Meiosen

Nej.
Hvis vi snakker om et menneske, er vi diploide organismer. Det, at vi er diplodie betyder, at vi har to sæt kromosomer (1 par à kromosom 1, 1 par à kromosom 2, 1 par à kromosom 3 osv) - et sæt fra din fader og et sæt fra din moder. Dette skyldes, at gameter er haploide (de har kun et sæt kromosomer, kun 1 kromosom 1 og 1 kromosom 2 og et kromosom 3 osv.). Når din fars gamet og din mors gamet smelter sammen får man en diploid celle med et sæt kromosomer fra hver forælder.
Et par kromosomer (eks. kromosom nr. 1) kaldes de homologe kromosomer. Under normale omstændigheder er de næsten ens, men ikke helt - derfor kaldes de ikke identiske kromosompar, men homologe kromosompar.
Du har 22 homologe kromosompar og et sæt, der ikke er homologe - nemlig dine kønskromosomer (da du er en dreng har du jo et X-kromosom og et Y-kromosom).

Jeg er ikke helt sikker på det du skriver. Men det lyder for mig, som om du beskriver, hvad man kalder søsterkromatider. Man har et kromosom, der består af et enkelt kromatid - dette replikeres (kopieres) og derved har man et kromosom, der består af to kromatider.

Sig til hvis du ikke forstår det med meiosen, homologe kromosomer og kromatider. Jeg skrev nogle noter til en pige med bio højniveau engang, som ikke helt forstod det. Det hjalp vist godt på hende..

Jeg tror jeg forstår det du skriver. Men stadigvæk ikke helt. Altså en mitose, går ud på at fordboble en celle, og meiose går ud på at halvere og derefter fordoble, ikke?

Homologe par er altså næsten identiske, hvad kalder amn så kopien og den originale kromosomer?

Jep, det kan man vel godt sige. Mitose er fordobling af en celle. De to dannede celler fra den ene celle er identiske.

Meiose er først replikering, så hvert kromosom består af to kromatider. Homologerne skilles så du har to haploide celler. Derefter skilles søsterkromatiderne i hver af disse haploide celler så du i alt har fire haploide celler med kromosomer, der består af enkeltkromatider. Disse fire celler er ikke ens.

Svar på dit sidste spørgsmål: kromatider...
Altså du har et kromosom. Det består af ét kromatid. Når kromosomet kopieres består kromosomet af to kromatider, der hænger sammen og det kaldes stadig et kromosom (kromatiderne kaldes søsterkromatider).

Jegtror alligevel at jeg lige indsætter det, jeg har skrevet til en anden tidligere.. Det underbygger lidt mit svar i #3.

Jo, det siges, at mennesket har 46 kromosomer under normale omstændigheder. Dog ikke i alle celler. Mennesket er diploid (dvs. to eksemplarer af et helt kromosomsæt - 22 autosompar og 1 kønskromosompar). Men tænk engang på, HVIS du har en ægcelle og en sædcelle, der hver især har 46 kromosomer - den befrugtede ægcelle ville da have 92 kromosomer i alt! Dette kan vi selvfølgelig ikke have, så det er smart, at vi har såkaldte gameter, der er haploide, dvs. de kun har et eksemplar af vores kromosomsæt, dvs. 23 kromosomer i alt (ingen par), hvoraf 1 af dem er et kønskromosom. Så svaret på dit første spørgsmål er kort sagt, at ikke alle vores celler har 46 kromosomer, da kønscellerne (gameterne) kun har et halvt antal, så de kan smelte sammen og blive til et helt antal.

Nej, et normalt kromosom er et halvt kryds (også kaldet et enkelt kromatid), når det er "i hvile". Grunden til at man normalt ser kromosomer som krydser, er, at man ser dem i metafasen af cellecyklussen. Dér er de allermest oprullede og de er samtidig replikerede, så de er tydelige at se i mikroskoper som store krydser (her består de af to søsterkromatider, der er sat sammen).

Forresten ved jeg ikke, hvad du mener med "kromosom på 46" - mener du et kromosomantal på 46? Det går jeg ud fra.

Celledeling ved mitose: Du har først en somatisk celle, hvor du har 46 kromosomer, der består af enkelt-kromatider. Der sker en replikation af kromatiderne, så det bliver til søsterkromatider (derved ses X-formen hos kromosomet). Der er samme antal kromosomer i cellen, altså stadig 46. Når cellen deles, deles hvert X-formet kromosom, så det bliver til to halve kryds (enkelt kromatid). Du har nu to celler, der ligner den oprindelige - hver med 46 kromosomer, der består af enkelt-kromatider (ingen X-form!). De to dannede celler er identiske med hinanden.

