Fysik

Kulstof kredsløb

14. januar 2012 af Sarambisgaard (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej, 

Jeg skal til fysikeksamen her på mandag, og ville høre, om der er nogen, der kort kan forklare kulstoffets kredsløb?

Tak på forhånd 


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. januar 2012 af den første mohikaner

http://www.climateminds.dk/index.php?id=293

 

i ovenstående link beskrives kulstofkredsløbet fint på dansk

 

Her er lidt ekstra info omkring fossile brændsler og kulstof.

Olie, gas etc bliver ofte omtalt som kulbrinter. Så man kan høre det indeholder både kulstof (C) og Brint (H).

Kulbrinter er skabt ved biologiske processer over mange millioner år. Der har været en sedimentdannelse, dvs der er aflejret et lag af organisk materiale. Typisk er dette sket ved at døde alger og smådyr er faldet til bunds i havet.

Hvis dette materiale ligger nede i 3 til 6 kilometers dybde (under havbunden) vil det med tiden omdannes pga det høje tryk og temperatur. under havet vil det blive til olie og gas (jo dybere jo mere gas). Hvis det er under landjorden vil der dannes kul.

Alle levende organismer indeholder også kulstof. Planterne optager kulstof fra atmosfæren når de vokser. Det afgives så igen til atmosfæren i form af methan eller CO2 når planterne rådner eller bliver brændt. Bliver planten spist vil dyret forbrænde planten og udånde CO2 eller dyret vil vokse og på et tidspunkt rådne. Eller blive spist bla bla bla og møllen kører igen.

Der vil dog også være en vis sedimentdannelse. Denne er ubetydelig på landjorden, når man sammenligner med havet (især i de koldere egne). Langt det meste organiske materiale vil så at sige komme i spil igen efter ret kort tid, når man regner millioner af år som lang tid.

 


Svar #2
15. januar 2012 af Sarambisgaard (Slettet)

Mange tak :-) Det var en stor hjælp!


Skriv et svar til: Kulstof kredsløb

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.