energiomsætning ?

#0

Når én energiform omdannes til en anden, f.eks. ved det frie fald, hvor den potentielle energi omsættes til kinetisk energi.

Du kan ikke lave energi, du kan kun omsætte én type energi til en anden.

#0

F.eks. når du løfter en håndvægt, så udnytter du kemisk energi i din krop til at tilføre håndvægten potentiel energi.

 men er det ikke det samme som energidannelse så ?

 #4:

Du kan som sagt ikke danne energi, kun omdanne det. Når du brænder kul af f.eks., omdanner du den kemiske energi i kullet til varmeenergi.

 forstår stadigvæk ikke det helt endnu :(

#6

Du kan ikke danne energi, men du kan omdanne energi. Din energi får du gennem kost (kulhydrater osv.), og denne energi benytter du i dagligdagen. Alle energiformer kan omsættes til andre energier. Se eksemplerne i #1, #3 og #5 .

 hvad er så energidannelse?

#8

Energidannelse er mere et udtryk for selve overgangsfasen mellem energiformerne. Altså i de tilfælde, hvor energierne omsættes til andre energier.

 som, kan du give et eks,?

#10

Det sker i alle tilfælde. F.eks. ved det frie fald, hvor den potentielle energi omsættes til kinetisk energi. Her bliver der i løbet af faldet "dannet" bevægelsesenergi ud fra beliggenhedsenergien.

 Energidannelse er et forkert ord at bruge.

Det er en fundamental lov i fysikken, at energi hverken kan opstår eller forsvinde, og derfor må være konstant.

Tag følgende eksempel:

Du har en stor blyklods i hånden. Du går nu ind i en elevator. Elevatoren kører dig op i toppen af bygningen, og her vil elevatoren tilføre dig og blyklodsen energi, så i kan komme op. Men elevatoren har jo ikke fået energi "ud af det blå". Den har måske fået energi fra et elkraftværk, som har fået energi ved at brænde kul af. På den måde er kemisk energi i kullet blevet omdannet til termisk (varme) energi i værket, som er omdannet til elektrisk energi (måske gennem en turbine), som så bliver omdannet til mekanisk energi i elevatoren, og ender som potentiel energi i dig og blyklodsen.
Når du så smider blyklodsen ned fra taget, så omdannes den potentielle energi som elevatoren (eller faktisk kullet :-) ) tilførte til bevægelsesenergi, som ved mødet med jorden omdannes til termisk energi.

På den måde kan man opstille store og komplicerede energisystemer, men hvor der altid vil gælde, at energien er bevaret.

#10

Men ordet, "energidannelse", er misvisende, da energien reelt set ikke bliver dannet.

 jeg mente også energiomdannelse er det sammen som energiomsætning ?

#14

Ja, energiomdannelse og energiomsætning er synonymer.

 hvorfor har min fysik lære så lavet det her spørgsmål ?

Energi. </o:p>

Du skal give en præsentation af emnet: Energi, med vægt på energiomdannelsen, specielt hvilken energiomdannelse der sker ved et frit fald.. </o:p>

Du skal inddrage øvelsen: Energibevarelse med timerstrimmel. </o:p>

<span style="font-size:11.0pt;line-height:115%;font-family:"Calibri","sans-serif"; mso-ascii-theme-font:minor-latin;mso-fareast-font-family:Calibri;mso-fareast-theme-font: minor-latin;mso-hansi-theme-font:minor-latin;mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi;mso-ansi-language:DA;mso-fareast-language:EN-US; mso-bidi-language:AR-SA">Stikord til samtalen: Energiomsætning, tyngdeacceleration, mekanisk energi, Galileis faldlove. Nyttevirkning...

Det giver jo ikke mening så ? at man skal redegøre for energiomdannelse og så energiomsætning ?

#16

Jeg tror bare at din lærer vil have dig til at redegøre for den måde energien omdannes fra potentiel energi til kinetisk energi under det frie fald, og tyngdekraftens arbejde, som er den potentielle energi. Det er ikke så svært. Han varierer bare sit sprogbrug ved at benytte både omdannelse og omsætning. Du skal ikke lægge så meget i det.

 ok ;)

 #17

hvordan vil forklarer det ?med at redegøre det

#19

Jeg vil forklare det ligesom i #17.

Når et legeme befinder sig i en bestemt højde over jorden, vil det have en bestemt potentiel energi. Legemet bevæger sig nu i det frie fald, hvor tyngdekraften udfører et givent stykke arbejde på legemet, arbejdet kan skrives som ændringen i potentiel energi A = ΔE = mgΔh. Energiomdannelsen sker når den potentielle energi omsættes til kinetisk energi under faldet. Legemet vil nemlig accelerere hele vejen under det frie fald, hvor vi ser bort fra luftmodstand. Til slut vil al den potentielle energi være omsat til kinetisk energi, legemet har altså opnået sin maksimale fart, når den potentielle energi er nul.