Meiose.. Ja, den er svær at forstå. Der er ikke andet for at kigge på billeder, sammenligne billeder og tegne sine egne billeder i stedet for tekst. Jeg synes i hvert fald, at det er svært at forstå meiosen bare ved at læse om den. Nu, hvor jeg sidder og skriver dette forfatter jeg da også ud fra et billede i min lærebog på universitetet. Du har til at begynde med en diploid celle, dvs. en celle med 23 kromosompar, der hver især består af enkelt-kromatider. De 23 kromosompar replikeres, så de består af søsterkromatider (ligner et X). De homologe kromosompar lægger sig tæt op ad hinanden. Så tæt, at der overbyttes noget fra et homologt kromosom til et andet homologt kromosom. Ja, DNA-strengene bytter simpelthen plads. Så du nu har homologe kromosompar, der har byttet lidt DNA-streng med hinanden. Når de så er færdige med at lave overkrydsninger, skilles de til hver sin celle. Der er nu to celler, hvori der nu kun er 23 kromosomer (ingen homologe par!) - hvert enkelt kromosom består af to søsterkromatider. Men det gør de ikke længe, for nu sker endnu en celledeling, hvor søsterkromatiderne skilles fra hinanden. Før havde du to celler, nu har du så fire celler. I hver celle er der 23 kromosomer, der består af enkelt-kromatider. Disse celler har altså halvt kromosomantal (de er haploide) i forhold til somatiske celler (der er diploide), og de kaldes nu gameter. Nu er der intet problem, hvis to gameter smelter sammen - for så giver det en celle med 46 kromosomer, som mennesket ellers har i resten af sine celler! Formålet ved overkrydsningen mellem de homologe kromosomer er, at der udskiftes arvemateriale. De homologe kromosompar består jo af et kromosom fra faderen og et fra moderen. Derfor er det godt, at der deles lidt imellem dem, så gameterne ikke enten er lig med faderen eller moderen. Sig til, hvis du har flere, specifikke spørgsmål omkring overkrydsning. Skriv så også eventuelt, hvad du allerede ved, så jeg har lettere ved at bedømme, hvor meget jeg kan sige om det.

forresten lad være med at tænke over det, jeg har skrevet i fjerde afsnit - det er ikke tiltænkt dig men hende, jeg oprindelig hjalp med emnet ;)

Forresten har jeg en tilføjelse til, hvad overkrydsningerne gør godt for. De hjælper til at kromosomerne bliver separeret ordentligt.

Hold da op!

Tak for det Charlotte.
Lidt læsestof til hjernen, må jeg da nok sige. :-P

Men Charlotte, en kromosom består af 1 kromatid, siger du. Men på tegninger o.lign. har jeg da set et typisk kromosom består af 2 kromatider og 1 centromer?

ja - og det er ret irriterende... Men det er bare fordi kromosomerne er fotograferede lige efter de er blevet replikerede. Det er ganske almindeligt at se det (nogen gange er forfatteren dog så venlig at gøre opmærksom på det)
Jeg tror bare det er for at forvirre fjenden ;-D

Hvis jeg nogensinde skulle skrive en bog om meiose ville jeg aldrig lade det ske ;-)

Hehe godt nok, skal jeg så gøre "opmærksom" på det til eksamen?

se evt. også dette indlæg (#12) for at underbygge hvad jeg siger hvis du ikke føler dig sikker på hvad jeg siger:
https://www.studieportalen.dk/forum/viewtopic.php?t=103044&h=kromosomer

ja, det synes jeg godt du kan. Lidt afhængig af det niveau du har biologi på. Men jeg synes at det er ret vigtigt for forståelsen og jeg har f.eks. først lært det på universitetet.. Hvilket jeg så afgjort mener er en fejl...

Godt nok!

Nu kan vi altså fastlå at et kromosom består af et enkelt kromatid og en centromer, men efter en replikation er e¨der 2 identiske kromatider og stadigvæk 1 centromer.
_______________________________________


Men på tegninger af mitosen, vises der også nogle centrioler, hvor kommer de fra, er der også en ting, som engang har siddet fast på kromosomet?

Jep dit udsagn er korrekt :)
__________________________

Centrioler: Forekommer i par i centrosomet. Men jeg tvivler da på at du skal gå nærmere ind på deres funktion. Men kender endnu ikke til deres fulde funktion. Men de findes altså i centrosomet, der er ret vigtigt ved celledelinger.

centrosomet: Er det hele cellen, hvor kromosomet også "svømmer" i?

jeg forstår ikke helt dit spørgsmål.. Kromosomerne "svømmer" jo i nucleus (cellekernen)... Hvis det er det du mener..

Anyways, centrosomet kopieres ved celledeling så der er to centrosomer. De findes udenfor cellekernen. Når cellekernen nedbrydes i mitosens prometafase går disse centrosomer til hver deres ende af cellen og derved formes to poler. Tentråde går ud fra centrosomerne og griber fat i kromosomerne og deler dem og trækker dem til hver deres pol, så de to poler eventually former hver deres celle med kromosomer og et centrosom.

hov.. det er vel egentlig forkert at sige at cellekernen nedbrydes.. Det er membranen omkring cellekernen, der nedbrydes.

Ok, så centrosomet indeholder et par centrioler omkring nucleus?

Du siger centrosomet kopieres ved starten af celledelingen. Så hvordan ser en centrosom ud, altså hvad indeholder den fra starten?

Altså jeg tvivler på at din lærer vil spørge nærmere ind på det. men okay. Et centrosom indeholder kæmpe proteinmatrixer med hundredevis af gamma-tubulin-ringe, som fungerer som "nucleation-sites" for uvoksningen af mikrotubuli, der vokser ud af centrosomet. Og så er der hos dyreceller desuden de to centrioler, der er lavet af mikrotubuli opbygget på en bestemt cylindrisk form.
De nævnte mikrotubuli kaldes tentråde på ikke-specifikt biologi-dansk.

Ja, centrosomet ligger ved siden af nucleus.

uvoksningen = udvoksningen

Tak for det!

Nej, jeg tror ikke min lærer spørger mig, men hvis jeg kom op i "Celledlinger" til eksamen på Mandag, kunne det være fedt at fyre disse sætninger af.

:-P

Tilbage til centrosomet:

Det indeholder altså kæmpe proteinmatrixer med hundredevis af gamma-tubulin-ringe. Hvor sidder centriolerne så på centrosomet?