Biologi

Humanbiologi

30. december 2011 af celmeskov (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej kære med-biologere og andre studerende indenfor det naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige område :) 

Jeg går på Biologi studiet på KU, og jeg har fået en stor interesse for molekylær biologi, immunologi osv., da jeg synes, at disse fag er meget spændnde. 

Derfor vil jeg rigtig gerne søge ind på Humanbiologi til min kandidat - Jeg er super motiveret, så alt læsestoffet er intet problem. Men jeg vil dog gerne vide, hvordan det har været for nogle af Jer, der allerede har taget den kandidat eller er i gang med den; Skal man have gode karakterer? Udlandsophold (jeg overvejer et sommerkursus på Columbia University i New York med noget Neurolaw)? Bachelorprojekt (Her igen overvejer jeg at skrive opgave i samarbejde med Retsmedicinsk Institut)? Og det vigtigste: Hvilke fag ville være bedst at tage på Biologi, så man får størst chance for at komme ind?

Jeg takker på forhånd for Jeres hjælp og held og lykke til alle fremtidige humanbiologer! :)

Mvh

Christine


Brugbart svar (1)

Svar #1
30. december 2011 af vejgeh (Slettet)

Jeg ved ikke rigtigt så meget om biologistudiet, men har snakket med to kandidater fra humanbiologi.

Mit indtryk er, at de gerne vil have studerende med en temmelig blandet baggrund (kemi, biokemi, molekylærbiologi, fysik, idræt, medicin, biologi, bioteknologi etc), men kender ikke præcis fordelingen af folk med forskellige baggrunde. Generelt tror jeg det er rimelig svært at komme ind på humanbiologi, ja, men da ansøgerne vurderes ud fra skriftlig ansøgning, er det ikke til at sige noget præcist om, hvor meget der lægges vægt på karakterer. Udlandsophold er selvfølgelig altid en god ting, især når ansøgere ikke kun vurderes udfra karakterer.

Tror man kan nævne mange fag, som vil være gode ift. humanbiologistudiet, men tror ikke rigtigt der er nogen fag, som vil højne din chance for at blive optaget ift. en masse andre fag. Immunologi, histologi, human fysiologi, videregående biokemi, og en række fysisk-fag, fx fysisk kemi. Desuden har jeg ladet mig fortælle, at videregående organisk kemi er godt at have i baghånden til rigtigt mange ting.

 


Brugbart svar (1)

Svar #2
04. januar 2012 af volcom1

Hej

Jeg læser pt humanbiologi med start sommeren 2011.

Dette er en rigtig spændende kandidat hvis du spørger mig ( det skal jeg jo sige).

Chancen for at komme ind kan man regne sig frem til da ca 120 søgte i sommers hvoraf vi er 28 som er startet. Selve holdet er med meget blandet baggrund med en fordeling på 65% fra Danmark. Der er en overvægt af studerende med bachelor fra biologi / mikrobiologi, men også folk fra fx idræt. Jeg læste selv bachelor i bioteknologi fra DTU.

Jeg ved at der i udvælgelsen blev lagt vægt på udlands ophold samt hvad projekter du har deltaget i (du skal vedhæfte anbefalinge fra tidligere vejledere) og ved et "godt" Cv kan der kompenceres for karakterer. De optager folk med snit ned til 7.0 hvis resten er godt.

Som navnet på uddannelsen også antyder, handler mange af fagene om mennesket og hvad der sker ved sygdom. Derfor er det en rigtig god ide at have nogen fag inden for celle biologi, anatomi og fysiologi, da dette vil give dig en stor fordel. 

De enkelte fag har meget store pensum (større end hvad jeg var vant til) så det kræver en del læsning ( men det gør de fleste studier).

 

 


Skriv et svar til: Humanbiologi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.