Analyse af case(hård teenager)

Hej :) Har fået min første psykologiopgave, og vil gerne gribe opgaven an så godt som muligt.

Jeg skal blandt andet analysere en case og forklare både positive og negative udviklingsforhold. Hertil vil jeg bruge Eriksons, freuds psykologiske teorier, beskrive hvilken fase han er i osv - Men hvordan kan jeg bedste gribe det an? :) Hvad synes i? Nogle fif?

Casen handler om en hård teenager som først beskrives som en af de 'hårde' typer med omvendt blå kasket, orangefarvet  nylontrøje, sorte nylonbukser, tennissko, ring i øret og hårdt rygte.

Om sig selv siger han:

"I perioder hader jeg mig selv. Jeg kunne ikke lide, at jeg ikke altid kan styre mig. Jeg var oppe at slås allerede i børnehaven. Jeg kunne ikke snakke med folk. Så jeg slog dem i stedet for. Det slår klik. Der er aldrig nogen, der har skulle sige til mig: "Du tør ikke." Så skal jeg nok vise dem. Jeg har altid et behov for at vise mig."

PAW OG FAREN:

Ummidelbart er der ikke meget at notere. Han forlod Paw, moren og lejligheden i Brøndby, da paw var et halvt år.

PAW OG HANS MOR:

Da Paw var tre år gammel, mente moren, at det ville gå helt galt, hvis de blev boende i Brøndby. De boede io et råt rockerkvarter som Bullshitterne styrede. Så flyttede de til Hillerød. "Min mor er den eneste, der altid har været der. Hun har sgu virkelig passet på mig, selv når jeg har været helt ude, har hun været der. Men hun har aldrig kunnet styre mig. Der har manglet nogen til at sætte grænser. Det er helt sikkert. Jeg har måttet lære alle de der mandeting selv. Mi nstedfar gjorde lidt i de første par år. Men så fik han børn selv, og så var det kun dem, det drejede sig om."

PAW OG SKOLEN:

Jeg er blevet smidt ud af fire skoler. Jeg har altid hadet mine lærere. Jeg er et problembarn. Hyperaktiv. Det har jeg fået at vide. Men jeg kan ikke holde skolen ud. Du laver det samme i ni år. Man kal bare sidde stille og lave det, der bliver sagt. Dui skal det, du skal det! Har du ikke afleveret det, og hvorfor har du ikke gjort det? Du skal, og du skal, og du skal. Karaktererne har været lige meget. Jeg har altid fået mellem syv og ni, lige meget om jeg har lavet noget eller ej. Jeg var den første, der kunne læse i klassen. Jeg har aldrig været den dummeste i klassen, men jeg har næsten altid æret den dårligste. En gang imellem har jeg taget mig sammen og har sagt: Nu kan det være nok, og så har jeg virkelig taget mig sammen. Men så er der en eller anden, der laver ballade, og så er det altid mig der har fået skylden, fordi lærerne er vant til, at det er mig. Og så kan det også være lige meget. Så laver man virkelig meget ballade. Jeg slog også altid folk, når jeg havde problemer. Jeg ved ikke hvorfor. De vidste det jo heller ikke, så allerede i 1. klasse begyndte jeg hos skolepsykologen.