Biologi

Strålefølsomme celler/organer

19. maj 2011 af Kim987 (Slettet)

 Hej alle. 

I forbindelse med mit AT-forløb er jeg kommet frem til at visse celler er mere strålefølsomme end andre celler. Jeg har fundet følgende vægtningsfaktorer, hvorudfra der bl.a. fremgår, at gonaderne, rød knoglemarv, lunger, maver, mm er mere strålefølsomme. Hvordan kan det være, at disse celler mere følsomme i forhold til andre celler? Er det fordi, at de indeholder mere vand(som bliver ioniseret), eller det noget andet ? 

Gonader: 0.20
Rød knoglemarv: 0.12
Lunger: 0.12
Mave:0.12
Tyktarm:0.12
Blære:0.05
Bryst:0.05
Lever0.05
Skjoldbruskirtel: 0.05
Spiserør: 0.05
Knogleoverflade: 0.01
Hud: 0.01
Øvrige kropsdele: 0.05
 


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. maj 2011 af Masculine (Slettet)

Når den ioniserende stråling passerer gennem væv, vil den overføre energi til de atomer, som er vævets basale byggesten. Mere korrekt er det nogle af de elektro­ner, der omgiver atomerne, der modtager energien. Disse elektroner bliver derved i stand til at rive sig løs fra atomet (man siger at atomet bliver ioniseret). Da det er de atomare elektroner, der binder atomerne sammen i molekyler, kan sådanne ionisationer resultere i at molekylet går i stykker. Sker der tilstrækkeligt mange af den slags processer i cellekernens DNA, vil der opstå brud på DNA kæderne, hvilket kan føre til mutationer eller i sidste ende celledød.

Man ved, at for pattedyrscellers vedkommende, så kan man se strålefølsomheden som funktion af celle-cyklus-fasen;

dvs. der er størst strålefølsomhed under mitosen, og mindst følsomhed i den sidste del af S-fasen. G2-fasen er generelt mere følsom.

Heraf kan man udlede, at væv med mange celler i deling er mere følsomme, end væv med få celler i deling.


Skriv et svar til: Strålefølsomme celler/organer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.