BIOLOGI GENETIK SPØRGSMÅL, HJÆLP!

Helt ærligt, gider du stoppe med at spamme? Det er din tredje tråd. Det kunne være du skulle spørge dine klassekammerater istedet for.

Du skal nok få svar, når folk der er interesserede i biologi, lige har tid. Har du flere oplysninger end det der?

 Ved du hvad? :-) jeg skriver, fordi jeg har brug for hjælp. Jeg hjælper altid andre herinde med en masse ting, så jeg håber også kan kunne få lidt hjælp igen. Ja irriterende, at jeg har oprettet flere gange, og det beklager jeg meget, men jeg er bare meget i nød, da jeg virkelig har brug for hjælp. Jeg har fødselsdag i dag, så ville bare gerne have opgaven lavet færdigt, det er nemlig det sidste jeg mangler på den, så det er derfor..

- Og nej, jeg har ikke andre oplysninger end dette. Det kræver bare, at man ved en masse om dominante og recessive gener..

At man har fødselsdag legitimerer ikke, at man opretter 3 tråde på trods af et den første og anden tråd faktisk er forrest i listen. Hvis du har så travlt pga. din fødselsdag, så kunne du vel have lavet det noget før?

Problemet er, at vi ikke kender bærerfrekvensen af sygdommen, og derfor ikke kan beregne sandsynligheden for, at faderen skulle være bærer.

Et forældrepar har en dreng og en pige. Børnenes morfar er farveblind. Ingen af forældrene er farveblinde. Hvad er sandsynligheden for at drengen er farveblind, kan pigen blive farveblind?

OK - farveblind er x-bunden reccessiv. Mit råd er:

1) start med at tegne et stamtræ så du kan overskue hvem der er hvem...

2) Angiv derefter de genetyper som du kan og regn dig stille og roligt frem....

Du ved her at morfar er syg, dvs. X(syg) Y.

Da moren far fået et x fra sin mor, og et x fra sin far, vil hun altså have et sygt X fra morfar, MEN da hun er rask, må hun have fået et raskt X fra mormor. Dvs. Mor har X(syg) X(rask).

Far er rask, han kan derfor kun være X(rask) Y.

3. Du skal nu beregne sandsynligheder for de to børn. Dette gøres ved at lave et krydsningsskema imellem genotyperne for mor og far. Dvs X(rask) X(syg)  x  X(rask) Y

                             X(rask)                       X(syg)

X(rask)           X(rask) X(rask)               X(rask) X(syg)

Y                     X(rask) Y                          X(syg)  Y

To af disse er piger, to af disse er drenge. Hvis du kigger på de to pige genotyper kan du se, at ingen af disse har to syge.. Ergo kan pigen ikke blive farveblind, men kun kan blive bærer.

Hvis du kigger på de to drenge genotyper, vil den ene blive syg, den anden rask. Dvs. 50/50 % for at drengen blvier farveblind.

OK?

Derudover - det kan kun gøre folk irriteret med flere post, det går ikke hurtigere - man ser først oplægget når man ser dem..

 Nej det kunne jeg nemlig ikke,der har ikke været tid andre dage overhovedet pga. prøver og andre afleveringer. Men sådan er opgaven stillet.

Og-Linda-, tusind tak! :-)

#3 Faderen kan ikke være bærer, da farveblindhed ville vise sig fænotypisk hos ham, da den er X-bunden.

Derfor skal man overhovedet ikke bruge baggrundsfrekvenser her.

#7

Nej, det kan jeg forstå. Jeg anede bare ikke, at farveblindhed var x-bunden. Var den autosomal recessiv derimod, ville det være en nødvendighed.

Ja, det er korrekt.

(Men jeg tror nu ikke, at biologi på c niveau indebærer baggrundsfrekvenser).

Jeg mener faktisk vi havde en lille bitte smule om Hardy-Weinberg-ligevægt (baggrundsfrekvenser kan jeg ikke huske, men det må vi da næsten have, ellers giver det ingen mening) dengang jeg sad til biologi c i 2.g. Den var i hvert fald ikke helt ukendt for mig, da den dukkede op i genetik på studiet. Det kunne være man skulle have hørt mere efter i biologi dengang ;)

#10 Jeg havde aldrig hørt om Hardy Weinberg, før jeg fik det i genetik på medicinstudiet, men så havde man selvfølgelig om noget andet. Jeg tror, at en del af pensum er frivilligt for gymnasielærerne, bare de opfylder kernepensum. Jeg var ret glad for, at jeg havde hørt efter i biologi c, det gjorde nemlig genetik en hel del nemmere og sjovere. :)