Samfundsfag Danmark i EU

Der ser ud til at være en tendens til, at de der samfundsfagslærere ikke er voldsomt gode til at formulere spørgsmål og lave opgaver :-)

Som jeg ser det, kan der menes 2 forskellige ting med spørgsmålet:

- Hvilke argumenter, der var fremherskende i debatten op til folkeafstemningen om optagelse i EF. Her skal du redegøre for de argumenter, politikere, borgere og debattører fremlagde i debatten.

- Hvilke saglige argumenter, der var gældende i situationen. Her tænker jeg først og fremmest på økonomiske, politologiske og sociologiske argumenter for og imod en optagelse. I så fald skal du redegøre for argumenter med grundlag i forskning og viden.

De to typer kan være, men er sikkert langt fra,enslydende. Jeg kan ikke svare på, hvilken af de to betydninger, der er rigtig, og der kan vel også være andre betydninger, som jeg ikke har fået med.

Storbritanien var på daværende tidspunkt Danmarks største handelspartner og vi havde  et stort overskud i samhandelen med UK. Englændernes ønske om EF-medlemsskab fyldte meget i den Danske debat. Økonomerne og mange politikere så et meget stort eksport-potentialle ved et Dansk medlemskab af  EF, især hvis Storbritanien også blev medlem. Men mange økonomer var også bekymret for, om Danmark kunne blive ved med at opretholde de meget høje afgifter på Spiritus, vin, øl cigaretter og luksusvarer, der havde en stor betydning  for financieringen af det Danske velfærdssystem. Desuden diskuterede man også problemstillingen omkring suverenitetsafgivelse. Men da EF hovedsageligt var et handelssamarbejde, var der meget mindre suverenitet der skulle afgives, i forhold til det nuværende EU.

I befolkningen var diskussionerne  mere følelsesladet. Man mente at Tyskland og Italien var unge demokratier og diskuterede seriøst om Tyskerne igen kunne komme på afveje, hvis der kom en stærk man. Det var også en diskussion om hvilke lande Danskerne var mest knyttet til, Norden eller Tyskland, Frankrig og Italien 

Der var en klar tendens til , at de borgerlige politikkere (og vælgere) var for EF og socialisterne var imod. Socialdemokratiet havde ikke truffet en samlet beslutning for eller imod EF-medlemsskab.

Nu var det også sådan, at Danmark såvel som England og Sverige længde havde ønsket medlemsskab af EF, men da den daværende franske præsident Charles de Gaulle i de tidligere 1960ere nedlage VETO imod optagelsen af England, dannede de tre lande sammen med blandt andre Schweiz i stedet EFTA som modtræk til EØF. Problemet ved denne var, at størstedelen af landene indenfor EFTA stadig handlede mere med lande i EF end lande i EFTA, hvorfor de da også umiddelbart efter de Gaulles aftrædelse som fransk præsident søgte om optagelse. 

Danmarks beslutninger var i mange år påvirket af England, da de traditionelt havde været vores vigtigste samhandelspartner. Først i 1982 da vi indgår et valutakurssamarbejde med Tyskland, bliver dette ændret.

Du kan læse om på EU-Oplysningens hjemmeside: http://www.euo.dk/spsv/off/alle/54/.