Debat
Videregående uddannelse
07. juli 2005 af
150972 (Slettet)
Det er ikke lidt men meget uretfærdigt at svenskerne, der kan forberedre deres gennemsnit, fylder så meget i ansøgningsbunkerne til eksempelvis medicin, biomekanik og tandlægestudiet. I år er 56% af ansøgerne ved Odense universitet ikke dansk. 25% af de optagende på medicin(2004) var fra Sverige og Norge (Københavns universitet. Det er som at løbe 100m sprint hvor danskerne kun må hinke. Der er gået inflation fra svenskernes side i at søge til Danmark. Dårlig investering fra statens side det koster jo trods alt 500.000 kr. at uddanne en læge til det svenske sundhedsvæsen.
Svar #1
07. juli 2005 af Samuel (Slettet)
Lad mig først sige, at udvekslingsmodellen er en del af en gammel aftale. Jeg kender ikke dens præcise struktur eller ordlyd, men der er naturligvis ikke tale om bistandshjælp til vore forgældede naboer. Tjek evt. www.studmed.dk og/eller www.fayl.dk.
Lad mig også gøre det klart, at jeg på ingen måde forstår, hvorfor du beklager dig; tag medicin - vi har ingen mangel på læger. Kun speciallæger. Hvis omtalte 25% tildeltes danskere, af hvilken hoveddelen må forventes senere at indgå i den danske lægestand, ville det blot lede til arbejdsløshed og lønnedgang blandt læger. Og så kan man tale om spildte skattekroner.
Det er en diskussion, som er yndet at tage blandt populister; men ærligt talt, ræsonnementet er da ikke så forfærdeligt svært.
Lad mig også gøre det klart, at jeg på ingen måde forstår, hvorfor du beklager dig; tag medicin - vi har ingen mangel på læger. Kun speciallæger. Hvis omtalte 25% tildeltes danskere, af hvilken hoveddelen må forventes senere at indgå i den danske lægestand, ville det blot lede til arbejdsløshed og lønnedgang blandt læger. Og så kan man tale om spildte skattekroner.
Det er en diskussion, som er yndet at tage blandt populister; men ærligt talt, ræsonnementet er da ikke så forfærdeligt svært.
Svar #2
07. juli 2005 af 150972 (Slettet)
Det handler ikke om arbejdsløshed, det handler om at et stort antal danske unge, ønsker at læse eks. medicin af interesse og det kan de ikke få lov til fordi adgangskoefficienten på medicin er steget kraftigt.
I Sverige kan en student forsat forberedre sit gennemsnit ved enkeltfag efter man har afsluttet gymnasiet. Adgangskravene til de svenske universiteter er derfor nærmest umulige at opfylde, derfor søger svenskerne til Danmark.
Det er vel et problem at danskerne ikke kan få lov at læse det de synes er INTERSANT, fordi det er svært at komme ind i Sverige. Situationen havde være en anden hvis danskerne også kunne forbedre deres gennemsnit, så havde man kunne konkurrere under samme vilkår!
I Sverige kan en student forsat forberedre sit gennemsnit ved enkeltfag efter man har afsluttet gymnasiet. Adgangskravene til de svenske universiteter er derfor nærmest umulige at opfylde, derfor søger svenskerne til Danmark.
Det er vel et problem at danskerne ikke kan få lov at læse det de synes er INTERSANT, fordi det er svært at komme ind i Sverige. Situationen havde være en anden hvis danskerne også kunne forbedre deres gennemsnit, så havde man kunne konkurrere under samme vilkår!
Svar #3
07. juli 2005 af 150972 (Slettet)
forresten kan du jo selv komme i den situation ikke at kunne komme ind på medicin 2005/06 fordi din plads er gået til en svensker!
Jeg er ikke en bitter person med et lavt gennemsnit(11,7) der ikke selv kan komme ind. Læser medicin men er pisse træt af svensker og nordmænd der isolere sig og kun venter på at kunne blive overflyttet til Sverige, det skaber et dårligt studiemiljø.
