Oldtidskundskab

Spørgsmål (Iliaden)

05. juni 2005 af 2845sara (Slettet)
Hey allesammen
Jeg sad i dag og læste i Iliaden - de to første sange. Der er nogle ting om jeg ikke helt har forstået:
1) Et par steder står der Achil. Jeg gætter på det er forkortelse for Achilleus. Er det det?
2)Hvem er Thestoriden Kalchas (ham som siger hvorfor det er at Apollon har spredt sygdom blandt achaierne)? Er det vigtigt at vide hvem han er?
3) hvorfor kaldes Agamemnon nogle gange for Atreiden? Hvad betyder det ord?
4) hvad betyder peleiden (står altid før Achilleus)?
5) Hvem er danaerne? og hvem er argeierne?

Håber der er nogle som kan hjælpe mig. Skal nemlig op om to dage og jeg synes altså at den Iliade er noget svært stof.

Mvh. Sara

Brugbart svar (0)

Svar #1
05. juni 2005 af FredeW (Slettet)

1) Det kan kun være Achilleus, ja

2) Om Kalchas er det eneste du skal vide, at han er seer/spåmand, eller hvad man nu skal kalde det. (det er også i netop den funktion, vi møder ham)

3) Atreiden er et såkaldt patronymikon - et tilnavn der "tager udgangspunkt" i faderens navn. Agammemnons far hed Atreus.

4) Peleiden er også et patronymikon. Achilleus' far hed Peleus.

5) Begge er andre navne for achaierne :-)

Skriv et svar til: Spørgsmål (Iliaden)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.