Niveauopdeling i folkeskolen

Når man starter en debat skal man selv komme med sin mening:)

Jeg vil nu mene, at niveauopdeling allerede findes i folkeskolen. I enhver klasse findes der mange forskellige niveauer som læreren skal tage hensyn til. Læs om undervisningsdifferentiering.

Niveaudeling og undervisningsdifferentiering er ikke nødvendigvis det samme. Undervisningsdifferentiering går ud på, at alle i klassen bliver udfordret på samme tid indenfor samme opgave - ja også indenfor samme gruppe. Deler man grupper ud efter niveau, så er det ikke undervisningsdifferentiering men elevdifferentiering - det samme hvis forskellige elever får forskellige typer af opgaver, der svarer til deres niveau. 

Niveaudeling har fordele og ulemper:

De stille: Samler man de stille, så er de mere tilbøjelige til at sige noget, til gengæld vil jeg mene, at man gør dem en bjørnetjeneste, hvis man holder klassen på denne vis, fordi de så ikke lærer at sige noget, når der kommer selvsikre folk på banen. Her er der så ikke tale om et fagligt niveau, men et kommunikationsniveau. 

Faglighed: Deler man ind efter faglighed, hvilket er det mest typiske, når man deler, så bliver eleverne udfordret, fordi de så sidder med nogle på ca. samme niveau som dem selv. Det giver et andet spil end i en blandet gruppe. Som regel føler eleverne også, at de bedre kan komme til orde, og de lavt begavede føler sig ikke helt så dumme, og de højt begavede føler ikke, at de skal sidde og belære de andre om, hvordan tingene foregår, fordi de allerede kan det. Ulempen er, at verden ikke er på denne måde, og man skal kunne finde ud af at bruge hinandens styrker i et samarbejde. Oftest i folkeskolen har eleverne dog ikke lært samarbejdsteknikker, således det faktisk kommer til udtryk i gruppen, at alle bidrager med noget - selv hvis man sidder med en højt- og en lavtbegavet. 
Her er så ikke taget hensyn til problemstillingen med højt begavede underpræstere :)

Drenge/Piger: Dette er også en meget almindelig måde at niveaudele på. Ja, jeg vil også kalde det en niveaudeling, men det handler så mere om, hvor drenge og piger er i deres læringsteknikker og modenhed. Der er en tydelig forskel i folkeskolen, og det er derfor, at man så tit har diskuteret, om det var bedre, at man havde drenge- og pigeklasser. Men med så tydelige forskelle, så vil kønnene blive fremmedgjorte overfor hinanden, hvis de ikke har nogen timer sammen. 

I det hele tager er det største problem med at dele elever, at selvom det fagligt kan hjælpe dem alle nu og her, så lærer det dem ikke samarbejde, respekt og forståelse overfor forskelle - uanset om det er imellem køn, selvsikkerhed, eller faglighed. Og det er nødvendigt i forhol til folkeskolelovens §1, stk. 3: "Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati". 

Alt det private:

Jeg føler mig splittet i denne debat, fordi jeg selv savnede at blive udfordret i folkeskolen. Jeg har en masse problemer med mine studieteknikker, fordi jeg aldrig har lært at arbejde - jeg var for dygtig. Jeg haltede mig med stor kamp igennem gymnasiet og fik et snit på 8,6 (gammel skala), og jeg fik opøvet nogle rimelige vaner, men det er ikke noget, jeg har formået at holde ved lige på min videregående uddannelse: Læreruddannelsen er simpelthen for nem til mig. Nu går jeg så på 4. år, så jeg gennemfører og smutter nok over og tager en kandidat på DPU. 