Jeg er ikke en bitter person med et lavt gennemsnit(11,7) der ikke selv kan komme ind. Læser medicin men er pisse træt af svensker og nordmænd der isolere sig og kun venter på at kunne blive overflyttet til Sverige, det skaber et dårligt studiemiljø.
Svar #4
07. juli 2005 af Samuel (Slettet)
'Det er vel et problem at danskerne ikke kan få lov at læse det de synes er INTERSANT,'
Nej, det er faktisk ganske ØNSKELIGT! Adgangskvotienten opfylder det formål, at den begrænser optaget til - i dette tilfælde - medicinstudiet.
'Det handler ikke om arbejdsløshed, det handler om at et stort antal danske unge, ønsker at læse eks. medicin af interesse'
Tværtimod. Det handler om, at den danske stat - fornuftigt nok - ikke ønsker at kaste omtrent kr. 800.000,- i nakken på en række mennesker, som ikke vil kunne bruge deres uddannelse til noget, da de - i dette hypotetiske, men ganske saglige, tilfælde - vil blive uddannet til arbejdsløshed. Nu tænker du: 'jamen hov, de er da ikke arbejdsløse hele livet'. Nej, det er sikkert korrekt, men antallet af arbejdsløse læger vil i det opstillede tilfælde være konstant, derfor taler jeg om spild af penge.
Men ønsker du at donere penge til en betrængt medborger, som har en interesse i medicin, skal du da være velkommen til dette; mine skattekroner skal du ikke røre.
Nej, det er faktisk ganske ØNSKELIGT! Adgangskvotienten opfylder det formål, at den begrænser optaget til - i dette tilfælde - medicinstudiet.
'Det handler ikke om arbejdsløshed, det handler om at et stort antal danske unge, ønsker at læse eks. medicin af interesse'
Tværtimod. Det handler om, at den danske stat - fornuftigt nok - ikke ønsker at kaste omtrent kr. 800.000,- i nakken på en række mennesker, som ikke vil kunne bruge deres uddannelse til noget, da de - i dette hypotetiske, men ganske saglige, tilfælde - vil blive uddannet til arbejdsløshed. Nu tænker du: 'jamen hov, de er da ikke arbejdsløse hele livet'. Nej, det er sikkert korrekt, men antallet af arbejdsløse læger vil i det opstillede tilfælde være konstant, derfor taler jeg om spild af penge.
Men ønsker du at donere penge til en betrængt medborger, som har en interesse i medicin, skal du da være velkommen til dette; mine skattekroner skal du ikke røre.
Svar #5
07. juli 2005 af Samuel (Slettet)
#3: Det sker næppe, eftersom mit snit ligger blandt de 1% højeste.
Svar #6
07. juli 2005 af Samuel (Slettet)
#3: Dine mere eller mindre dårlige danskkundskaber leder mig til at tvivle på din påstand om dit gennemsnit, men lad det nu ligge...
Svar #7
08. juli 2005 af Roman Garcia (Slettet)
Hvis man ville forbyde svenskerne og nordmændene at læste medicin i Danmark, ville det naturligvis betyde, at man skulle begrænse antallet af optagende, så det ikke ville resultere i stor arbejdsløshed blandt danske læger. Man kan jo ikke uddanne 25% flere danske læger og forvente, at der er arbejde til dem alle. Derfor ville man naturligvis begrænse antallet af optagne på medicinstudiet med ca. 25%, og derfor ville adgangskvotienten forblive den samme, også selvom man smider svenskerne og nordmændene på porten. Når det er sagt, så har jeg også svært ved at se rimeligheden i, at danske skattekroner skal uddanne mange af Sverige og Norges læger. Danske universiteter har altid været henrykte over udvekslingsstuderende, men antallet af svenske og norske studerende i Danmark er så massivt, at det ikke har noget med udveksling at gøre. Ville det ikke være mere rationelt at begrænse optagelsen af svenske og norske studerende i Danmark, og derved spare en masse penge? Det er ikke Danmark og de danske skatteyderes opgave at uddanne svenske og norske læger til deres sundhedsvæsen. Det må de selv klare og selv betale for.
