Studievalg og videregående studie

Side 2 - gennemsnit for læge

Svar #21
06. januar 2012 af ramiac (Slettet)

jep men jeg er sådan en der aldrig bliver lektie træt jeg er faktisk glad for at gå i skole og få lektier men hvorfor er der nogen som tager 10 klasse

 


Brugbart svar (2)

Svar #22
06. januar 2012 af ThymsB (Slettet)

Årsager kunne være manglende modenhed, usikkerhed omkring hvad man vil eller blot et års pause fra "rigtig" skolegang (måske mest hvis det er på efterskole). Jeg har personligt været rigtig glad for at tage et års pause gennem efterskole, hvor jeg kunne fokusere på andre ting end skolen. Det gav en fornyet energi. 


Brugbart svar (3)

Svar #23
06. januar 2012 af Korkproppen (Slettet)

Nogle tager 10. klasse fordi de ikke føler sig klare som individer, ikke fordi de nødvendigvis har manglende faglige kompetencer. I en typisk gymnasieklasse vil du også opleve at rigtig mange af de dygtigste elever har taget 10. Jeg følte selv at jeg havde travlt med at komme igennem hele systemet, så jeg valgte at komme direkte ind i 1.g.

Du går kun i 8. klasse og du kan rent faktisk nå at ændre alt hvad du vil. Det kan du ikke, når du har 4 uger tilbage af 3.g, så er løbet kørt.

Jeg har hjulpet mange børn fra 5. til 9. klasse med lektier og de der havde sværest ved dansk, var de der sjældent gad læse en bog. Så find nogle emner du rigtig godt kan lide og begynd at læse. Det behøver slet ikke kun være fagligt materiale men også fiktive romaner osv. Efterhånden som du læser begynder du også at lægge mærke til at man bl.a. aldrig starter en sætning med lille bogstav.

Dansk er vigtigt at kunne, for du kommer jo til at skrive alle dine opgaver på dansk, selvom det ikke er under faget dansk.

 

Held og lykke

 

 


Brugbart svar (2)

Svar #24
06. januar 2012 af vvcbm (Slettet)

Jeg går selv i 9. klasse, og engang havde jeg det meget ligesom dig. Overvejede hele tiden, hvad jeg ville være når jeg blev "stor", hvor lang tid det ville tage, hvilket gennemsnit jeg skulle have osv. osv. Det er selvfølgelig altid godt at have noget at kæmpe for! Sørg for at nyde dine skoleår, og gør dit bedste :) Så er jeg sikker på at det hele nok skal lykkedes for dig - og mig! For tro mig, ligepludselig bliver du træt og orker ikke mere, hvis du hele tiden planlægger så langt ud i fremtiden - jeg har/har haft det på nøjagtig samme måde som dig!


Brugbart svar (2)

Svar #25
07. januar 2012 af Walras

#23

Mine erfaringer fortæller mig, at det overhovedet ikke er sandt, at de, der har gået i 10. klasse, skulle være iblandt de dygtigste. De var, så vidt jeg husker, et niveau bagud i arbejdsindsats allerede fra start og kunne de følge med i begyndelsen blev de hurtigt efterladt - undtagelser, der bekræfter reglen, findes dog altid.

Desuden hænger modenhed og faglighed sammen. At påstå andet vil være vrøvl. 


Svar #26
07. januar 2012 af ramiac (Slettet)

#23

Men er det, så årskarakterne, der er vigtige eller afgangsprøverne?


Brugbart svar (2)

Svar #27
07. januar 2012 af MaibritG

#26
I folkeskolen eller på gymnasiet? I folkeskolen er karaktererne i bund og grund ligegyldige, da de ikke bruges til noget. I gymnasiet tæller både årskarakterer og karakterene ved eksamen. Medmindre, at der er tale om HF, hvor der ikke gives standpunkskarakterer.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (2)

Svar #28
07. januar 2012 af Roman Garcia (Slettet)

# 26

Det er begge. Det er det samlede snit.


Svar #29
07. januar 2012 af ramiac (Slettet)

#26

 

så hvis vi nu siger at jeg¨kun har fået 12taller i mine årskarakter og jeg nu får et lidt for lavt snit hjælper så arskarakter på at få det lave snit  op ad


Svar #30
07. januar 2012 af ramiac (Slettet)

når man nu er på gymnasiet i 1g skal man i hvert år så have test i fagene eller er det sådan lidt fordelt som f.eks man har matematik det første år og kemi det anden år osv.


Brugbart svar (2)

Svar #31
09. januar 2012 af Lillemus1995 (Slettet)

Jeg startede i 1.g august 2011.