Men selvom jeg godt kunne have tænkt mig at blive udfordret i skolen, og det måske havde været nemmere/bedre med en niveauopdeling for mig, så er det slet ikke sikkert, at det ville have hjulpet på mit samspil med andre mennesker - for der har jeg også mange problemer, og det var der, at mine lærere kæmpede med at få mig til at fungere. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det har hjulpet, for jeg snakker stadig mest med folk, der er på mit eget intelligensniveau - øj hvor lyder det arrogant, og undskyld! men det er sadly true. Jeg kan sagtens snakke med almindelige mennesker, men jeg kan ikke holde det kørende ret længe, før folk bliver træt af min måde at snakke og spørge på. Så kan I jo spørge jer selv, om I ville finde det hyggeligt med small talk, hvor den ene part bliver ved med at spørge til din viden indenfor et område, så du bliver tvunget til konstant at skulle gøre rede for, hvad du ved og ikke? De fleste føler sig angrebet. I min omgangskreds er det bare sådan, at small talk fungerer, fordi vi er så videbegærlige, at vi gerne vil have noget 'viden' med fra samtalen, også selvom det er random small talk. 
Jeg ville ønske, at folkeskolen havde kunne lære mig at small talke sådan som almindelige mennesker gør det. 

Så jeg har altså en masse i bagagen, der gør, at jeg godt kunne have ønsket en niveauopdeling, så jeg blev sat sammen med flere, der var lidt mere som mig, så jeg havde passet lidt bedre ind i det hele i stedet for at være 'hende den mærkelige'. Jeg kom på et tidspunkt i folkeskolen i en meget tolerant klasse, hvor jeg endte med at være ret populær, trods mine særheder og mit store behov for viden, men... det hjalp mig aldrig til at fungere socialt udenfor den klasse. 

Nu er jeg så også et af de tilfælde, der hedder 2-5%, og så kan man diskutere, om folkeskolen skal tage særligt hensyn til dem? Well.. ifølge folkeskolen loven skal de jo. 5% er stadigvæk gennemsnitligt en i hver folkeskoleklasse. 
Note: Ikke alle højt begavede har de problemer, jeg havde, men mange har og bliver såkaldte underpræstere. Underpræstere formår nogle gange at passe sig selv ind i fællesskabet men fungerer til gengæld ikke fagligt, og de bilver ved med at føle sig mærkelige og dumme og skal spille en anden, end de er, for at passe ind. Er det rimeligt? 

Samlet set:

Jeg har intet imod niveaudeling, men jeg synes ikke, at det skal fungere som en permant ordning i folkeskolen. Til gengæld ville det være rart i gymnasiet, sådan at fagligheden kan komme mere til orde, sådan som det er meningen, at det skal i gymnasiet. Eleverne, der kommer i dag, har et meget lavere fagligt niveau end tidligere, og gymnasiet pleaser dem, fordi de får penge for, hvor mange der får studentereksamen. Det betyder, at det faglige niveau bliver lavere og lavere - og gymnasielærerne er ikke uddannet til at være opdragere på samme måde som folkeskolelærerne er. 

Problemet med permanent, faglig niveaudeling før gymnasiet er, at mange underpræstere tager på gymnasiet, fordi det gør man, og de blomstrer op der, fordi der bliver sat krav til dem. Men niveau deler man tidligere efter faglig kunnen, så ryger underpræsterne gerne i gruppen, der ikke kan noget - og det er ret så skidt, for det bekræfter dem i, at de er dumme og intet kan, på trods af deres høje intelligens, der gør, at de har potentialet til at lære hurtigere, ræssonere hurtigere, og erfarer hurtigere end andre. Problematikken kan også ses hos andre elever, hvor de også bare opgiver troen på, at de kan noget mere, hvis de bliver holdt i den 'dårlige' klasse. Det kan skabe problemer i selvværdet uanset intelligensniveau.

Det kan det vel egentlig også, selvom det er på ungdomsuddannelserne, der niveaudeles?

Jeg tænker bare, at når man kommer til ungdomsuddannelserne, der skal lede end videre til den videregåendeuddannelse og/eller job, så må man se mere på det realistiske i, hvad man kan og ikke. STX er, så vidt jeg ved, den eneste ungdomsuddannelse, der er alment dannende og ikke retter sig efter et bestemt erhverv. Og jeg kan ikke se problemet i, at den uddannelse sætter nogle højere krav, da den som udgangspunkt bør retter sig videre mod universitetet - der også har problemer med, at de studerende ikke nødvendigvis kan ret meget, når de kommer, men så vidt jeg ved, så er man ikke begyndt at please de studerende der endnu. Det betyder, at de studerende dropper ud og vælger om, osv. Det kunne man jo så forhindre ved at afhjælpe den pleasing, der foregår i gymnasiet. 