Svar #8
08. juli 2005 af Samuel (Slettet)
'så har jeg også svært ved at se rimeligheden i, at danske skattekroner skal uddanne mange af Sverige og Norges læger.'
Det er da helt fint; modsat uddanner Sverige og Norge danskere (dog meget få læger), idet omkostningerne i forbindelse hermed modsvarer de danske omkostninger ved uddannelsen af svenske og norske statsborgere. Alt andet, altså fx at vi uddanner svenskere og normænd GRATIS, ville i.ø. være hamrende ulogisk.
Kilde: www.studmed.dk
Det er da helt fint; modsat uddanner Sverige og Norge danskere (dog meget få læger), idet omkostningerne i forbindelse hermed modsvarer de danske omkostninger ved uddannelsen af svenske og norske statsborgere. Alt andet, altså fx at vi uddanner svenskere og normænd GRATIS, ville i.ø. være hamrende ulogisk.
Kilde: www.studmed.dk
Svar #10
09. juli 2005 af Roman Garcia (Slettet)
#8
Der er rigtig mange svenskere og nordmænd i Danmark, og jeg tror ikke, at der er ligeså mange danskere i de andre nordiske lande. Der har været en lang tradition for at svenske og norske studenter læser til læge i Danmark, og derfor er de svenske og norske studerende en inkarneret del af medicinstudiet i Danmark. Tror næppe det kan siges om danske studerende i eksempelvis Sverige.
Har du eventuelt tal, som viser, at der er ligeså mange danske studerende i Norge og Sverige, som vi tager ind?
Der er rigtig mange svenskere og nordmænd i Danmark, og jeg tror ikke, at der er ligeså mange danskere i de andre nordiske lande. Der har været en lang tradition for at svenske og norske studenter læser til læge i Danmark, og derfor er de svenske og norske studerende en inkarneret del af medicinstudiet i Danmark. Tror næppe det kan siges om danske studerende i eksempelvis Sverige.
Har du eventuelt tal, som viser, at der er ligeså mange danske studerende i Norge og Sverige, som vi tager ind?
Svar #11
09. juli 2005 af Samuel (Slettet)
#10: 'Har du eventuelt tal, som viser, at der er ligeså mange danske studerende i Norge og Sverige, som vi tager ind?'
Nej, men jeg skal da gøre et hæderligt forsøg på at fremskaffe disse. Mine betragtninger vedr. udvekslingen og 'Sverigeregnskabet' har sit ophav på www.studmed.dk.
Har 150972 trukket sig selv helt ud af diskussionen?
Nej, men jeg skal da gøre et hæderligt forsøg på at fremskaffe disse. Mine betragtninger vedr. udvekslingen og 'Sverigeregnskabet' har sit ophav på www.studmed.dk.
Har 150972 trukket sig selv helt ud af diskussionen?
Svar #12
09. juli 2005 af Roman Garcia (Slettet)
#11
Jeg har også tidligere hørt argumentet om, at der bliver sendt ligeså mange danskere til Sverige og Norge, som vi modtager, og derfor kan det hænge økonomisk sammen. Dog er disse argumenter ikke tidligere blevet bakket op af tal. Der er rigtig mange svenskere og nordmænd som læser i Danmark. Specielt på medicinstudiet på KU og SDU er der mange svenskere og nordmænd, og jeg tror næppe, at der befinder sig ligeså mange danskere ved de svenske og norske universiteter.
Eksempelvis kan det siges, at de svenske studerende udgør 80% af pendlerne, som tager over Øresundsbroen.
I 2003 var der 513 svenske studerende på en videregående uddannelse i Danmark. Samme år var der ca. 350 danskere som læste i Sverige. Heraf var der dog nogen, som gik på svenske gymnasier, så antallet af danske studerende ved en videregående uddannelse i Sverige er noget lavere.
Blandt svenskerne har medicin været det mest søgte siden 1997, mens langt hovedparten af de danske studerende i Sverige læser humaniora. Generelt kan det også siges, at mens danskerne blot tager en del af uddannelsen i Sverige, så tager svenskerne sædvanligvis hele uddannelsen i Danmark.
