Side 2 - enorm stigning på adgangskvotienterne

#19

Nej - men det samme gentager sig for alle jeg kender der har gået på HF, og ikke kun min lillebrors klasse - han var blot det seneste eksempel jeg kunne komme på.

#20

Du kan da også kalde det en motivationsfaktor, hvis det er mere spiseligt for dig. I øvrigt mener jeg ikke, at jeg nogle steder skriver noget omkring, at droppe ud af gymnasiet. På den område er jeg endnu mere konservativ, da jeg ikke mener at al "skravl" skal ind på gymnasierne - og det på trods af Regeringens målsætning. Tråden her handler så ikke om ungdomsuddannelserne men derimod om, at kravene, herunder de specifikke adgangskrav og især karaktergennemsnittet, til de videregående studier er blevet højere, så jeg kan ærlig talt ikke forstå din primære kritik omkring "incitament til at droppe ud af gymnasiet (eller en anden ungdomsuddannelse". Det er i hvert fald ikke dét som denne tråd fokusere på, og heller ikke mit fokusområde.

Karaktergennemsnittet på langt de fleste videregående uddannelser er jo heller ikke sat efter hvor svært studiet er (ganske korrekt) , men ofte sat efter popularitet. Ergo drejer det sig om et konkurrenceparameter, hvor det handler om at få høje karakterer (og dermed et højt snit) for at kunne imødekomme adgangskvotienterne på de videregående uddannelser, der kræver et højt snit. Dermed er det vel et incitament til, at skulle tage sig sammen i gymnasietiden, for at kunne opnå sin egen drøm/sin egen vision (dvs. noget af egen vilje, som dog kræver en indsats).

Jeg anerkender personligt ikke nødvendigvis karakterer for ensbetydende med at man er egnet, eller ikke egnet. MEN jeg føler dog at alt for mange uegnede går på gymnasiet, og at gymnasierne derfor er fyldt med folk der i mine øjne ikke bør være der. Da de ligefrem øser væk på statens resourcer ved at gå det samme år om 2 til 3 gange.

 Når du engang kommer ud og skal arbejde, kan du ikke bare lige ''gå om'' på jobbet når du dummer dig massivt. Verdenen er hård hvis ikke andet. Der er ikke plads til slackers med dårlige undskyldninger. Der er mange om fadet, om det så drejer sig om en attraktiv stilling i en akedemisk virksomhed, eller som rengøringsassistent/kasse dame.

En løsning kunne/bør være at se MERE (end man gør i dag) på elevens studieegnethed frem for på karakterer.

#6 Jeg er uenig i betragtningen, at en trussel er positiv overfor folks engagement i skolen, adgangskvotienterne bidrager mere med stress, end arbejdsglæde..

#20 Hvad skal det andet "skravl" så? Tørre dig og dine højtuddannede venner i enden,  tømme dit skrald, eller køre dig rundt i en bus? Må de ikke få det udfordrende liv de ønsker, selv om de måske har svære præmisser fra starten af, og derfor ikke suser igennem gymnasiet? Er det ikke et dårligt samfund, der fordrer nogle mennesker, der hellere vil uddanne sig, til at arbejde for alle de "ikke-skravlede"?

#21

Desværre har jeg selv oplevet det, du taler om, men jeg tror, at det er fordi det er nemmere for folk at overleve med SU uden de store arbejdskrav på en HF, men de dumper jo til eksamen.. I sidste ende snyder de sig selv, når de skal starte forfra. Dog er det også udbredt på gymnasiet, der bliver de bare smidt ud lidt hurtigere pga fravær.

#23

Ja, men studieegnethed er noget de ser på i kvote 2..

Jeg bliver lidt deprimeret på menneskets vegne, når jeg ser Hebi folde sig ud på studieportalen med hans navlebeskuende adfærd.

Djemba, når du kommer med sådan en kommentar bør du uddybe det hvis du vil tages seriøst. Så - if you please.

Du fokuserer kun på tal og økonomi.

En ungdomsuddannelse skal selvsagt også have en vis portion rummelighed. At der er nogen folk som kan have det svært i gymnasiet, er selvfølgelig en sandhed, men det betyder ikke at de ikke kan bruge deres eksamen bagefter til at komme videre, uagtet at deres snit ikke er særlig højt. De kan også have udviklet menneskelige egenskaber som er brugbare for dem på deres videre færd imod en god uddannelse som rummer gode muligheder.

En ungdomsuddannelse handler også om almen dannelse og man skal ikke undervurdere, hvad elever får ud af at gå der, selvom det tid tider kan være svært for dem. De ønsker måske at blive mere/andet end end en håndværker, en Sosu-arbejder osv

For nogen mennesker er det en sejr at klare gymnasiet med et gennemsnitlig snit og den sejr skal vi ikke frarøve dem og bede dem om at finde noget andet, fordi man har en ide om det perfekte samfund, hvor der tænkes i økonomi i en grad at man glemmer at mennesket altså ikke er en så stationær størrelse som du synes at gøre dem til - igen og igen.

#24 -din kommentar må være til 22?

#22 Jeg havde læst forkert og troede du havde skrevet "giver incitament til at få nogen ud af gymnasiet" (min fejl). Ikke desto mindre mener jeg ikke at man kan gå ud fra at det faglige niveau er blevet højere (og folk har taget sig sammen), bare fordi adgangskvotienterne er steget. Som det bl.a. kan læses i artiklen her politiken.dk/uddannelse/ECE1358980/gymnasier-slaekker-paa-kravene-i-matematik/ skal der mindre til at bestå. Dette ser jeg som et udtryk for at de svageste elever bliver glemt og "bare skal bestå". Jeg tror også at de nedjusterede krav for at bestå i nogen grad er et politisk spørgsmål. Som du selv bemærker har regeringen en målsætning om at en bestemt andel af en årgang skal have fuldført en ungdomsuddannelse. Gymnasiereformen har derfor været vigtig at få til at fremstå som en signalpolitisk succes. Min analyse er, at de slækkede krav og højere karakterer er et resultat af dette. Det er derfor udmærket at adgangskvotienterne er steget, men jeg mener ikke det er et tegn på et højere fagligt niveau! Min anden pointe er at den nye karakterskala i højere grad differentierer mellem de der får høje og lave karakterer, da der ikke er der samme interval mellem de forskellige karakterer. Denne fordeling gør opdelingen mellem de stærke og svage elever mere markant. At adgangskvotienterne er steget kan således også være et udtryk for at en større differentiering, hvor én gruppe har fået højere gennemsnit. Den resterende gruppe vil have meget svært ved "at tage sig sammen", og der begynder derfor i højere grad end tidligere en social marginalisering allerede under ungdomsuddannelserne.

#28, ja, det er rigtigt, min kommentar var et svar til Maibrit Grøndals indlæg nr. 22.

Jeg synes, at det er komplet idiotisk at stræbe efter et skævt fordelt samfund, der vil højne en ligegyldighed og egoisme, der fordeler sig fra toppen af samfundet til bunden, som vi allerede har set det ske gennem de sidste 10 år, hvilket medfører en frygtelig social ulyksalighed og kriminalitet. Sådanne tanker er totalt gammeldags. Laissez faire  bør revurderes i moderrne tider. Vi trænger til mere social retfærdighed, ikke mindre.

"Som det bl.a. kan læses i artiklen her politiken.dk/uddannelse/ECE1358980/gymnasier-slaekker-paa-kravene-i-matematik/ skal der mindre til at bestå. Dette ser jeg som et udtryk for at de svageste elever bliver glemt og "bare skal bestå". Jeg tror også at de nedjusterede krav for at bestå i nogen grad er et politisk spørgsmål. Som du selv bemærker har regeringen en målsætning om at en bestemt andel af en årgang skal have fuldført en ungdomsuddannelse. Gymnasiereformen har derfor været vigtig at få til at fremstå som en signalpolitisk succes. Min analyse er, at de slækkede krav og højere karakterer er et resultat af dette."

Gymnasiernes økonomi er bundet op på den såkaldte taxameterordning (ligesom universiteterne). Dette betyder at økonomiens størrelse ude på de danske gymnasier er afhængig af hvor mange studerende der optages og ikke mindst hvor mange der bliver på uddannelse tiden ud.

Taxameterordningen gav et kæmpe inticament for gymnasierne til at få så mange elever igennem som overhovedet muligt. Et stort frafald eller dumpeprocent betyder fyringer på det danske gymnasier. Selvom de færreste vil indrømme det, så sikre de danske gymnasielærer deres stillinger hver gang de giver et 2 eller 4 tal istedet for et 00.

Gymnasierne er først og fremmest en arbejdsplads hvor alle har interesse i at økonomien løber rundt og alle beholder deres job. Som økonomien er skruet sammen i øjeblikket er det simpelthen dårlig leddelse at dumpe elever. Det væsentlige er at få så mange igennem som overhovedet muligt - uanset kvalitet. Rektorerne spekulerer ikke i langsigtede undervisningspolitiske strategier fra de folkevalgte - Ude på gymnasierne handler det først og fremmest om at få økonomien til at hænge sammen. (gæt hvorfor klassekvotienterne er røget i vejret efter at elevtilskudet er blevet skåret ned).

