Biologi
Ganglion
Hej derude,
Jeg sidder og læser om nervesystemet og kan simpelthen ikke skelne mellem alle disse begreber så håber der er nogen der kan hjælpe mig..
præganglionære
postganglionære
sympatisk ganglion
parasympatisk ganglion
autonomw ganglier
ganglion i det hele taget???
Hjælp :(
Svar #1
07. november 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
Ganglier er noget værre noget. Hvilken bog læser du efter?
Svar #2
07. november 2011 af naunii (Slettet)
Ja det er det! Læser i "menneskets anatomi og fysiologi" af Olav Sand mfl.
Svar #3
07. november 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
Ja, okay. Den har jeg så ikke læst.
Men hvis vi tager det ord for ord:
Et ganglie er en ansamling er nervecellelegemer, der ligger uden for CNS (det er definitionen så vidt jeg husker).
Præganglionære (fibre): Her menes der nervefibre, der forlader CNS, eksempelvis gennem rygraden, og løber ud til et ganglie
Postganglionære (fibre): Det er så nervefibre, der forlader gangliet og løber ud til endeorganet
Sympatisk ganglie: Et ganglie, der fører sympatiske nervetråde.
Parasympatisk ganglie: Et ganglie der fører parasympatiske nervetråde
Autonomt ganglie: Et ganglie, der fører nervetråde inden for det autonome nervesystem (som regel til organer).
Svar #4
07. november 2011 af I_C_U (Slettet)
Et ganglion er en samling nervecellelegemer. Dette kan f.eks. være ganglion spinale, hvor sensoriske neuroner har deres cellelegeme. Dette er et pseudounipolart neuron, hvor den ene udløber går ind i rygmarven, mens den anden sendes ud i periferien. Der dannes således ikke synapse i ganglion spinale.
Dette forholder sig ofte anderledes i forbindelse med det autonome nervesystem, der inkluderer det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Her danner fibre der kommer fra rygmarven synapser med andre fibre der så sendes til periferien. Dette foregår i gangliet( hvor de udløberne der har deres cellelegemer i rygmarven danner synapse cellelegemet, der sender sin udløber til periferien). De neuronudløbere der sendes til gangliet kaldes præganglionære (= før gangliet), mens de der sender fra gangliet kaldes postganglionære (=efter gangliet).
Skriv et svar til: Ganglion
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