Folkeskolen skal til en vis grad please, for den skal vi alle sammen igennem (udover dem der tager en anden grundskole, men det er så en tredje diskussion). 

Jamen, jeg kan sagtens komme med min mening :)

Jeg synes det ville være super godt! Lave tre forskellige klasser for hvert fag, inddelt i forskellige niveau. Så kunne de "dygtige" bliver udfordret, og de mere "svage" kunne få mere hjælp, og evt. gennemgå tingene langsommere! :) 

Nu går jeg jo selv i folkeskolen, og vi havde en overgang med opdeling efter niveau, det fungerede super godt. Jeg tror også det er rarere for lærerne, at der er et mere "samlet" miljø i klassen, på den måde vil alle jo få mere udbytte af undervisningen.

Mange vil måske mene at der vil komme et alt for konkurrence præget miljø, hvis man blev niveauopdelt, men alle elever har jo forskellige kompetencer, så en elev som måske er bagefter i dansk, er super dygtig til matematik.

Alle vil på denne måde også komme til at sige noget, da de "lidt svagere" elever ikke vil blive afbrudt/overrumplet af dem, der forstår stoffet lidt bedre! Det sker nemlig tit :)

Tak for godt og uddybende svar, Nilletøz, det var rigtig fedt at læse hvad du skrev! :)

Jeppe101, ja måske findes opdelingen allerede, og måske "skal" læreren tage hensyn til mange forskellige elever..... Det sker bare ikke ;-)

#3 - Mange lærere har en tendens til at gå efter laveste fællesnævner for eleverne og underviser ud fra det på de måder, de igennem mange år har lært er effektive. For 20 år siden, har jeg hørt, var læreruddannelsen mere ligesom universitetet, og ikke ligeså rettet mod pædagogiske tiltag og undervisningsformer, så man lærte at undervise ved at se andre gøre og gøre det selv - primært. 

Btw. viser nyere forskning, at klassens niveau hæver sig, hvis man tilrettelægger sin undervisning efter de 20% dygtigste i klassen i stedet for de 20% ringeste. Det er ikke noget, jeg nogensinde har set, en lærer gøre. Hvis de ikke underviser efter, hvor de ringeste er, så underviser de ud fra der, hvor lærerne mener, at man skulle være, uanset om nogen som helst i klassen er nået dertil. Ikke for at sige noget ondt om gymnasierne, men det er primært der, at jeg har oplevet det sidstnævnte :P Af de to metoder foretrækker jeg helt klart den sidste, specielt i gymnasiet og senere hen, for så burde man være gammel nok til at tage ansvar for egen læring og få det indhentet - også selvom det er en hel klasse, der skal have det indhentet. Det er så sørgeligt, når man, som jeg har oplevet på seminariet flere gange også, at underviserne går efter laveste fællesnævner, hvor det oftest også er dem, der ikke gider læser. Min ene dansklærer tog konsekvensen af, at folk ikke gad læse, og så referede han bøgerne i vores undervisning. Jeg blev væk og læste bøgerne selv og skaffede mig ekstra bøger, jeg havde hørt også var gode og relevante for mit fag, og så læste jeg dem. (fik 12 i skriftlig og 10 i mundtlig). 

Jeg kender en tysklærer i gymnasiet, der valgte at dele klassen ind efter niveau, så nogle grupper er større end andre, i nogle er der kun to, men i alle grupper er det sådan, at de er på ca. samme niveau, og selvom alle arbejder med samme tekst, så har de fået forskellige værktøjer til at gøre det, så alle bliver udfordret. Eleverne er jublende glade for det! For de ved sgu godt i forvejen, hvem, der er de dygtigste, og hvem, der ikke er, så for dem er det ikke et problem, at de bliver delt op på den måde.