Der er ligeledes en del nordmænd i Danmark. I 2001 var der 426 norske studerende i Danmark. Jeg kender ikke det nøjagtige antal danske studerende i Norge, men det er lavere.
Alt i alt kan det siges, at blot 2 pct. af de danske studerende tager ophold i udlandet, mens fire gange så mange svenske og norske studerende tager et udlandsophold. Derudover er det ikke Sverige og Norge danske studerende primært tager til, når de tager til udlandet, men derimod UK. Cirka 26% af de danske studerende der er i udlandet, befinder sig UK. Så mens danskerne tager til UK, tager svenskerne og nordmændene til DK.
Jeg har ikke noget imod svenskere og nordmænd i det danske uddannelsessystem, da de gavner universiteternes internationale profil, men jeg kan ikke se, hvorfor Danmark og danske skatteydere skal betale for at uddanne en del af det svenske og norske lægekorps? Enten må de selv løfte hele opgaven, eller også må de betale andre for at gøre det. Lige nu gør de ingen af delene, og det er uacceptabelt.
Jeg har også tidligere hørt argumentet om, at der bliver sendt ligeså mange danskere til Sverige og Norge, som vi modtager, og derfor kan det hænge økonomisk sammen. Dog er disse argumenter ikke tidligere blevet bakket op af tal. Der er rigtig mange svenskere og nordmænd som læser i Danmark. Specielt på medicinstudiet på KU og SDU er der mange svenskere og nordmænd, og jeg tror næppe, at der befinder sig ligeså mange danskere ved de svenske og norske universiteter.
Eksempelvis kan det siges, at de svenske studerende udgør 80% af pendlerne, som tager over Øresundsbroen.
I 2003 var der 513 svenske studerende på en videregående uddannelse i Danmark. Samme år var der ca. 350 danskere som læste i Sverige. Heraf var der dog nogen, som gik på svenske gymnasier, så antallet af danske studerende ved en videregående uddannelse i Sverige er noget lavere.
Blandt svenskerne har medicin været det mest søgte siden 1997, mens langt hovedparten af de danske studerende i Sverige læser humaniora. Generelt kan det også siges, at mens danskerne blot tager en del af uddannelsen i Sverige, så tager svenskerne sædvanligvis hele uddannelsen i Danmark.
Der er ligeledes en del nordmænd i Danmark. I 2001 var der 426 norske studerende i Danmark. Jeg kender ikke det nøjagtige antal danske studerende i Norge, men det er lavere.
Alt i alt kan det siges, at blot 2 pct. af de danske studerende tager ophold i udlandet, mens fire gange så mange svenske og norske studerende tager et udlandsophold. Derudover er det ikke Sverige og Norge danske studerende primært tager til, når de tager til udlandet, men derimod UK. Cirka 26% af de danske studerende der er i udlandet, befinder sig UK. Så mens danskerne tager til UK, tager svenskerne og nordmændene til DK.
Jeg har ikke noget imod svenskere og nordmænd i det danske uddannelsessystem, da de gavner universiteternes internationale profil, men jeg kan ikke se, hvorfor Danmark og danske skatteydere skal betale for at uddanne en del af det svenske og norske lægekorps? Enten må de selv løfte hele opgaven, eller også må de betale andre for at gøre det. Lige nu gør de ingen af delene, og det er uacceptabelt.
Svar #13
09. juli 2005 af 150972 (Slettet)
Tværtimod. Det handler om, at den danske stat - fornuftigt nok - ikke ønsker at kaste omtrent kr. 800.000,- i nakken på en række mennesker, som ikke vil kunne bruge deres uddannelse til noget, da de - i dette hypotetiske, men ganske saglige, tilfælde - vil blive uddannet til arbejdsløshed.
Er det ikke en bedre ide at kaste omtrent 800.000,- i nakke på en række danskere, som i stedet for kunne søge arbejde ulands. Man ville da tilgodese danske skatteborgers børn. Man skal vel heller ikke gør det hele op i penge og arbejdsløshedstal, vi har jo hørt om 80 årig der søger ind på medicinstudiet for ren og skær interesse.
Men ønsker du at donere penge til en betrængt medborger, som har en interesse i medicin, skal du da være velkommen til dette; mine skattekroner skal du ikke røre.
