Engelsk

FSA engelsk - tiden på min outline?

05. juni 2011 af Hijsa - Niveau: 9. klasse

Hej allesammen! :)

Jeg skal her på tirsdag op i engelsk og ville spørge med hensyn til den 5 min. fremlæggelse jeg skal lave:

Jeg har nemlig øvet ret meget på min outline, og jeg er bange for at det måske kommer til at vare længere end 5 minutter?

- Hvor meget tror I man max. må fremlægge før det bliver for meget?Tror I det bliver et stort problem hvis min fremlæggelse når op på 5 min og 30 sek. eller måske 6 min.?
- Og tror I det er et problem hvis man nu taler hurtigt?

Har nogle af jer fremlagt hvor det slet ikke var i nærheden af 5 min? Altså at det måske varede for lang eller for lidt tid? Eller hvor I måske talte for hurtigt? Blev det et problem for jer? Trækker det ned i karakter??

Lyder måske lidt forvirret, men er bare bange for at det kommer til at trække ned på min karakter, da jeg normalt ikke har så forfærdelig svært ved engelsk :)

Mange tak på forhånd :D

n_n


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. juni 2011 af SuperJulle (Slettet)

De beder dig om at afrunde når der er gået ca. 5 min. Det trækker IKKE ned i din karakter.


Brugbart svar (0)

Svar #2
05. juni 2011 af Mac3 (Slettet)

Jo, det trækker såmænd ned. Grunden til at du skal aflevere en disposition er, at du skal kunne følge den. Hvis du kun er halvvejs i din disp., når du bliver bedt om at runde af, så viser du dig ikke i stand til at følge dispositionen, hvilket vil tælle negativt i helhedsvurderingen. Dog vil jeg mene, at hvis det er det eneste der går galt under hele prøven, så er det ikke verdens undergang.

Og ja, det er en dårlig idé at tale for hurtigt - sproget bliver uklart, og det kan nemt virke som udenadslære (hvilket er meeeeget skidt :-)


Brugbart svar (0)

Svar #3
06. juni 2011 af SuperJulle (Slettet)

Der forventes  at man er nogenlunde gennem sin disposition, men man forventes ikke at se på uret konstant og ramme præcis de 5. Derfor trækker det som udgangspunkt ikke ned i din karakter, hvis du misser et punkt. Det er sågar bedre, hvis de stopper dig, end hvis du stopper selv, da du skal kunne fylde hele tiden, du har til rådighed, ud.

Dispositionen er lavet for at hjælpe dig med at holde rede på dine ord. Ikke for at du skal følge den slavisk. Ideen med 5 min. delen er at du skal tale i 5 minutter med hjælp fra en outline. Du må også gerne springe i punkterne med videre så længe du har en rød tråd i din fremlæggelse. Så de kigger mere på, hvordan du taler end din outline.

Tænk på at din outline er til for din fremlæggelse. Din fremlæggelse er ikke til for din outline.


Brugbart svar (0)

Svar #4
06. juni 2011 af Mac3 (Slettet)

Selvfølgelig skal man ikke ramme præcist de 5 minutter - det kan man ikke forlange af selv den mest rutinerede foredragsholder. Men overblik over dispositionen er et de vurderingspunkter, der er til prøven. Du skal kunne afkorte dine punkter på dispositionen, så du når dem alle - det viser forberedelse, hvilket også er et vurderingspunkt.


Svar #5
06. juni 2011 af Hijsa

Men hvis man nu mangler 30 sekunder af sin tid - altså kun har fremlagt i 4 ½ min., vil det så trække ned?


Brugbart svar (0)

Svar #6
06. juni 2011 af Mac3 (Slettet)

Nej, det skal du ikke være bekymret for.


Skriv et svar til: FSA engelsk - tiden på min outline?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.