Andre fag

Privat økonomi - finansøkonom - prøveeksamen

15. maj 2011 af mads.b (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej

Ville høre om der var nogen af jer der havde erfaringer med faget: privat økonomi og hvad der vigtigt at huske. Jeg har fået følgende opgave stillet.

Hvilke emner er vigtige at komme ind på?

Eksamenscase 11

Kundeprofil
Mark er 22 år og er HA-studerende på andet år. Han bor på Vesterbro i Odense i en lejlighed, som han har lejet af forældrene.

Mark havde for ca. halvandet år siden ca. 80.000 kr. i positiv kapital på en konto i banken. Pengene stammede fra en børneopsparing. Dette beløb har han gradvist hævet og på det sidste har der været flere overtræk på dankortet.

Mark får udbetalt maksimalt SU-stipendium og får derudover udbetalt ca. 1400 kr. om måneden fra et deltidsarbejde på en Q8 tank. Han har ingen studielån. Mark betaler 3.000 kr. om måneden i husleje til forældrene.


Scenarie
Du er ansat i Nordea som privatrådgiver. Din kundeportefølje består især af yngre kunder. Du skal i dag have besøg af Mark, som selv har henvendt sig til dig pr. telefon tidligere. Han har store problemer med at få økonomien til at hænge sammen efter at han er flyttet hjemmefra for ca. et halvt år siden, og vil gerne have dig til at rådgive sig. Du skal hjælpe den unge mand med hans økonomi og præsentere nogle muligheder for, hvordan han kan få dækket sit budgetunderskud.

Sidst du var i kontakt med Mark bad du ham om at lave et årsbudget og du har allerede modtaget følgende budget fra ham.

Indtægter: SU 56.688
Q8 16.896
I alt 73.584

Udgifter: Husleje 36.000
Mad og drikke 20.400
Tøj/sko 6.000
Teleudgifter 4.800
El og varme 8.800
Transport 3.000
Fritidsaktiviteter 12.000
Renter 1.200
I alt 92.200



Din opgave er nu at forberede dette møde og derefter afholde det med de to eksaminatorer i rollen som kunden.
 


Brugbart svar (2)

Svar #1
17. maj 2011 af emul0c

Jeg vil nok starte med at spørge Mark om han virkelig har opgivet alle sine udgifter - hvis han havde 80.000 på sin konto for halvandet år siden, og nu har underskud, så har han brændt 80.000 af på halvandet år, svarende til ca. 53.300 om året. Det holder jo ikke helt stik med det budget han har fremlagt, hvori han har et underskud på (92.200 - 73.584) = 18.616.

Der må være et eller andet sted ellers som han bruger (mange!) penge på.

Derudover vil jeg måske se på hvorfor hans El og varmeforbrug er så højt - et gennemsnitsmenneske i en lejlighed bruger måske 2.000 om året på El og så måske 2.000 på varme. Allerede der ligger han meget højt.

Derudover skal man måske gøre op hvad det er for en fritidsaktivitet han har, som koster 12.000 om året - og om han som studerende har råd til at have så dyr en fritidsaktivitet.
På samme måde må man spørge om han virkelig har brug for at bruge 6.000 om året på tøj når han er på SU og kun har en meget begrænset løn-indkomst. Ligeså med mobil-regningen.

Ser man lidt på reklamer for mobiler nu til dags kan han få nogle meget billige alternativer, måske 2-300 om måneden, fremfor nu 400.
Halverer man el/varme udgiften, samt tøj-udgiften, så vil han i alt have sparet: 8.200 om året. Hertil kan man så eventuelt trække hans fritidsaktivitet ud også, og beløbet vil hedde 20.200.

Alternativt kunne han måske overkomme at tage en ekstra vagt på Q8 og få forhøjet sin lønindtægt :-)


Skriv et svar til: Privat økonomi - finansøkonom - prøveeksamen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.