Men i folkeskolen går lærerne meget op i den her lighedstanke, så man må ikke gøre forskel på eleverne på den måde og sige, at nogle er dygtigere end andre. Jeg tror, at de glemmer, at det, der står i folkeskolen, er 'ligeværd' og ikke 'lighed': Alle er lige meget værd, men det betyder ikke, at de alle skal behandles ens. Jeg ser f.eks. ikke noget problem i individuelle regler og lektiemængder, hvis det bare er tilpasset, hvad den enkelte elev kan - at man møder eleven der, hvor eleven er.  Det er nemmere sagt end gjort. Jeg har prøvet ;) Jeg kendte så heller ikke klassen ret godt, så jeg valgte at skære alle over en kam, da jeg knapt nok havde styr på de fire-fem stykker, der i den ene time havde lavet noget, så derfor gik 'straffen' ud over alle. Det gik ud på, at alle blev i klasserne og på deres plads og arbejdede, indtil de havde fået lov til andet. Ingen fik derefter lov til at arbejde på gangen eller rykke rundt på borde osv. Når de kom ind og havde sat sig, så var det den plads. Det virkede. Jeg fik en god arbejdsro i klassen og fik vendt mængden af elever, der arbejde til, at jeg kun havde 2-3 stykker, der ikke arbejdede ^^ 

Det, du skal tænke på ved niveau-deling er specielt, hvad det gør for jeres sociale fællesskab i klassen. Det er der, at folkeskolen har vægten: I skal have det godt socialt, fungere socialt, og fungere på trods af faglige forskelle. Samtidig har elever i de mindre klasse behov for at have et sted, de hører til. Det har de ikke, hvis man niveaudeler i alle fag. Det bliver meget forvirrende for dem, og nogle elever vil slet ikke kunne kapere, at de hele tiden skal gå fra et sted til et andet afhængig af fag - og så er det lige meget med, om de er vant til det eller ej. Nogle elever har  brug for en meget tydelig struktur i deres hverdag, hvor alting kan forudsiges. Det er så de samme elever, når de starter på skolen, og når de går ud igen. Nogle lærer måske at tackle det bedre med tiden, men det er noget, der vil blive ved med at følge dem. Vi har talt rigtig meget om dem, da jeg var i praktik, i forhold til emneuger, hvor alting er anderledes. Og oftest er det også elever, der reagerer meget ud af til: begynder at lave ballade, bliver vrede, udoøver en form for vold osv. De er altså ikke altid lige nemme at få styr på, når de når 6.-7. klasse og derefter. 
Og når folkeskolen gerne går efter laveste fællsnævner og de svage elever, så er det også de elever, man tager hånd om. 

Derudover så er der problematikken med, når man ikke har et fast klasselokale. Er det smart? Det havde vi også en længere snak om, sidst jeg var i praktik, fordi de havde en 8. klasse, der bare ikke kunne opføre sig ordentligt ude på gangene. Forældrene mente, at der ville være mere ro på dem, hvis de bare havde haft et klasselokale, hvor de kunne sætte sig. Lærerne mente så, at lige med den her 8. klasse, så ville det bare betyde, at de samlede alle problemerne et sted, og så ville lokalet være kaos i løbet af 5 minutter og umuligt at undervise i. Skolen havde faglokaler for 7. til 9. klasse, hvor man så gik til lokalerne afhæng af, hvad fag man skulle have. De havde stadig en fast klasse. 

#4 Hvordan ser du på at få mere konkurrence ind i den danske folkeskole?

Når eleverne skal ud på arbejdsmarkedet, skal de være fagligt dygtige, fordi de konstant er i konkurrence med andre om at få de relevante jobs og om at få en høj løn. Kunne man ikke forberede dem på det allerede i folkeskolen?

