Fysik

Elektrisitet

13. januar 2012 af velux5 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej

Jeg har fået følgende opgave, som jeg ikke har kunne forstå, og søger derfor hjælp her, i håbet om at I kan hjælpe med at løse opgaven.

"Kontekforbindelsen er en 400 kV jævnspændings- forbindelse mellem Sjælland og Tyskland.
Under Østersøen består forbindelsen af en enkelt kobberleder.
Hvordan ledes strømmen mon retur?"

På forhånd tak

 


Brugbart svar (0)

Svar #1
13. januar 2012 af hesch (Slettet)

Strømmen returneres gennem saltvandet i Østersøen !


Brugbart svar (0)

Svar #2
14. januar 2012 af chsor4 (Slettet)

Tjaeh.. Bl.a. Men det ville være en smule upraktisk bare at knalde en elektrode i østersøen. 

 

Men det ledes tilbage gennem jorden. Det er derfor der er jordspyd i også almindelige huse.. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
14. januar 2012 af hesch (Slettet)

Det er ikke desto mindre det man har gjort. Jeg har insiderviden fra tidligere ansættelse hos NKT ( Nordisk Kabel og Traad ), der lavede Kontek-forbindelsen.

Det udvikler noget klor ved elektroderne, men så vidt jeg husker, samler man det op i beholdere. Returstrømmen løber gennem Østersøen i et ret bredt bælte og via flere elektroder, fordelt langs kysterne. Dette bevirker, at returstrømmen forårsager et magnetfelt, der forstyrrer kompasvisning på passerende skibe, men i vore dage, hvor man navigerer med radiofyr, osv., er dette et overkommeligt problem.

Det praktiske ved denne løsning er, naturligvis, en kraftig besparelse i anlægsudgifter.

Jordspyd i huse anvendes af sikkerhedsmæssige årsager. Jordlederen må ikke lede anden strøm end fejlstrøm i tilfælde af kortslutninger og isolationsfejl. Et HFI-relæ, i en installation, afbryder al spændingsforsyning til et hus, netop hvis jordstrømmen overskrider 30 mA. Så I stedet anvendes nul-lederen til returstrøm.

 


Skriv et svar til: Elektrisitet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.