Fysik

Side 2 - energiomsætning ?

Svar #21
02. juni 2011 af thomasjørgensen (Slettet)

 hvad med sådan her ?

<span style="mso-bidi-font-family: Calibri;mso-bidi-theme-font:minor-latin;color:black">En pose fyldt med små blykugler fra en vis højde til gulvet. Også blyposen har potentiel energi, før den falder. Når posen efter faldet ligger på gulvet er den potentielle energi omdannet til termisk energi (varmeenergi). Stigningen i termisk energi viser sig ved en stigning i blykuglernes temperatur. Denne temperaturstigning er ikke særlig stor ved ét fald, men lader vi kuglen falde fra den samme højde fx 20 gange, kan vi let måle temperaturstigningen med et termometer.

Btw hvad mener de de forskellige tegn i den formel ?

m=masse

g=tyngdeacceration 

deltah højden

deltaE betyder vel energi  elelr hvad

 

<span style="mso-bidi-font-family: Calibri;mso-bidi-theme-font:minor-latin;color:black"></o:p>


Brugbart svar (1)

Svar #22
03. juni 2011 af Studieguruen (Slettet)

#21

Ja, men kuglerne kan kun få tilført termisk energi, så snart de rammer gulvet, fordi deres kinetiske energi omdannes til varme.

m = masse

g = tyngdeacceleration

Δh = ændring i højde

ΔE = tilvækst i potentiel energi


Svar #23
03. juni 2011 af thomasjørgensen (Slettet)

 hvad betyder A så?


Brugbart svar (1)

Svar #24
03. juni 2011 af Studieguruen (Slettet)

#23

A = arbejde

I dette tilfælde tyngdekraftens arbejde, der er det samme som tilvæksten i legemets potentielle energi ΔE.

Man taler om negativ og positiv tilvækst. Den potentielle energi har negativ tilvækst, mens den kinetiske energi har positiv tilvækst.


Svar #25
03. juni 2011 af thomasjørgensen (Slettet)

 ved du hvor man kan læse om <span style="font-size:11.0pt;line-height:115%;font-family:"Calibri","sans-serif"; mso-ascii-theme-font:minor-latin;mso-fareast-font-family:Calibri;mso-fareast-theme-font: minor-latin;mso-hansi-theme-font:minor-latin;mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi;mso-ansi-language:DA;mso-fareast-language:EN-US; mso-bidi-language:AR-SA">Galileis faldlove

for i min fysikbog, står der ikke særligt meget om de faldlove;)


Brugbart svar (1)

Svar #26
03. juni 2011 af Studieguruen (Slettet)

#25

"1. lov udtrykker at alle legemer uanset deres masse falder lige hurtigt."

"2. lov udtrykker at faldvejen er proportional med kvadratet på faldtiden, s = (1/2)gt2 ."

Se følgende link:

http://da.wikipedia.org/wiki/Galileo_Galilei

Ellers google lidt selv.


Brugbart svar (0)

Svar #27
04. juni 2011 af AskTheAfghan

Den italienske fysiker, Galileo Galilei (1564-1642) gjorde op med Aristoteles' teori, hvor han påstod, at et tungt legeme, der vejer dobbelt så meget som et andet, vil det falde dobbelt så hurtigt. Dette kunne ikke lade sig gøre, da hvis man f.eks. giver slip på to mursten samtidig og lade dem falde, følges de ad, da de er ens. Men, det giver ikke nogen forskel, hvis de mursten er limet sammen på de to flader, der vender mod hinanden, da det mursten sammenlimede legeme også falder lige så hurtigt som et med den halve vægt.

Galilei lod legemer med forskellig vægt falde samtidig fra det Skæve Tårn i Pisa og så, at de nåede jorden samtidig, var han godt klar over, at man skulle sørge for, at luftmodstanden ikke kommer til at spille stor rolle (Galilei's 1. lov: "Alle legeme falder lige hurtigt i vakuum").


Han undersøgte desuden sammenhængen mellem faldvejen og faldtiden. Resultat af disse målinger formulerede han i sin 2. faldlov som siger, at faldvejen s for en genstand, der falder frit fra hvile, er proportional med kvadratet på faldtiden t. Det kan matematisk udtrykkes:

                           … hvor k er en konstant (proportionalitetsfaktoren). For en konstant accelereret bevægelse med v0 = 0 og s0 = 0 ved man fra bevægelsesligningerne , at

Ved at sammenligne de to forskellige formler af Galilei 2. lov og den ovenstående, kan der ses, at k er dobbelt så stort som tyngdeaccelerationen:

Alle genstande (uanset masse) bevæger sig således i et frit fald med samme konstante acceleration. Værdien af g afhænger lidt af, hvor på Jorden man befinder sig (pga. Jordens rotation) . I Danmark kan man regne med værdien 9,82 m/s2 .


Brugbart svar (0)

Svar #28
04. juni 2011 af AskTheAfghan

#27

Rettelse til den sidste formel:

Og, husk at, Galilei vidste ikke hvorfor alle legemer havde samme acceleration, tog den engelske fysiker Isaac newton så fat på problemet, fastslog han tre bevægelseslove som grundlag for sin revolutionerende gravitationsteori.


Svar #29
10. juni 2011 af thomasjørgensen (Slettet)

 er der nogen som ved noget om <span style="font-size:11.0pt;line-height:115%;font-family:"Calibri","sans-serif"; mso-ascii-theme-font:minor-latin;mso-fareast-font-family:Calibri;mso-fareast-theme-font: minor-latin;mso-hansi-theme-font:minor-latin;mso-bidi-theme-font:minor-latin; mso-ansi-language:DA;mso-fareast-language:EN-US;mso-bidi-language:AR-SA">Elektromagnetisk spektrum ?


Svar #30
14. juni 2011 af thomasjørgensen (Slettet)

 Bølger.

Du skal give en præsentation af emnet: Bølger med vægt på synligt lys, specielt linjespektre for hydrogen, almindelig glødepære, lysstofrør, laser…. Du skal inddrage forsøget: Bølgelængde af He-Ne laser. Stikord til samtalen: Interferens, bølgepakke, fotonenergi, Niels Bohs atommodel, synligt spektrum...   hjælp mig dette her spørgsmål ?

Brugbart svar (0)

Svar #31
15. december 2013 af rebbe2109 (Slettet)

Hjælp!

Nogle som har forstand på energiomsætning i kroppen?? 

F.eks. Hvor mange liter skummetmælk, skal vi drikke pr. døgn? 

100g skummetmælk = 140 kJ 
Forbrug pr. dag = 10 000 kJ 
 


Forrige 1 2 Næste

Skriv et svar til: energiomsætning ?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.