Rugbrød med marmelade?

Hvis en person med diabetes 1 indtager en marmelade mad, vil der ikke ske noget. da personen ikke danner insulin, personen skal derfor have tilført insulin i for af en sprøjte, eller hvad det nu er de får, hvis kroppen ikke får denne insulin sprøjte vil sukkeret blive i blodbanen og give forhøjet blodsukker. For at kroppen kan få den energi som sukkeret skulle være kommet med, begynder den at tære på fedtdepoterne. hvis dette sker vil der blive dannet keton som er gift for kroppen. 

En person med diabetes 2 er immun over for insulinen, derfor vil insulinen ikke blive optaget i cellerne, kroppen ved denne type vil derfor lave insulin men cellerne kan ikke optage den. Denne form kan man rette op på ved at spise sundt. Ellers kan man få indsprøjtet et andet hormon som også går ind og åbner for cellerne og man kan derfor optage den nødvendige sukker(energi)

 Mange tak skal du have for svaret, men hvordan kunne man så svare på spørgsmål 1?

 Marmelade er det man kalder simpel kulhydrat og rugbrødet er det man kalder en kompleks kulhydrat. Fælles for kulhydrater er at de består af kulstofringe, som udover kulstof består af iltatomer og brintatomer. Marmelade hører indenunder monosakkarider der det er fruktose der består af en enkelt kulstofring. Rugbrødet hører indenunder polysakkarider da der er cellulose som er opbygget af flere tusinde kulstofringe.

Kostens bestanddele ryger gennem tarmvæggen og ud i blodbanerne, først der er maden inde i kroppen. Men for at den kan komme igennem tyndtarmen kræver det et fordøjelsessystem der kan splitte maden op i små molekyler.

Munden tygger maden, og enzymer fra bugspytkirtlen hjælper til at synke maden. Så ryger det ned i mavesækken, som har glatmuskulatur som gør at den kan ”ælte” maden. Kirtelceller i mavesækken udskiller en syre holdig væske. Denne væske dræber mikroorganismer i maden, så vi ikke får infektion (bortset fra salmonella og kolerabakterier)

Maden ryger videre ned i tyndtarmen hvor alle næringstoffer ryger igennem tarmvæggen og ud i blodbanen, derefter ryger det i tyktarmen hvor væsken fjernes så resterne bliver til afføring.

Kemisk = fordøjelsesenzymer (splitte store molekyler til små)
Starter i munden, hvor enzymer fra bugspytkirtlen (Spytamylase), dette enzym spalter stivelsen og kulhydrater i vores mad. Øverst i tyndtarmen tilsætter bugspytkirtlen en række enzymer, med hver deres opgave om at spalte hhv. Proteiner, fedtstoffer og stivelse. Det er her at stivelsen i vores mad bliver spaltet til glukosemolekyle som trænger gennem tarmvæggen og over i blodbanen. Derved stiger blodsukkeret og der er igen masser af brændstof til rådighed til cellerne.

Cellulosen i dette tilfælde rugbrød, kan vi ikke splitte ad i glukosemolekyler. De ryger derfor hele vejen igennem fordøjelseskanalen. Dog er de stadig vigtige da de giver en god mæthedsfornemmelse og stimulere rytmiske sammentrækninger i tarmen og forebygger tarmkræft.

 okay tak skal du have