Selv du kan jo komme i den situation, når du er færdig med dit studie, ikke at kunne få arbejde. Hvordan er din samvittighed over for alle skatteyderne?
Er det ikke en bedre ide at kaste omtrent 800.000,- i nakke på en række danskere, som i stedet for kunne søge arbejde ulands. Man ville da tilgodese danske skatteborgers børn. Man skal vel heller ikke gør det hele op i penge og arbejdsløshedstal, vi har jo hørt om 80 årig der søger ind på medicinstudiet for ren og skær interesse.
Men ønsker du at donere penge til en betrængt medborger, som har en interesse i medicin, skal du da være velkommen til dette; mine skattekroner skal du ikke røre.
Selv du kan jo komme i den situation, når du er færdig med dit studie, ikke at kunne få arbejde. Hvordan er din samvittighed over for alle skatteyderne?
Svar #14
09. juli 2005 af 150972 (Slettet)
Hvorfor focusere I så meget på arbejdsløsheden for læger, man kan jo også lave andet end at være læge, fordi man har læst medicin. Arbejdsløsheden for læger skal da heller ikke være det der afskrækker kommende ansøgere for at søge.
Man skal sku da søge fordi man er nysgerrig og interesseret ikke fordi man vil tjene mange penge eller der er sikker beskæftigelse. Tingene kan jo ændre sig meget hurtigt. Jeg tror ærligt talt også at du (Samuel) ville fortrække at være i læsegruppe med nysgerrige, interesseret og arbejdsomme mennesker end en som kun er der for pengene og god beskæftigelse. han eller hun skulle heller få sig et ufaglært arbejde og blive en god skatteborger.
Man skal sku da søge fordi man er nysgerrig og interesseret ikke fordi man vil tjene mange penge eller der er sikker beskæftigelse. Tingene kan jo ændre sig meget hurtigt. Jeg tror ærligt talt også at du (Samuel) ville fortrække at være i læsegruppe med nysgerrige, interesseret og arbejdsomme mennesker end en som kun er der for pengene og god beskæftigelse. han eller hun skulle heller få sig et ufaglært arbejde og blive en god skatteborger.
Svar #15
09. juli 2005 af Roman Garcia (Slettet)
#14
Man kan jo ikke bare smide alle svenskere og nordmænd på porten uden at mindske antallet af optagne på medicin. Det er økonomisk uholdbart for samfundet. Hvis man fastholder antallet af studiepladser på medicin, mens man samtidig nægter svenskere og nordmænd adgang, vil det betyde, at man markant øger antallet af læger til det danske sundhedsvæsen. Det er statens rolle at regulere antallet af studiepladser, så man ikke oplever en massiv arbejdsløshed, som koster landet mange penge i spildt uddannelse og i overførelsesudgifter. Man kan ikke bare åbne for uddannelses-sluserne og uddanne for mange, og derfor er det nødvendig med meget regulering på området. Det er muligt, at du ikke kommer til at læse netop det fag, du interessere dig meget for, som følge af denne regulering, men kvotienter og begrænset optage på videregående uddannelser er en samfundsmæssigt nødvendigt. De der ønsker at læse medicin må enten have det nødvendige snit med fra gymnasiet, samle point til kvote 2 eller vente på det nye optagelses system træder i kraft. Det nytter ikke noget at beskylde svenskere, nordmænd eller uddannelsesministeriet for at hindre adgangen til dit drømmestudiet, da samfundsmæssige interesser må stå over dine interesser til hver en tid.