Inden jeg nåede så langt, var jeg aldrig rigtig god til at komme i skole. Hele 7.klasse gik mest på at pjække fra tysk. Men på trods af det, har jeg altid været rigtig god til Matematik, jeg var næsten den bedste i min klasse. Jeg klarede mig rigtig godt i alle fag, fik jeg fortalt af lærene, også selvom jeg næsten aldrig afleverede lektier. Men da jeg kun havde et halvt år tilbage af 9.klasse, fik jeg ad vide af min studievejleder, at hvis jeg ikke kom oftere i skole, ville jeg ikke blive egnet til Gymnasiet. Så jeg kom i skole hver dag det sidste halve år, selvom jeg var forkølet, havde feber osv. Det gjorde at jeg kom på gymnasiet. Det havde intet med mine karaktere at gøre.

Og hvis det ender helt galt, og du har for meget fravær, men selv mener at du er god til fagene eller omvent. Kan man altid gå til en optagelsesprøve. Som faktisk er rimelig nem.

Men når du så kommer i Gymnasiet, skal du virkelig levere mere end før. Du bliver overrasket. Men lad ikke dine lærere skræmme dig, da det de siger ikke passer. Det bliver hårdt, men man vænner sig hurtigt til det og det er faktisk ikke så svært at få gode karaktere. Og jeg er ikke engang den bedste i min klasse.

Jeg vil også være læge og ved at ligenu ligger adgangskravet på 10.8 i gennemsnit. Det kan være svært at få, men det er muligt. Jeg ved også, at man er 6 år om udd. Hvorefter man nærmest er tvunget til, at vælge sig ind på et speciale, hvis man vil blive i lægeverdenen. Da der ikke er så meget mangel på Alm. læger, kommer man til at skulle udd. sig som speciallæge. Det tager omkring 10 år. Derefter kan man kalde sig færdig uddannet specialist indenfor noget bestemt.

De specialer man kan vælge mellem i 2011 er:

Almen medicin
    Anæstesiologi
    Arbejdsmedicin
    Børne- og ungdomspsykiatri
    Dermato-venerologi
    Diagnostisk radiologi
    Gynækologi og obstetrik
    Intern medicin: endokrinologi
    Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi
    Intern medicin: geriatri
    Intern medicin: hæmatologi
    Intern medicin: infektionsmedicin
    Intern medicin: kardiologi
    Intern medicin: lungesygdomme
    Intern medicin: nefrologi
    Intern medicin: reumatologi
    Kirurgi
    Karkirurgi
    Plastikkirurgi
    Thoraxkirurgi
    Urologi
    Klinisk biokemi
    Klinisk farmakologi
    Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
    Klinisk genetik
    Klinisk immunologi
    Klinisk mikrobiologi
    Klinisk onkologi
    Neurokirurgi
    Neurologi
    Oftalmologi
    Oto-rhino-laryngologi
    Ortopædisk kirurgi
    Patologisk anatomi og cytologi
    Psykiatri
    Pædiatri
    Samfundsmedicin

 

Et godt råd fra mig til dig, som har hjulpet mig igennem den tanke om de 10.8 i gennemsnit, er allerede nu at forberede sig. Jeg har forberedt mig siden 5.klasse. Jeg kan alle de vigtigste knogler på Latin og jeg kan allerede nu fortælle om forskellige sygdomme og behandlinger.

 

Held og Lykke.


Svar #32
10. januar 2012 af ramiac (Slettet)

det samme med mig min far fortææler mig også alt dette fordi han også er læge jeg har og så taget mig sammen siden 6 klasse men tak for oplysningerne de var nyttige


Brugbart svar (2)

Svar #33
10. januar 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)

Jeg læser til læge og skal igang med 4. semester på KU. Mht. sværhedsgraden for at komme ind på studiet, så kan det vel bedst illustreres ved, at den nemmeste vej er igennem et højt gennemsnit i gymnasiet. Medicin er af en eller anden årsag en meget, meget eftertragtet uddannelse. Hvorfor kan jeg ikke svare på, men grundargumentet er at man gerne vil "arbejde med mennesker". Folk skal dog tænke på, at menneske-aspektet i uddannelsen først kommer, når man er igang med kandidaten - det er altså 3 år inde i uddannelsen, og man skal først decideret tæskes igennem det ene sindssygt tørre pensum efter det andet. Det er ikke sværere en så mange andre studier, men det er hårdt og der er meget at huske (samtlige muskler i kroppen og relevante ting til disse osv. osv.). Kandidat-delen kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om, men det er mere klinisk orienteret; man har på bachelordelen lært om den raske krop, og nu gælder det om at prøve kræfter med den syge krop.

