Antisense.

Hmmm...

Tror princippet i opg. er, at du dkal have fat på proteinsynteseprocessen, og herunder have styr på antisenseprincippet.

I spørgsmål a skal du være opmærksom på, at amylase er et enzym, som spalter stivelse, et polysakkarid, til di- og monosakkarider (glukose), hvorfor chipsene vil blive sorte. Men som det angives i opg.beskrivelsen kan man ved at blokere produktionen af amylaseenzymet i kartoffelplanten via gensplejsning, forhindre denne nedbrydning af stivelse via amylase, således at stivelsen ikke nedbrydes, og chipsene ikke bliver sorte. Husk at enzymer er opbygget af protein!

I figuren er det vigtigt, at du bruger din forståelse for proteinsyntesen - at der ud fra en dobbeltstrenget DNA-streng, som åbnes via helikaseenzymet, således at baseparrenen i DNA-molekylet adskilles, dannes en enkeltstrenget RNA-streng, en komplimentær streng til skabelonsstrengen, som dernæst videre - normalt - vil drive ud i cypoplasma, ud af cellekernen, og via ribosomer og tRNA aflæser baseparrene på mRNA-strengen i tripletter, hvorved der der dannes aminosyrer, der sammensættes til protein i sidste ende - som så fx kan formes til et enzym som amylase. MEN når der er tale om et indsplejset antisensegen i DNA-molekylet - et komplementært gen til det amylasegen man ønske at regulere - vil der under dannelsen af en mRNA-streng ud fra DNA-molekylet  ud over at dannes mRNA-streng, indeholdende gener kodende for amylaseenzymet, også dannes et komplementært gen 'udsnit' som pga. dets komplementaritet kan bindes til den mRNA-streng der senere, normalt, vil blive til et amylaseemzym når proteinsyntesen forløber normalt. Bindes disse, vil proteinsyntesen stoppes da der dannes en dobbelthelix, og amylaseenzymet dannes derfor aldrig - og kommer således aldrig til at yde sin virkning på stivelse i kartoffelplanten.