Man kan jo ikke bare smide alle svenskere og nordmænd på porten uden at mindske antallet af optagne på medicin. Det er økonomisk uholdbart for samfundet. Hvis man fastholder antallet af studiepladser på medicin, mens man samtidig nægter svenskere og nordmænd adgang, vil det betyde, at man markant øger antallet af læger til det danske sundhedsvæsen. Det er statens rolle at regulere antallet af studiepladser, så man ikke oplever en massiv arbejdsløshed, som koster landet mange penge i spildt uddannelse og i overførelsesudgifter. Man kan ikke bare åbne for uddannelses-sluserne og uddanne for mange, og derfor er det nødvendig med meget regulering på området. Det er muligt, at du ikke kommer til at læse netop det fag, du interessere dig meget for, som følge af denne regulering, men kvotienter og begrænset optage på videregående uddannelser er en samfundsmæssigt nødvendigt. De der ønsker at læse medicin må enten have det nødvendige snit med fra gymnasiet, samle point til kvote 2 eller vente på det nye optagelses system træder i kraft. Det nytter ikke noget at beskylde svenskere, nordmænd eller uddannelsesministeriet for at hindre adgangen til dit drømmestudiet, da samfundsmæssige interesser må stå over dine interesser til hver en tid.
Svar #16
09. juli 2005 af Roman Garcia (Slettet)
#13
”Er det ikke en bedre ide at kaste omtrent 800.000,- i nakke på en række danskere, som i stedet for kunne søge arbejde ulands.”
Nej. Den bedste løsning vil være, at bruge de 800.000kr på noget helt andet. At uddanne folk til arbejdsløshed vil aldrig være rentabelt. Det er muligt, at der er mange, som interessere sig meget for medicin–studiet, men man kan ikke bare give alle dem med interesse adgang til studiet. Det er samfundsmæssigt uholdbart. Der skal være en karaktermæssig grænse, og det er nødvendigt med et meget begrænset optag.
” vi har jo hørt om 80 årig der søger ind på medicinstudiet for ren og skær interesse.”
Selvom optagelsessystemet fungerer fint i mange henseende, så er der fejl. At folk kan påbegynde en uddannelse efter de har opnået pensionsalderen, er en klar fejl.
”Er det ikke en bedre ide at kaste omtrent 800.000,- i nakke på en række danskere, som i stedet for kunne søge arbejde ulands.”
Nej. Den bedste løsning vil være, at bruge de 800.000kr på noget helt andet. At uddanne folk til arbejdsløshed vil aldrig være rentabelt. Det er muligt, at der er mange, som interessere sig meget for medicin–studiet, men man kan ikke bare give alle dem med interesse adgang til studiet. Det er samfundsmæssigt uholdbart. Der skal være en karaktermæssig grænse, og det er nødvendigt med et meget begrænset optag.
” vi har jo hørt om 80 årig der søger ind på medicinstudiet for ren og skær interesse.”
Selvom optagelsessystemet fungerer fint i mange henseende, så er der fejl. At folk kan påbegynde en uddannelse efter de har opnået pensionsalderen, er en klar fejl.
Svar #17
09. juli 2005 af 150972 (Slettet)
Københavns Universitet vil udnytte og udbygge den position, universitetet har som ét af Europas store universiteter.
Det er universitetets vision:
at opretholde en høj kvalitet i forskning og uddannelse således at universitetet kan bevare eller forbedre sin position blandt de bedste universiteter i Europa
at fastholde og udnytte universitetets faglige bredde og mangfoldighed inden for både uddannelse og forskning, samtidig med at såvel de potentielle, de spirende som de særligt løfterige forsknings- og uddannelsesmæssige miljøer fremmes
at udbygge sin interaktion og videnudveksling med samfunds- og erhvervsliv og samtidig værne om forskningens autonomi og kvalitet
at udbygge sin position som et internationalt orienteret universitet uden at svigte sine nationale forpligtelser
Københavns Universitet har en række unikke træk. Således gør universitetets størrelse det muligt at satse strategisk, uden at resten af fagområderne udtyndes uhensigtsmæssigt.
Forskningen er af høj kvalitet, og universitetets styrke gør det realistisk at opbygge internationalt konkurrencedygtige spydspidsområder samt at udbygge sit net af samarbejdspartnere.
Universitetets faglige mangfoldighed og mange erfaringer med regionalt og internationalt samarbejde skaber desuden grobund for, at nye, nødvendige fagkombinationer inden for forskning og uddannelse kan se dagens lys.
