.eks. Det antal er henfaldskonstanten - altså det konstante henfald pr. tid, så at sige :) Nogle opgaver på f.eks. fysikB (ved ikke om det forekommer på C også) har opgaver, hvor man snakker om, at der er en bestemt mængde isotoper, man måler på, hvor man får opgivet henfaldskonstanten, sætter den ind i formlen, og så finder man ud af, hvornår halvdelen af isotoperne er tilbage = halveringstiden.

Kender du til gengæld halveringstiden, kan du beregne, hvor stor henfaldskonstanten bør være, ca. Som sagt er det lidt tilfældigt, hvor mange der lige henfalder i det minut, man måler på ;) 

Jeg håber, at det hjalp, ellers spørger du bare igen :)

P.s. s-1 betyder pr. sekund :) altså antallet af henfald pr. sekund, men det kan jo omregnes til f.eks. pr. minut, eller pr. time osv. 


Svar #14
08. maj 2011 af bananman (Slettet)

det hjalp, men hvad står in2 for.


Brugbart svar (1)

Svar #15
08. maj 2011 af Nilletøz (Slettet)

 ln(2) betyder, at du tager logaritmen til tallet to, og hvordan det hænger sammen er en del længere forklaring, som man først bekymrer sig om på tidligst C-niveau. 

Funktionsmæssigt, når man skal bruge den på lommeregneren, så gør man ligesom med kvadratrødder og lignende. Man skriver tegnet, skriver tallet man skal bruge, og slutter den parentes, der typisk kommer frem. 

Jeg tør ikke rode mig ud i en forklaring om, hvad logaritme egentlig betyder. Det ligger langt væk, og log funktionen har noget med 10-potenser at gøre, mens ln er den naturlige logaritme, der vist har noget at gøre med ex

"Logaritme er kort sagt det modsatte af en eksponent; fx er logaritmen af x^n = n " siger en her: www.studieportalen.dk/forums/Thread.aspx De første indlæg er rimelig nedladende derinde, og de vil kun forvirre dig endnu mere - de hører til på et niveau over B, og så højt niveau har jeg altså heller ikke :) 
men det den sætninger siger er, at ln(x2) er 2.

I 9. klasse og på C niveau er det vigtigste ikke at forstå hvorfor det virker, men at det gør det :) På B-niveau skal man kunne komme med en simpel forklaring ud fra grafer, så vidt jeg husker, men stadig ikke mere end det. Det er ikke et nemt emne.

Hvis du ikke kan lide at lege med ln(2) for udregninger, så kan jeg sige, at tallet ln2 er afrundet 0,693, så din formel kunne lige så godt have heddet 0,639 divideret med k (altså henfaldskonstanten). Der er nogle beviser rundt omkring på studienet, der viser, hvorfor det er sådan, men de forvirrer nok også mere end de hjælper. Jeg gik da lidt tabt i nogle af dem, men jeg ledte så også efter en nem forklaring, jeg kunne give videre ;)
 


Svar #16
08. maj 2011 af bananman (Slettet)

altså istedet for at skrive in2 kan jeg så skrive 0,693 for jeg vil komme med et eksempel


Brugbart svar (1)

Svar #17
08. maj 2011 af Nilletøz (Slettet)

 Ja, hvis du skriver, at ln2 svarer til 0,693 (og så er det et lille L og ikke et i :) ), for du er jo nok nødt til lige at skrive, hvor du har tallet fra ^^ 

F.eks. noget a la: 

"Formlen for at finde halveringstiden lyder ln2 divideret med henfaldskonstanten. Ln2 svarer ca. til tallet 0,693. Jeg vil her vise et eksempel på, hvordan man kan bruge formlen til beregning af halveringstid." Måske lidt mere i dit eget sprog :)  

Det vigtigste er at huske, at hvis din henfaldskonstant er mål i henfald pr sekunder, så får du halveringstiden i sekunder. Hvis du måler henfaldskonstanten som henfald pr. minut, så får du halveringstiden i minutter, osv. :) 

Hvis du finder henfaldskonstanten i sekunder og gerne vil have det i f.eks. minutter, så ganger du med 60. Skal du have det i timer, så ganger du igen med 60 - og så regner jeg umiddelbart med, at du selv finder ud af at komme op til år, for det har I nok regnet med i matematik, ellers hjælper jeg gerne :) 

Matematik er sproget, man bruger i fysik ^^


Svar #18
08. maj 2011 af bananman (Slettet)

Altså tusind tak for din hjælp, men kan du fortælle mig hvordan jeg bruger formlen til et atom


Brugbart svar (1)

Svar #19
08. maj 2011 af Nilletøz (Slettet)

Jeg leder endnu efter en forståelig opgave, men som regel er det en del opgave af noget større, og jeg har lige opdaget, at jeg har lavet noget forkert i den opgave, jeg selv havde O.o men jeg leder endnu! :D


Svar #20
08. maj 2011 af bananman (Slettet)

ok tak


Forrige 1 2 Næste

Der er 24 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.