Biologi - gået i stå!

Hmmm... Skrev engang et blogindlæg om mykorrizasvampesymbiosen som du lige kan skimme hvis du ikke kender tiil det symbiotiske forhold i forvejen... http://prydhaven.blogspot.com/2010/06/mykorrhiza-en-magisk-svamp-for-planter.html

Men når jeg kigger på figur 1 så kan du først kigge på de informationer du får. Først og fremmest ved du, at der ingen tilført fosfor er til bygplanten, samt at der er tale om to forskellige former for byg, hvor den ene indgår i en symbiose med mykorrizasvampen og den anden ikke gør (figur 1A). Samtidig kan du se hvor stor fosforoptagelse de to forskellige typer af bygplanter har (figur 1B). Det fremgår heraf tydeligt, at den bygplanterne i figur 1A som indgår i en symbiose med mykorriza (altså med VAM) har et øget høstudbytte i forhold til bygplanterne uden VAM - dvs., at mykorrizasymbiosen således må have en positiv indvirkning på bygplanternes evne til at optage næring - hvilket også er tilfældet når vi kigger på figur 1B, hvor det netop fremgår, at fosforoptagelsen er øget når bygplanterne indgår i et symbiotisk forhold med mykorriza. Fosfor er jo et af de vigtigste næringsstoffer for planter generelt (indgår bl.a. i ATP, NAPD, DNA, fosforlipider, mv. i planten) og har derfor betydning for planternes vækstniveau og hermed også høstudbyttet. Mykorriza har jo den evne, at svampen 'binder' sig til planternes rodspidser, og på denne måde forlænges bygplanternes naturlige rodnet utrolig meget, hvorved planterne bliver i stand til at nå langt flere næringsstoffer i jorden, end de normalt ville være i stand til med et almindelig rodnet. Til genglæld leverer planterne så letomsættelige kulhydrater til mykorriza, som stimulerer dens vækst - altså en win-win situation :) Mykorriza gør således bygplanterne i dette forsøg i stand til at nå øgede mængder af næringsstoffet fosfor (husk at det jo netop ikke blev tilført unaturligt til bygplanterne) og det stimulerer/har indvirkning på deres vækstniveau og i sidste ende høstudbyttet. 

Hvis vi så tager fat på figur 2, skal du være opmærksom på informationen om, at der nu tilføres fosfor, og dette har således en stor indvirkning på, om henholdsvis byg/ærteplanter indgår i symbiose med mykorriza. Hos ært ser sammenhængen næsten ud til at være lineær og hos byg næsten ekspontiel. I forhold til byg ser man en meget tydelig tendens til, at jo mere fosfor der tilføres, jo mere falder procentdelen af byggens rodnet som er inficeret med mykorriza - altså vil bygplanten ikke være afhængig af at skulle indgå i en symbiose med svampearten for at få fat på næringsstoffet fosfor til sin vækst ved, via svampen, at forlænge sit rodnet. Mykorriza forbruger jo op mod 20% af bygplantens nettoproduktion af letopsættelige kulhydrater, hvilket den derfor 'sparer' ved ikke at indgå i symbiosen når der tilføres forsfor. Ved ærter er sammenhængen noget anderledes, og plantearten ser ud til i mindre omfang at påvirkes af fosfortilførslen. Jeg er helt lidt i tvivl om årsagen til denne forskel mellem byg og ært, men det kan måske have at gøre med, at ært er en bælgplante der ofte indgår i en symbiose med rhizobiumbakterier som giver planten øget kvælstofoptagelse, idet disse bakterier har evnen til at nitratfiksere direkte fra atmosfærisk luft. Jeg tænker lidt på, om det måske er reglen om det begrænsende næringsstofforhold som du skal have fat i - altså at væksten hos en plante begrænses hvis fx fosfor mangler, selvom den har rigeligt kvælstof. Det kunne måske være en forklaring på, at ærteplanten indgår i symbiose med mykorrizasvampen - altså for også at få tilstrækkeligt med fosfor samtidig med kvælstoffikseringen via rhizobiumbakterierne (som tillige er et symbiotisk forhold) ... men jeg ved sgu ikke om det er helt rigtig ;) ... (læs evt. om bælgplante/rhizobiumbakteriesymbiosen her: http://prydhaven.blogspot.com/2010/06/rhizobiumbakterier-og-blgplanter-en.html)

Måske har det givet dig lidt inspiration uanset hvad! 

Jeg takker:) det hjalp meget specielt blogindlægget :)