Studievejledning

SU & SKAT

19. august 2011 af Dileeeey (Slettet)

Hej jeg har lige et spørgsmål vedr. min SU...

Jeg har fået SU på 2700 kr. i gymnasietiden. Starter snart på uni, og har fået af vide at der nu bliver trukket 1060 kr. fra min SU. Jeg arbejder ikke lige nu. Og min Su er slet ikke nok til at jeg kan klare mig..

Forstår ikke hvorfor der bliver trukket så meget i skat.. Er der en derude som kan hjælpe mig med at forstå det??


Brugbart svar (2)

Svar #1
19. august 2011 af NikolajOlsen

Først og fremmest ang. i år, så bør du rette henvendelse til SKAT og bede om at få forhøjet dit månedlige fradrag til cirka 5.500. Jeg har selv forgæves forsøgt at gøre det på Tast Selv og har fået det gjort ved at skrive til dem. I år kan du gøre det på den måde, fordi din samlede indkomst ikke bliver højere end 42.900,-, som er dit personfradrag.

Næste år slipper du til gengæld ikke for at betale skat. Du har et månedligt personfradrag på (42.900/12) 3.575. Dem skal du ikke betale skat af, men de resterende 1.911 skal du betale skat af (men ikke arbejdsmarkedsbidrag). Det vil sige, at du med en skatteprocent på 40 % vil få udbetalt 4.722 kr. udbetalt hver måned efter skat.

NB: Mit svar om i år kræver, at du ikke har haft en lønindkomst på mere end 4.588,- kr.


Svar #2
20. august 2011 af Dileeeey (Slettet)

jeg tjente højst 3000 kr. i mit job, og har ikke arbejdet siden juni måned.

Takker for dit svar, men synes det lyder for indviklet, forstår det ikke helt 100 % sorry :(

Jeg betaler skat af min su, men slipper stadig ikke for at betale skat næste år, eller ? Synes det er svært at forstå pointen :S


Brugbart svar (3)

Svar #3
20. august 2011 af Mads1980 (Slettet)

Som Nikolaj skriver så skal du til at betale skat fordi din SU (som er en skattepligtig overførselsindkomst) bliver højere end dit personfradrag. Med din SU indtil videre (2700kr pr måned) kan du få udbatelt al din SU i dette år fordi du ikke når dit personfradrag (heller ikke selvom du får højere SU her efter sommer når du starter på universitetet). Vælger du ikke at forhøje dit månedlige fradrag, få du bare penge tilbage fra skat. (Hvis jeg ikke husker galt så blev renten på overskydende skat sat ned ved skattereformen. Det kan med andre ord ikke rigtig betale sig længere at betale for meget i skat)

Til næste år har du stadig det samme personfradrag (de 42900kr), men til næste år får du mere i SU end dit personfradrag, så der skal du til at betale skat af din SU.

Eller skrevet som oversigt:

I 2011 får du følgende SU:

SU fra januar til juni : 2700 kr x 6 = 16200kr

SU fra september til december : 5486 kr x 4 = 21944 kr

I alt får du 38144 kr i SU i 2011, da du må tjene 42900kr før du skal betale skat, får du udbetalt din fulde SU i år. Vi ser bort fra din indkomst på 3000kr som ikke ændre resultatet. Selv med den indkomst kommer du ikke over 42900 som er dit personfradrag.

I 2012 får du følgende SU:

SU fra januar til december: 5486 kr x 12 = 65832kr

I 2012 er din SU på 65832 kr og derfor større end dit personfradrag på 42900kr. Du skal betale skat af alt hvad du tjener ud over dit personfradrag. Du bliver med andre ord beskattet af al indkomst over de 42900kr. Du skal (hvis du ikke har anden indkomst) betale skat af: 65832kr (sin samlede SU) - 42900kr (dit personfradrag) = 22932kr


Svar #4
20. august 2011 af Dileeeey (Slettet)

hej Mads.. tusind tak for dit svar. det hjalp mig meget til at forstå det..

