Frøspiring

Amylose er et depotnæringsstof (sammensat uforgrenet kulhydratform), som er et polysakkarid (dvs. mange sammensatte monosakkarider, bl.a. glukose). Det er en af de to former for stivelse som findes. Hos et frø vil depotnæringen være i form af amylose, og når amylaseenzymer dernæst begynder at nedbryde amylosen til mindre bestanddele (di- og monosakkarider, fx glukose), vil planten hernæst kunne anvende disse lettere omsættelige kulhydratformer til vækst (respirationsprocessen).Når amylose nedbrydes af amylase frigives altså monosakkarider/glukose, og dem kan planten dernæst anvende i sin respirationsproces (frøet er jo så lille, at det ikke selv har kunnet danne glukose via fotosyntese - det har jo ikke udviklet blade/stængel, mv. endnu!) Så indtil planten er stor nok til at kunne lave fotosyntese har den brug for amylosedepotnæringen, så den kan lave den fornødne respiration og altså opleve den fornødne vækst (bl.a. af stængel/blade/rødder, mv.). 

Er ret sikker på, at vådvægten stiger fordi planten begynder at udvikle bl.a. vedkar og sikar, cellerne opfyldes med cytosol og en vakoule i flere af dem - kort sagt vokser planten, hvormed vådvægten stiger. Som sagt nedbrydes amylosen (altså depotnæringen) hos frøet i starten af dens vækst, så den kan sætte gang i dens vækst via denne nedbrydning til glukose (så den kan lave respiration), og derfor 'forbrændes' depotnæringen hos frøet, hvilket udgør tørvægten i starten (derfor tror jeg tørvægten falder i starten af væksten). Men siden stiger vådvægten jo, og planten udvikler blade/stængel, hvor der forekommer planteceller med kloroplastre - og så kan fotosyntesen jo forekomme, hvorfor planten ikke længere har brug for at tærre på sine depoter (altså nedbryde amylosen). Derfor vil den nu, via fotosyntesen, kunne producere glukose, droppe nedbrydningen af amylosen til glukose til respirationen, og istedet anvende den producerede glukose fra fotosyntesen til sin respiration - og samtidig også kunne 'lægge lidt til side', dvs. begynde at opbygge ekstra depotnæring hvis der skulle komme trænge kår et stykke tid - altså vil tørvægten igen stige. Så planten brænder sine depoter af i starten, men bygger dem op igen senere når den har 'overskud' så at sige, af glukose (glukose er et monosakkarid, der sammenbundet i lange kæder via glykosidbindinger kan sammenbindes tiil bl.a. amylose, der så kan fungere som depotnæring - men også lignin og cellulose kan være eks. på sværtnedbrydelige kulhydratformer, der er opbygget af bl.a. glukose). Skal forresten lige nævne at amylose er særlig smart som depotnæring, fordi det udelukkende er opbygget af monosakkaridet glukose i lange kæder - derfor skal planten ikke først til fx at omsætte fruktose til glukose for dernæst at kunne anvende det til sin respiration, men kan med det samme udnytte glukosen fra amylosen. 

Hvis plantere blev dyrket i mørke vil jeg gå ud fra, at det ikke ville gå specielt hurtigt mht. væksten ... starten på kurven ville givetvis være det samme, hvor amylosen jo som sagt nedbrydes uafhængig af fotosyntesen. Men siden vil planten ikke kunne klare sig alene på sin depotnæring (der er jo ikke nok - den skal kunne lave fotosyntese), og i mørke mangler jo en vigtig besstandel i fotosynteseprocessen: lys. Ergo må kurven starte som de andre kurver, men siden gå ned ad eller kun stige meget lidt eller være meget stangerende ... det er mit gæt ...

Men det sgu lang tid siden jeg lavede opgaven ...

Tusind tak for din hjælp! (: