Joul og g-kraft

                1 N = (1/9,81) kg* = (1000/9,81) g* = 101,937 g*

             ...du taler dels om kinetisk energi og dels om kraft, som er to forskellige størrelser

Kraften som bordpladen udsættes for afhænger af, hvor blød den er. Hvis bordpladen er lavet af hærdet stål vil der blive brugt kort tid på at bremse hammerhovedet ned, og kraften må derfor være stor. Hvis bordpladen er lavet af flamingo vil der gå lang tid før hammerhovedet bremses og kraften vil derfor være mindre.

Lad os sige, at det tager 0,1 sekund for bordpladen at bringe hammerhovedet til stilstand.

Vi forudsætter konstant acceleration:
a(t) = a₀

Vi integrerer til hastigheden:

v(t)=a₀*t+v₀

Til tiden t=0 rammer hammerhovedet bordpladen. Derfor:

v(0)=10 => v₀=10

Det tog 0,1 sekund at bringe hammerhovedet til stilstand. Derfor:

v(0,1) = 0 = a₀*0,1+10 => a₀=-100

Da vi nu kender accelerationen kan vi bruge Newtons anden lov til at finde kraften:

F=m*a => F=10*(-100)=-1000N

Bemærk at når man taler om antal g taler man ikke om en kraft, men om en acceleration. 1g er 9,81m/s^2, så antal g i dette tilfælde vil være:

|a₀|/9,81 = 10,2g

#1

                1 N = (1/9,81) kp = (1000/9,81) g* = 101,937 p

             ...du taler dels om kinetisk energi og dels om kraft, som er to forskellige størrelser

#2

kraften som bordpladen påvirkes af er IKKE afhængig af bordpladens beskaffenhed, det er deformationen ad bordpladen til gengæld.

Som mathon skriver kan en kraft ikke sammenlignes med en energimængde.

#0

Projektilet har som produkt af masse og hastighed en energi ???

E_kin=1/2*m*v² dette fortællerikke meget om forholdene efter projektilet rammer muren.

Hvis projektilets kinetiske energi er kendt, og det er kendt hvor lang tid, det tager om at blive stoppet, så kan man godt sige noget om den gennemsnitlige kraft, som projektilet bliver udsat for - dermed den gennemsnitlige kraft, som bordpladen reagerer med. Det har jeg jo lige demonstreret.

Mette, vi kunne forestille os, at det i stedet var en fjeder, som skulle stoppe projektilet. Så er det måske mere klart, hvorfor fjederkonstanten (dens "beskaffenhed") afgør, hvilken kraft, den reagerer med.

#5

Ja, det er da korrekt, at kendes den kinetiske energi lige før projektilet rammer, kan man beregne projektilets hastighed. Kender man den tid, som det tager at stoppe projektilet, kan man beregne den gennemsnitlige acceleration, som projektilet udsættes for, og dermed den gennemsnitlige kraft, som skal virke for at bremse projektilet. Men i intet af det ovenstående er den tid angivet eller estimeret.

#7
Sandt. Men nu kom spørgsmålet ikke af en skoleaflevering eller lignende, men af almindelig nysgerrighed. Derfor tror jeg, at mit svar har bidraget til forståelsen af de involverede størrelser.