Men i 2012, hvorfor skal jeg få 5486 kr. hele året ?


Svar #5
20. august 2011 af Dileeeey (Slettet)

og fra september til december i 2011, der får jeg kun 1600 kr. i SU..


Brugbart svar (2)

Svar #6
20. august 2011 af Mads1980 (Slettet)

"Men i 2012, hvorfor skal jeg få 5486 kr. hele året ?"

Antog at du får udeboende satsen for en studerende på videregående uddannelse (du skrev du starter på universitetet).

Bor du hjemme får du 2728kr om måneden og skal ikke betale skat i 2012 da SU´en du får udbetalter mindre end dit personfradrag,

Med en indkomst på kun 3000 kr kan jeg ikke forstå hvorfor du kun skulle få 1600 kr her fra september til december hvor du jo studerer på universitetet. Prøv først at tjekke din profil på SU.dk, her kan du se om SU giver dig det korrekte beløb.

Hvis problemet ikke er hos SU så prøv at kontakte enten SKAT eller SU-kontoret på din uddannelse.


Svar #7
21. august 2011 af Dileeeey (Slettet)

Okay, jeg bor hjemme..

Ja det forstår jeg virkelig heller ikke.. Mange tak for dit svar, jeg prøver at tjekke min profil en gang mere. ellers ringer jeg og hører dem i morgen..

Eller skal du ha mange tak for besvarelsen..


Brugbart svar (2)

Svar #8
22. august 2011 af brugernavnlol (Slettet)

 Jeg har også lige et spørgsmål gældende SU og skat. 

Har hørt (og forstået) at det er decideret dumt at tage sin SU over frikortet og at man bør ændre sit frikort til skattekort. Hvorledes bærer man sig ad med det? 

Vil ikke ende med at skulle betale halvdelen af min SU i skat, når min SU lige pludselig overskrider det personlige fradrag, hvilket den ikke vil komme til at gøre i år, men det vil ske næste år - så reelt set er det jo ikke så aktuelt endnu, men tænkte at man ligeså godt kunne få det overstået. 

Har altid troet at det med SU'en og diverse former for kort skete helt automatisk, men når man læser rundt, så støder man jo på skræktilfælde hvor man pludselig står med foden i fælden. 


Brugbart svar (2)

Svar #9
22. august 2011 af Mads1980 (Slettet)

1. Der hvor mange unge kommer i problemer er når de både har job og SU. SU´en bliver automatisk trukket fra det man kalder hovedkortet hvor dit personlige fradrag indgår. Problemet er at hvis man ikke er på dupperne ude på arbejdspladserne, så får disse også et hovedkort til løn fra studiejobbet - OG vupti får man personfradrag på både SU og løn, hvilket SKAT kvittere for med et ordentlig skattesmæk

2. "Vil ikke ende med at skulle betale halvdelen af min SU i skat, når min SU lige pludselig overskrider det personlige fradrag".

Du slipper ikke for at betale skat af den del af din SU der overskrider personfradraget.

Du kan undgå ubehagelige overraskelser ved at holde din SU på hovedkortet og så give dit arbejde dit bikort.

Mener faktisk SKAT automatisk giver arbejdsskiver bikort når der er tale om studerende på SU, fordi uhyggelig mange studerende ikke kan eller tænker over at de kun har et personfradrag.

Er du i tvivl så kontakt SKAT


Brugbart svar (2)

Svar #10
22. august 2011 af brugernavnlol (Slettet)

Bare for at opklare, så er jeg ikke ude på at slippe for at betale skat. Har blot hørt at man kan få opdelt fradraget, således at den skat de trækker bliver fordelt over 12 måneder, således at du alt i alt står og betaler et mindre beløb i skat pr. måned.  


Skriv et svar til: SU & SKAT

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.