Hvordan skriver I noter?

Se din tvillingtråd https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=1101536

Skriver det ned i et hæfte fra Tier'ern. Når jeg så kommer hjem skriver jeg det ind i Word, som små kapitler hvor jeg har hvert emne skrevet ned.

#0

Brug en diktafon til at optage det læren siger, så skal du kun bekymre dig om at skrive og tegne det der står på tavlen. Derhjemme kan du så skrive det rent ind på computeren. Er der noget du ikke helt har forstået, så har du dikatafonen, som du kan høre igen og igen.

Du kan også vente med at skrive, når læren gennemgår en vigtig del, hvor man skal lytte godt efter.

Lær at bruge massevis af forkortelser, pile, mv. så du hurtigt kan komme videre, når læreren bevæger sig videre. Det vigtige er at følge med hvad læreren siger, forstå det, og så forsøge at nedskrive det igen efterfølgende på et papir. Jeg plejede altid at renskrive mine matnoter når jeg kom hjem/i frikvaterene. 

Opøv din hukommelse, så du kan huske, hvad læreren forklarer i stedet for at skrive det ned. Brug i stedet tiden på at forstå, hvad læreren forklarer, så er det oftest nemt nok at huske. Desuden står alt i bøgerne. 

Noter er alligevel nytteløse, medmindre den studerende gør en stor indsats med at sætte sig ind i dem efterfølgende. Det er oftest ikke tilfældet. 

I gymnasiet er det ydermere nytteløst, fordi det eneste, I skal kunne, er at udregne typeopgaver. Hvis du er i tvivl om, hvordan en opgave skal udregnes, kan du altid skrive opgaveteksten ind i Googles søgerobot, der da vil give dig et link til Studieportalen, hvor samtlige opgaver er gennemregnet udførligt tusinde gange, fordi utallige gymnasieelever igennem tiderne ikke har formået at google, før de spørger. 

Jeg skriver aldrig selv noter. Aldrig nogensinde. Det hører en svunden tid til, hvor det kun var forelæseren, der ejede lærebogen. Noter er lige så ligegyldige som forelæsninger - den slags er for det meste nu om dage kun til, for den slags studerende, der er for dovne til selv at læse og forstå - eller simpelthen ikke formår dette. 

Jeg skrev på PC dengang jeg havde matematik, det gik fint :) 

Tusind tak for jeres råd - dem får jeg helt klart brug for :D

Jeg har matematik og samfundsfag på A niveau, og vil bare høre om det kommer til at blive RIGTIGT svært senere med de to fag ??

Jeg spørger fordi jeg er ikke sikker på om jeg vil have en samfundsfaglig linje .. Overvejer at skifte, men er ikke helt sikker endnu.

#7

Efter min opfattelse er samfundsfag nok det sværeste fag at have på A-niveau, og jeg fortryder bitterligt, at jeg har valgt det, om end det er nyttigt i mange sammenhænge såsom SRP og/eller AT. 
En skriftlig samfundsfagseksamen har en varighed af 6 timer, og det "forventes", at man kan skrive 4-6 sider for at besvare ordentligt på spørgsmålene. 
Derudover er der mange teorier og modeller, som man skal kunne huske og eksemplificere, hvorfor det er vitalt at følge med i, hvad der sker ude i verdenen. 
 

Lad nu være at overdrive. I kunne have det meget værre. Pensum i samfundsfag er relativt lille, når det tages i betragtning, at I har 3 år til at lære det i og samtidig må benytte alle hjælpemidler til eksaminerne. Desuden er der ingen avancerede teorier, der skal læres. Undervisningen mindre end skraber i overfladen på de emner, som behandles. Så det er bare at komme i gang. 

I øvrigt er det vitalt at følge med i, hvad der sker i verden uanset, hvad man studerer. Der er da intet så uinteressant som en person, der ikke følger med i andet end sin egen lille hønsegård.

#9

Først og fremmest "overdrivelse fremmer forståelsen".

Dernæst en lille kommentar til nedenstående citat:
"Desuden er der ingen avancerede teorier, der skal læres". Dette er i høj grad et definitionsspørgsmål.

Undervisningen i gymnasiet skraber overfladen på alle de emner, der behandles, eftersom det er almentdannende - det er ikke udelukkende tilfældet i fag såsom samfundsfag, men også fag som fysik, idræt, oldtidskundskab og sågar matematik. 

Alle hjælpemidler (undtagen kontakt med omverdenen) er tilladt, men det hjælper ikke meget i en eksamenssituation. Man skal kende sit stof inden for det pågældende fag for at være ordentligt klædt på til en eksamen.

#10:

At overdrivelse fremmer forståelsen betyder ikke, at man altid bør overdrive.

Jeg tager aldrig selv noter. I et fag som matematik skal man stort set kun huske beviser, regneregler og beregningsmetoder, og man kan finde det hele i formelsamlingen og bogen.

#11 

Jeg har på intet tidspunkt givet udtryk for, at det ville være hensigtsmæssigt at overdrive hele tiden. 
Når det er sagt, kan andre godt synes, at "overdrivelsen" faktisk ikke er en overdrivelse - man har alle forskellige forudsætninger og kompetencer.

Jeg giver dig ret i, at matematik skal forstås og ikke huskes.  :-)


 

Tja.... Alt er vel relativt. Ikke desto mindre er kravene til de studerende i samfundsfag alt for lavt. På mange måder hører undervisningen hjemme i 70erne (læs: især indenfor politilogi og økonomi), og sociologi handler stort set kun om at kunne sin Giddens og om muligt lidt Bordieu. Alt skal det helst kunne puttes ned i kasser, så det passer med slagkraftige definitioner, der kan bruges til eksamen, hvor alle kan (skal kunne) det samme.

Det er ret sørgeligt, for der var virkelig mange interessante undervisningsforløb, der kunne stables på benene, hvis lærerne kunne og måtte være mere opfindsomme.

Ambitionsniveauet i gymnasiet er alt for lavt. 

Jeg er i øvrigt uenig vedrørende matematik i gymnasiet. Pensum kan sagtens læres uden ad uden den store forståelse, for det hele er typeopgaver. I lærer jo ikke matematik. I lærer at regne bestemte opgaver og så ved de færreste i øvrigt, hvad de skal bruge det til.