covalente bindinger

en bindingsform, hvor elektronerne i bindingen deles mellem de to atomer, der indgår i bindingen.

okay, hvad kan man så sige at det modsatte er? altså hvordan ville elektronerne ellers fordele sig?
...og tak for det hurtige svar ;)

det modsatte er fx en ionbinding, hvor elektronerne overdrages imellem atomerne. Tag NaCl som eksempel. Na har 1 valenselektron, mens Cl har 7 for at opnå oktetreglen, overdrages 1 elektron fra Na til Cl

Alle grundstoffer kan tilskrives en talværdi mellem 0,7 og 4,0. Denne værdi kaldes elektronegativiteten. Det skulle være ganske nemt at finde en sådan tabel. De fleste periodiske systemer har anført denne værdi. Stoffer med lav elektronegativitet kaldes elektropositive. Ædelgasserne har ikke nogen værdi. Opdagelsen tilskrives Linus Pauling, han har i hvert fald fået Nobelprisen. I gamle dage gik grænsen mellem ionbindinger og polært covalente bindinger ved en forskel på 2. Nu er den sænket en smule, 1,8 er et rimeligt bud. Grænsen mellem polært covalente og covalente bindinger kan du sætte ved 0,5. Nu er forskellen så ubetydelig, at molekylets ladningsfordeling er praktisk taget symmetrisk. I praksis foretager man en gennemsnitsberegning af de enkelte atomers ioniseringsenergi, men du skal være klar over, at selv i et salt vil nogle bindinger være covalente. Egentlig burde man operere med en statistisk sandsynlighedsfordeling. Det er nemt nok at bruge en elektronegativitetstabel. For vands vedkommende har Hydrogen værdien 2,1, mens Oxygen har værdien 3,5. Forskellen bliver da 1,4, og vi må konstatere, at vand ikke er et salt, da bindingerne er polært covalente. Sandsynligheden for at træffe det fælles elektronpar er størst i nærheden af Oxygen.
En helt fjerde type bindinger er metalbindinger. Her er pointen, at valenselektronerne er delokokaliserede, de er ikke bundet til en bestemt atomkerne.

citat slut.. Hvorfra har du hentet det?

Oppe fra hovedet af. Hvor ellers?

#5 du skulle måske læse mandens profil før du kommer med en sådan melding?