Fysik

Find temperaturen af vandet

01. oktober 2011 af MiaIversen (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hvis man blander 1,0 L vand ved 20°C med 2,5 L vand ved 80°C, hvilken temperatur får blandingen da?

 Jeg er lidt lost omkring den her, så ville blive rigtig glad for noget hjælp :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
01. oktober 2011 af placebo321 (Slettet)

Der gælder

E1+E2 = 0

hvorfor

m*c*Δt + m*c*Δt = 0

m*c*(tfælles-t1) + m*c*(tfælles-t2) = 0

Du har en ligning med én ubekendt: tfælles. Isolér denne størrelse.

Udnyt desuden, at densiteten af vand kan sættes til 1000 g/L

Alternativt kan du bruge, at

E1 = E2

her skal du dog være opmærksom på temperaturtilvæksten for at undgå negative værdier.

 


Brugbart svar (0)

Svar #2
01. oktober 2011 af mathon

eller kort:
                                     afgivet energi    =    modtaget energi

                                        m1·c·ΔT1        =     m2·c·ΔT2

                                        m1·ΔT1           =     m2·ΔT2

                                        (2,5 kg)·((80 C) - F)  =  (1 kg)·(F - (20 C ))                 F er fællestemperaturen i ºC

                                        2,5 ·((80 C) - F)  =  1 ·(F - (20 C ))

                                        (200 C) - 2,5F = F - (20 C )

                                        220 C = 3,5F

                                        F = (220 C) / 3,5 = 62,9 ºC


Svar #3
01. oktober 2011 af MiaIversen (Slettet)

Tusind tak for de hurtige svar :)

 

Kan du forklare hvorfor du fjerner varmefylden fra udregningen? 


Brugbart svar (1)

Svar #4
01. oktober 2011 af placebo321 (Slettet)

Her ser du, at fordi mathon siger

E1 = E2

er han nødt til at overveje placeringen af F (som jeg kalder tfælles) for at ikke få en negativ værdi.

Hvis du siger

E1+E2 = 0

undgår du dette og du bruger tilmed den rette definition for Δt, som er

Δt = tslut - tstart

Denne er mathon nødt til at omgå i parentesen ((80 C)-F).

Du må meget gerne trykke brugbart svar!


Brugbart svar (1)

Svar #5
01. oktober 2011 af placebo321 (Slettet)

Varmefylden udgår, da den er den samme på begge sider af lighedstegnet, nemlig 4,184 J/(g*C). Der sker jo ikke nogen ændring af vands tilstandsform.


Svar #6
01. oktober 2011 af MiaIversen (Slettet)

Når ja.. Dumme mig! Tak for hjælpen.


Skriv et svar til: Find temperaturen af vandet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.