#31

Det er ikke fordi, der ikke er brug for "almindelige læger" på hospitalerne, at man skal have et speciale. Det er simpelthen fordi lægeuddannelsen drejer sig om at give lægerne en basisviden om kroppen. Kroppen er så kompleks, at det er umuligt at specialisere sig i alle systemer, og det er derfor nødvendigt at udvælge sig ét område (eller eventuelt et underområde af et område) at specialisere sig i og have stor viden omkring. Det højner også kvaliteten af den enkelte læges arbejde, at han arbejder med et område, som han ved rigtigt meget om, istedet for at arbejde med mange områder, som han kun ved en smule om; det giver også et langt bedre behandlingsforløb for patienten.

At du kan de vigtige knogler på latin kommer ikke til at hjælpe dig. Det lærer man på første semester, som noget af det første. At du kan sygdomme og behandlinger kommer heller ikke til at hjælpe dig specielt, da dette også er noget man hurtigt lærer på studiet, og som man, som sagt, først har brug for efter 3 år på studiet. Istedet burde du fokusere endnu mere på gymnasiet og kanalisere den tid og energi du bruger på at forberede medicinstudiet på, at skaffe dig gennemsnittet til at komme ind -> det er spildt arbejde at forberede sig, hvis man nu ikke kommer ind :)

Uanset hvad skal du da have held og lykke :) Medicinstudiet er bestemt noget at se frem til, og det kan anbefales til alle :) Husk dog at finde alternativer, hvis alting ikke går, som det skal - det sker jo, hvilket 2.000 mennesker år efter år må mærke på egen "krop" ved afslag på ansøgningerne.


Svar #34
10. januar 2012 af ramiac (Slettet)

#33

men tæles årskarakterne og eksamenprøven sammen i gennemsnit eller hvad og hvor meget i gennemsnit karakter havde du da du var på gymnasiet og var det hårdt

 


Brugbart svar (2)

Svar #35
10. januar 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)

Dit gennemsnit udregnes som kombination af dine eksamenskarakterer og dine årskarakterer. Mit gennemsnit endte på 9,3 og det var tilstrækkeligt til at komme direkte ind.


Brugbart svar (2)

Svar #36
11. januar 2012 af OnceUponATime (Slettet)

Altså nu går jeg jo i 9. klasse, og idag fik vi vores halvårs karakter, som vi skal bruge til at søge ind med på gymnasiet. Jeg fik så 10,2 i gennemsnit. Ikke fordi jeg er et geni eller noget i den stil, men fordi jeg næsten ikke har sovet - Hahaha!

Det vil sige, at jeg har brugt 5-8 timer hver dag, på at forberede mine lektier, og læse ekstra endda.

Jeg vil nemlig også gerne læse til medicin, altså læge.

Sidste år, i 8. lå mit gennemsnit på sølle 7,5. Og på blot et halvt år - fra september (fordi jeg startede sent på en ny skole) til 21. december, har jeg fået mit gennemsnit op på hele 10,2.  Du kan klare det! Du får længere tid end mig til at tage dig sammen. Jeg tog mig jo bare sammen i et halvt år. Du skal bare læse og læse. Læs så mange bøger du kan! Bøger var en af grundene til at jeg blev bedre!

Læser man bøger, kan man pludselig forstå ord, man aldrig har brugt, eller hørt før. Man lære nye vendinger, endelser, ordsprog. Man kommer automatisk til at sætte kommaer de rigtige steder, punktum, når sætningerne ender, og selve sproget bliver mere rigt med fremmede ord.

Jeg læste 9,5 bøger på 7 dage. Altså bøger på mindst 250 sider, og helt op til 500 sider. Og pludselig, var jeg rigtig god til dansk, og fik 12,12,12, i alt dansk arbejde. Bøger hjælper en stor del!

Jeg undre mig dog over, at du ikke sætter et eneste komma eller punktum? Det øver man sig jo på, helt fra 6. klasse. Mon du har problemer med læsning?


Svar #37
12. januar 2012 af ramiac (Slettet)

så når man søger på gymnasiet kigger de også på ens års karakter.


Brugbart svar (2)

Svar #38
12. januar 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)

De kigger på, om dine lærere har erklæret dig egnet.


Brugbart svar (2)

Svar #39
12. januar 2012 af ThymsB (Slettet)

Både årskarakterer og eksamenskarakterer tæller med i det samlede, endelig gennsmsnit. 


Svar #40
13. januar 2012 af ramiac (Slettet)

så mit årskarakter på folkeskolen tælles


Der er 47 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.