Typer af arbejdsløshed

Arbejdsløse der vanskelige at få i arbejde:

- Ufaglærte

- Folk med uddannelser, der ikke er behov på arbjedsmarkedet

- Folk med fysiske og psykiske handicaps.

- I øjeblikket også nyuddannede unge.

- Ældre der er tæt på efterløns- eller pensionsalderen.

Hvis det er statistik, som du skal have fat i, skelnes der imellem registerbaseret ledighed og AKU-ledighed. Registerbaseret ledighed (månedlig totaltælling) fås som både bruttotal og nettotal, men begge statistikker inkluderer kun de ledige, der er tilmeldt et jobcenter og derfor modtager understøttelse fra staten. I nettotallene er de ledige, der er i aktivering, ikke medtalt, men det er de til gengæld i bruttotallene. Begge statistikker er kan fås som personer berørt af ledighed og i antal fuldtidsledige, der er et beregnet tal, hvor de ledige hver især vægtes med en ledighedsgrad og så akkumuleres et antal fuldtidsledige op. AKU-ledigheden er en (stikprøvebaseret) spørgeskemaundersøgelse, hvor det estimeres, hvor mange ledige der er, hvis der både tælles de registreret ledige og de, der ikke er ledige i egentlig forstand men som gerne vil have et arbejde og derfor i en lidt anden forstand er arbejdsløse (studerende eksempelvis).

I Finansministeriet benytter de nettoledighedsbegrebet, dvs registerbaseret ledigehed uden aktiverede.

Hvis du derimod blot vil have en masse ledighedstyper, skelnes der for eksempel imellem

Konjunkturledighed, friktionsledighed (jobskifteledighed), hjemsendelsesledighed, ferieledighed, dimittendledighed, 

Konjunkturledighed kaldes også efterspørgselsledighed, ikke?

Derudover kender jeg til strukturledighed - når arbejdsstyrkens kvalifikationer ikke passer med det arbejdsgiverne efterspørger eller geografiske mis-match mellem arbejdsgiver- og tager.

Og så er der vist også klassisk ledighed, som indtræder når lønnen er højere end ligevægtslønnen.

Jeg har aldrig hørt om efterspørgselsledighed, men det skal som nok passe, at det er det samme som konjunkturledighed. Alle disse begreber har adskillige prædikater. Det er nok vigtigere at kende til principper bag end at kende begrebet i sig selv. For eksempel kaldes hjemsendelsesledighed også for sæsonledighed. Klassisk ledighed er formodentlig det samme, som jeg ville kalde for naturlig ledighed.

Jeg fandt tilfældigvis et par slides, som den nuværende overvismand underviste efter, da han underviste 1. årsstuderende. De må efterhånden være en smule gamle, men de kan nu sikkert godt vække lidt tanker. Se: http://www.econ.ku.dk/okojacob/MAKROØKO-F05/slides06.pdf