I Kina er der for eksempel meget større konkurrence i skolerne, på ungdomsuddannelserne og på universiteterne. Det er absolut en vigtig faktor, når vi ser på den heftige økonomisk udvikling, som de er i. De unge har simpelthen opdaget, at det er ved at uddanne sig, ved at opbygge kompetencer, at de kan skille sig ud fra mængden og leve det liv, som de har set os i Vesten leve. Uddannelsesmulighederne er selvfølgelig også blevet flere, og de kinesiske forældre pacer deres børn for at få dem frem i verden.

I Danmark er situationen helt anerledes. Det er der naturligvis både historiske, økonomiske og kulturelle årsager til, men vi skal nu ikke så langt tilbage i historien, før der også i Danmark var en pligt og lyst til uddannelse blandt de unge (som var få), der måtte have muligheden. I dag har alle muligheden, så alle skal, men det betyder, at skole- og uddannelsesvæsenet skal tage mange hensyn. Det er delvist, fordi ikke alle har et lige stort naturligt anlæg for at lære, men det er nok i højere grad, fordi samfundet har udviklet sig sådan, at vi kan regne med at have det godt, om vi så står ud i mængden eller er en del af selv samme. For manges vedkommende betyder det, at det er vigtigere at være ung (hvad det så er), end det er at fokusere på sin uddannelse, men det betyder altså på samfundsplan, at vi bliver overhælet indenom af andre nationer, hvis unge har langt større ambitioner end de danske. I øjeblikket skal vi være glade for, at den danske projektkultur gør, at vi tænker "out of the box", hvilket vi stadig kan profilere os på. Men efterhånden som de øvrige lande når op på samme velstandsniveau mister vi også denne fordel. Det er altså pinedød nødvendigt, at vi begynder at være mere ambitiøse.

Forleden så jeg, at de på gymnasieskoler rundt omkring i Danmark (Tønder var vist eksemplet) er begyndt at droppe lektierne, fordi eleverne ikke laver dem alligevel. Eleverne var vilde med initiativet, for det var "rart at have fri, når man kom hjem fra skole". Hvis der med fri menes, at man har tid at se "for lækker til love" og "hvem vil være millionær", så er det da bekymrende. 

Hvor er konkurrencen henne? Hvor er tilskyndelsen til at blive bedre? Kunne folkeskolen være behjælpelig?

Jeg støtter på sin vis tanken om niveaudeling, men kan man indele undervisningen i nok niveauer til det er optimalt?

Jeg gik selv på en privatskole, hvor der var niveau deling i A og B hold i fagene engelsk, matematik og tysk, fra 7-9 klasse. 

Lærerene forslog hvilket niveau de syntes den enkelte elev burde være på, men eleven og elevens forældre tog i sidste ende beslutningen.

Det fungerede fint, men A-holdet var på ingen måde specielt dygtige. A-holdet var dem som lå på middel og op. Imens B-holdet var under-middel og ned.

Dette gjorde at der var naturligvis otggså var store niveau forskelle på A holdet. Hvor nogle var markant dygtigere end de andre. Pensum gik også lidt hurtigere på A holdet og vi gik lidt ind i 10. klasses mat. Men faktum var at der var stor forskel inden for de to hold, til trods for niveau deling.

Selvfølgelig fik man nok mere ud af det pga. niveau delingen, men forskellen på eleverne var stadig så stor at det ikke ændrede specielt meget i min verden.

Tak for jeres svar allesammen!

Jeg kan sagtens se ulemperne, ved niveauopdeling, såsom ikke at have fast klasseværelse osv. 

Jeg går i en klasse, hvor størstedelen af eleverne, ikke gider at lave noget som helst. De er rent ud sagt fløjtende ligeglade, og fair nok, jeg er da bedøvende ligeglad om de laver lektier eller ej. Problemet ligger bare i, at mine lærere er særdeles glade for gruppearbejde! Jeg ved godt at det er vigtigt at kunne arbejde sammen med andre mennesker osv., osv., og det har jeg skam intet problem med. Men jeg har så ufatteligt tit stået i en gruppe med 3 personer der ikke gider lave noget, sidder med deres computer og spiller, og forventer at jeg laver hele opgaven! Det er efter min mening, på ingen måde fair. 

