Sørestauering

Uhhh ... den kan jeg sgu godt huske selv at have siddet og nørkelet med sidste år ... Hmmm ... lad mig se engang ... 

I opgave 1. skal du jo blot lave et koordinatsystem med en x- og y-akse med det samlede N/P-forhold i løbet af årets forskellige årstider. Ser du på kurven (og talværdierne i opgavebeskrivelsen), vil du hurtigt kunne fornemme, at der særligt i vintermånederne/efterårsmånederne/tidligt forår er et øget N/P-forhold/koncentration, mens koncentrationen for begge uroganiske stoffer falder i løbet af sommeren. Hvis alger (som det fremgår af opgavebeskrivelsen) kræver mindst 7 gange mere N end P til deres vækst, så vil du jo i talrækken hurtigt kunne se, at det samtidig er i de varmeste sommerperioder, at N:P-forholdet er begrænsende i overfladevandet (der forekommer ikke mere end 7 gange N sammenlignet med P). Hvis algerne (som jo er planter der foretager fotosyntese) ikke får tilstrækkeligt N (som indgår i alle aminosyrer, DNA, korofyl, visse vitaminer) eller P (som er en del af ATP, DNA, NADPH, fosforlipider og visse vitaminer) begrænses deres vækstmuligheder altså. Kigger du videre på opgave 4 er det særegne ved furealgen dog, at den har små flagelleler som den kan bruge til bevægelse - den kan altså bevæge sig op og ned i vandlagene, og kan derfor både få nok N/P fra bundvandet samt bevæge sig op i overfladevandet om sommeren (hvor N/P-forholdet jo var begrænsende) for at få lys nok til sin fotosyntese. Anderledes er det med cyanobakterien, som er i stand til at nitratfiksere direkte fra luften - dvs. at den kan ligge sig i overfladevandet om sommeren (selvom N/P-forholdet jo var begrænsende) og således stadig få N nok ved simpelthen at fiksere det direkte fra den atmosfæriske luft omkring sig (P skal algerne ikke i samme omfang bruge som N, og får cyanobakterierne derfor blot deres N-behov dækket via nitratfikseringen, vil deres vækst være sikret). I sidste opgave skal du tænke kreativt ;) Propper du ilt ned på bunden fx vil fosfor blive bundet til bundsedimentet og bliver således ikke frigivet og bundvandet iltes så bunddyr og planter bedre kan trives. Undervandsplanter der udplantes ville ligeledes give grobund for iltning af bundvandet, bedre vilkår for bunddyr, de holder på sedimentet via deres rødder og optager flere af de uorganiske stoffer, så de ikke frigives til vandmasserne. Braklæging omkring vandområdet er også en rigtig god metode - herved begrænses kvælstof fra landbruget til vandløbet og grundvandet via naturlig denitrifikation i den anaerobe braklægningsområde. Kender du ikke til nitrifikation/denitrifikation/nitratfiksering ville jeg anbefale at du lige tjekker det via google ;) 

Tusind tak for besvarelsen. Den hjalp mig rigtig meget!
Du må have en god dag :)

I lige måde zuku ;p Du spørger bare hvis du er i tvivl!