Vi kommer snart til at stå i en situation hvor kvaliteten i gymnasiet er på et niveau hvor alle taber. Universiteterne har de sidste år råbt vagt i gevær. På universiteterne oplever man en klar tendens til at de nye studerende ikke besidder helt elementære færdigheder som gymnasiet skulle have udstyret dem med. Nye studerende der er gledet igennem 3 år på et gymnasium uden at vide hvorledes en problemformulering bygges op eller hvordan en andengradsligning løses, kan ingen være tilfreds med.

Vejen frem er ikke at gøre gymnasiet til en uddannelse alle kan eller skal kunne tage. Det handler ikke om at gøre nogle til A og B studerende, det handler om at alle unge skal have en ungdomsuddannelse hvor man hver især kan opfylde sit potentiale. At have et gymnasium med et fagligt niveau hvor alle kan glide igennem vil blot udhule den i forvejen dalende kvalitet som præger landets gymnasier. Vi skal ikke rulle tiden tilbage til dengang 10 tallet var til den rigtige dygtige elev og 13 tallet var forbeholdt læren, men vi skal have den høje faglighed tilbage i de danske gymnasier hvilket uundgåeligt betyder at ikke alle vil kunne følge undervisningen og glide igennem med 2 taller.

30

hørt hørt! :)

#30 Jeg er til dels enig. Jeg ser heller ikke at det du skriver står i modsætning til det jeg har skrevet?

Konklusion på denne tråd:

Hvis du vil læse medicin, statskundskab, psykologi, medievidenskab eller international business så tag en HF.

 Konklusion på denne tråd:

Man læser det man vil.

Konklusionen på denne tråd:

Er man dum, men flittig, smilende og god til at se klogere ud end man er: Vælg STX, HHX, HTX - eller en hvilken som helst med årskarakterer hvor man kan få 10 i kemi osv, når man ved eksamen ville ligge omkring 00-02, og 12 i idræt C niveau selvom man er halvfed og ikke kan løbe mere end 1400 meter på en cooper test.

Er man klog, men doven: Vælg HF
 

Hugo

Sikker på du ikke vender tingene lidt på hovedet her?

hvordan så det?

Werll, for the første. Nu handler idræt heldigvis om mere end i hvor god form du er. Hvis ikke det var tilfældet kunne enhver der bruger end el tid i centret, eller til fodboldstræning kunne få 12, uden skyggen af akademiske forudsætninger. Idræt er ikke som nogle tror ''et slappe af fra skolen fag''.

HF er betydeligt nemmere end HHX/STX/HTX og har tendensen til at være hvad folk tager hvis de af en eller anden grund ikke kan ''klare'' de ovennævnte gymnasier. Dette begrænser sig ikke kune til akademisk, men også til socialt og psykisk. Mange vælge HF for at slippe for gymnasiemiljøet som for nogen er hårdt psykisk at klare sig igennem.

HF er nok i højere grad udtryk for kombinationen deraf: Ringe akademiske forudsætninger, og ringe sociale evner og/eller problemer med at håndtere det psykiske ''arbejdsmiljø'' gymnasierne stiller.

Husk på at alle de større og svære opgaver på gymnasiet, HHX, og HTX ikke findes på HF. Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg er temmelig overbevist om at en HF'er for eksempel ikke skal skrive SRP, der tæller meget med i den endelig karakter. Sådanne projekter, er tværfaglige - der findes meget af gymnasiets egentlige sværhed. Som du slipper for på HF

Som du slipper for på HF

Man har SSO(større skriftlig opgave)i stedet for. Og så har man eksamensprojektet, som er et tværfarligt projekt. Begge vægtes meget højt. Jeg synes i øvrigt det er fedt at du konkluderer så meget på HF - med din tilsyneladende begrænset viden.

Mange vælger ikke HF fordi de er ringe stillet psykisk og/eller socialt. Det er i øvrigt under lavmålet den beskrivelse du giver af en typisk HFer, men så længe du får det bedre med dig selv, så er du nok meget godt tilfreds. Mange vælger HF af aldersmæssige grunde. De har måske ikke været parat til at gå direkte til gym og har været nogle år på arbejdsmarkedet, hvorfor det at starte blandt en masse purunge mennesker naturligvis ville være malplaceret og derfor HF fungerer som et godt alternativ.

Det sociale miljø på HF, hvor jeg gik, var i øvrigt ganske, ganske fint. 

Sådan helt seriøst bare på denne tråd ville det glæde mig hvis Hf''erne ville sige hvad deres gennemsnit er kontra stx/hhx/htx. Beviser måske ikke noget i større forstand men kan give en forsmag på hvad deres menes. Folk kan diskutere frem og tilbage, men det er bare lettere at få en bedre gennemsnit på HF.