Jeg er på ingen måde specielt klog, eller noget, men jeg kæmper for det! Jeg laver altid lektier, er aktiv i timerne, og det er også sådan det burde være. Derfor er det virkelig irriterende når eleverne der gider lave noget, bliver sat i gruppe med de ugidelige og dovne!

Nu kan jeg godt se at det jeg lige har skrevet ikke handler så meget om niveauopdeling, men måske er det egentlig også mere min frustration over hvordan folkeskolen fungerer, som jeg ønsker at udtrykke. 

#7 - Jeg har været i den situation før med gruppearbejdet, og jeg sagde direkte til min lærer, at vedkommende ikke lavede noget, ikke deltog, og han var ikke engang i nærheden af mig men sad på gangen og spillede computer, så enten skulle hun acceptere, at det var min opgave og kun min, eller også nægtede jeg at lave den. Jeg fik lov at arbejde selvstændigt :) Desværre er det bare ikke noget, der nødvendigvis bliver bedre i gymnasiet. 

#5 - Folkeskolen kunne da garanteret være behjælpelig, men problemet er, at når du får konkurrence ind, så får du også tabere, og i folkeskolen må ingen tabes. Alle skal igennem, og de må ikke miste lysten til uddannelse der. Det er der mange, der gør, I know, men det er ikke formålet. Så konkurrence i folkeskolen er No Go. Det vil også skabe meget større splittelse i de sociale lag, hvis man indførte mere konkurrence allerede der. Og siden staten gerne vil have, at alle får en ungdomsuddannelse, så må man please eleverne og gøre som de ønsker. Virkelig surt! Så konkurrence fungerer heller ikke der. Niveauet bliver jo sat ned til eleverne, der ikke kan noget og ikke gider noget, så de kan blive båret igennem systemet nemmest muligt ved at lave så lidt muligt.

Jeg ville personligt mene, at folkeskolen stadig skal holdes konkurrencefri, men den skulle ta' og stramme sig an med, hvad den egentlig er for en institution. De forbereder ikke eleverne særlig godt til deres videre (faglige) liv, og undervisning i et dannelsesmæssigt perspektiv ses hos meget få lærere. Så folkeskolen på papiret er god nok - bare ikke ude i virkeligheden.

Til gengæld synes jeg, at man skulle lave to-tre niveauer af ungdomsuddannelser, så vi faktisk kunne få det gamle gymnasium tilbage - et gymnasium, hvor der faktisk skulle arbejdes for de gode karaktere, og hvor det faglige sættes højt. I øjeblikket er gymnasiet ved at blive en udviddet folkeskole, fordi eleverne pleases til at blive. Og så kunne man lave 'den udvidde folkeskole' til dem, der bare skal hjælpes igennem systemet og ikke gider lektier, når de kommer hjem. Og den tredje mulighed kunne jo så være for dem, der gerne vil og har en god arbejdsmoral, men hvor gymnasiet ville være noget, de knækkede nakken på, og den anden type skole ville demotivere dem. 

Så: En udviddet folkeskole, En skole for dem, der gerne vil, og En skole for dem, der også har en faglig styrke. 

Det ville selvfølgelig skabe problemer, når de så skal videre i systemet, for så skal de videregående uddannelser jo til at vurdere, hvilken type af skole de vil godkende.... Måske lidt meget papir arbejde. Can't say. 

Ikke desto mindre ville det lægge et konkurrencepres i folkeskolens øverste klassetrin, for hvor vil man så hen bagefter? Der er jo tydeligvis forskel på, om man så skulle i gymnasiet eller den udvidde folkeskole, og hvad er der mest præstige i? I dag er de fleste elever nok ligeglade, fordi de kan alle sammen gå i gymnasiet, hvis de vil. Siger lærerne fra folkeskolen nej, så kan eleven gå op til optagelsesprøve på gymnasiet og få adgang den vej. 

I min folkeskole blev vi sat til at lave en individuel "plan" sammen med vores læreinde for hvad vi skulle nå at udføre inden for en periode. Det er også en måde at give de begavede børn mere udfordring uden at splitte dem helt op.