Nervesystemet - Påvirkning af impulsledning

Altså, hvad mener du? At neuronet frigiver en neurotransmitter inde i sig selv? GABA er en neurotransmitter, som frigøres fra præsynapsen til den synaptiske spalte. Den diffunderer hen til den postsynaptiske del og binder sig til receptorer. Receptorerne er som regel ionotrope og åbner enten kaliumkanaler så kalium diffunderer ud af cellen (hvormed membranpotentialet falder til under -70mV) eller chlorid-kanaler så chlorid diffunderer ind i cellen (og igen falder membranpotentialet).

GABA bliver altså ikke sendt hen mod axonet.

 Hvad vil du så sige kan påvirke impulsledningen, gliaceller? 

Jeg mente jeg havde hørt at GABA kunne sende nogle neurotransmittere hen til endeknoppen på et neuron, og på en eller anden måde stoppe det signal der kom fra aksonet... 

Jeg må indrømme at jeg slet ikke kan sætte mig ind i din tankegang. GABA inhiberer signalets videreførelse ved ganske enkelt at sænke membranpotentialet i modtagerneuronet, så tærskelstimulus bliver højere og dermed bliver det mindre sandsynligt at tærskelstimulus opnås ved stimulering af neuronet.

 Fair nok, glem GABA :)

Har du nogle idéer til hvordan jeg skal besvare spørgsmålet? 

Slet ikke. Er spørgsmålet bare "påvirkning af impulsledning"?

 Spørgsmålet lyder: "... hvor du gør rede for nervesystemets opbygning og funktion, herunder også hvordan impulsledning kan påvirkes."

Kan gliaceller være et muligt svar? 

Jeg er heller ikke sikker på impulsledning, er det over aksonet, eller er det fra den ene neuron til den anden? Får så kunne GABA eller en antagonist være et svar.. 

Impulsledning må være det der foregår fra impulsen forlader soma til impulsen når præsynapsen.

Nogle gliaceller har indflydelse på impulsledningen, idet de danner myelinskeden, hvilket sikrer en hurtigere ledning over axonet. Hvis det er sådan noget der menes, så kan impulsledningen påvirkes ved

- at øge den ydre modstand, for eksempel ved myelinisering, så der tabes færre ladninger,

- mindske den indre modstand som for eksempel at gøre axonet tykkere (se det som en ledning - jo tykkere ledningen er, jo mindre modstand er der og jo hurtigere løber strømmen)

- En forøgelse af temperaturen kan også øge impulshastigheden

Derudover vil en ændring af den ionkoncentration der er hhv intracellulært og ekstracellulært kunne påvirke hvorvidt neuronet overhovedet er excitabelt og dermed om neuronet overhovedet vil reagere på et stimulus.

Spørgsmålet er ret uklart formuleret imo. Jeg ved ikke hvor meget I har været igennem af det jeg har nævnt.

Tak for hjælpen.. 

Jeg syntes også spørgsmålet var lidt uklart, men jeg tror jeg vælger at forstå det som, hvordan et signal fra en neuron til en anden kan påvirkes, så kan jeg tage gliaceller med og GABA's påvirkning på den postsynaptiske neuron. og evt. noget med antagonister. 

Ja, hvis det er sådan du mener, altså overførelse af signaler fra præsynapsen til postsynapsen samt påvirkninger, så har du naturligvis ret. Jeg ved dog ikke hvorfor du bliver ved med de gliaceller der.

 Nu mener jeg fra signalets start oppe i soma til det er endt i en ny neuron, så kan gliaceller, hvis de er viklet om aksonet jo gøre at signalet løber hurtigere igennem aksonet, hvilket jo er en påvirkning?

Jep, og det er så som beskrevet i #8. Men huske at når du siger gliaceller, så spænder det over astrocytter, oligodendrocytter, Schwanske celler og mikroglia. Det er kun de Schwanske celler (PNS) og oligodendrocytterne (CNS) der støtter på den måde du snakker om.

 Vi har så ikke lært de forskellige navne, vi har kun fået fortalt at nogle bliver myeliniseret og andre er et filter for skadelige stoffer i blodbanebarrieren (eller noget i den stil). Men det kunne godt være jeg lige skulle læse om de forskeliige gliacelle typer for lidt ekstra point :).

Oligodendrocytter: Myelinisering i CNS. Kan myelinisere flere forskellige axoner ad gangen.

Schwanske celler: Myelinisering i PNS. Ligger sig rundt om axonet som når man for eksempel lægger forbinding på en arm. Kan også medvirke til at regenerere axonet hvis det bliver beskadiget.

Astrocytter: Støtter og ernærer neuronerne. Står også for reuptake fra den synaptiske spalte.

Mikroglia: Er egentligt immunforsvaret omkring nerverne. Er differentieret fra monocytter. Deres inflammatoriske respons er ikke så kraftigt som det normale immunforsvar, hvilket blandt andet sørger for at hjernen ikke tager skade.

Ependymet: Kubisk, enlaget epitel. Beklæder hjernens hulrum.