Sidst men ikke mindst giver Københavns Universitets geografiske placering, som hovedstadsuniversitet og som medlem af Øresundsuniversitetet, gode muligheder for at tiltrække dygtige forskere og studerende samt for at samarbejde med et bredt udsnit af offentlige institutioner og erhvervslivet.
Hvornår er man for gammel til at påbegynde et studium? og hvad er det der gør en for gammel til at opfylde kbh.s universitets målsætning?
Det er universitetets vision:
at opretholde en høj kvalitet i forskning og uddannelse således at universitetet kan bevare eller forbedre sin position blandt de bedste universiteter i Europa
at fastholde og udnytte universitetets faglige bredde og mangfoldighed inden for både uddannelse og forskning, samtidig med at såvel de potentielle, de spirende som de særligt løfterige forsknings- og uddannelsesmæssige miljøer fremmes
at udbygge sin interaktion og videnudveksling med samfunds- og erhvervsliv og samtidig værne om forskningens autonomi og kvalitet
at udbygge sin position som et internationalt orienteret universitet uden at svigte sine nationale forpligtelser
Københavns Universitet har en række unikke træk. Således gør universitetets størrelse det muligt at satse strategisk, uden at resten af fagområderne udtyndes uhensigtsmæssigt.
Forskningen er af høj kvalitet, og universitetets styrke gør det realistisk at opbygge internationalt konkurrencedygtige spydspidsområder samt at udbygge sit net af samarbejdspartnere.
Universitetets faglige mangfoldighed og mange erfaringer med regionalt og internationalt samarbejde skaber desuden grobund for, at nye, nødvendige fagkombinationer inden for forskning og uddannelse kan se dagens lys.
Sidst men ikke mindst giver Københavns Universitets geografiske placering, som hovedstadsuniversitet og som medlem af Øresundsuniversitetet, gode muligheder for at tiltrække dygtige forskere og studerende samt for at samarbejde med et bredt udsnit af offentlige institutioner og erhvervslivet.
Hvornår er man for gammel til at påbegynde et studium? og hvad er det der gør en for gammel til at opfylde kbh.s universitets målsætning?
Svar #18
09. juli 2005 af Roman Garcia (Slettet)
"Hvornår er man for gammel til at påbegynde et studium? og hvad er det der gør en for gammel til at opfylde kbh.s universitets målsætning?"
Jeg tror ikke, at man kan blive for gammel til at opfylde KU' målsætning, men man kan være så gammel, at det er samfundsmæssigt uacceptabelt at påbegynde en lang videregående uddannelse. Det er blandt andet også derfor, man har reglen om, at man ikke kan påbegynde en universitetsuddannelse, hvis man allerede har færdiggjort en universitetsuddannelse. Staten er nødsaget ud fra et samfundsmæssigt synspunkt at fastsætte nogle grænser. Da en 79 årig blev optaget på medicin på AU, lød der også et ramaskrig på Christiansborg, og hvis han ikke selv havde meldt sig ud, var der sikkert blevet udstukket anordninger fra regerings siden, som ville forhindre, at noget lignende kunne ske i fremtiden.
I Danmark kan man ikke bare optage alle, der interessere sig for et fag. Det er at skyde sig selv i foden. Hvis man lod alle der interesserer sig meget for et fag blive optaget, ville fag som jura, medicin og journalistik få så mange studerende, at det ville udløse massiv arbejdsløshed inden for de tre nævnte fagområder. Det er uholdbart ud fra et økonomisk synspunkt. Det er en flot tanke, at alle der gerne vil være læger, skal have muligheden for at læse medicin, ligegyldigt hvordan deres gymnasiekarakterer ser ud. Desværre er det en utopisk tanke, som ikke hører hjemme i en moderne verden med en rivende økonomisk udvikling.
Jeg tror ikke, at man kan blive for gammel til at opfylde KU' målsætning, men man kan være så gammel, at det er samfundsmæssigt uacceptabelt at påbegynde en lang videregående uddannelse. Det er blandt andet også derfor, man har reglen om, at man ikke kan påbegynde en universitetsuddannelse, hvis man allerede har færdiggjort en universitetsuddannelse. Staten er nødsaget ud fra et samfundsmæssigt synspunkt at fastsætte nogle grænser. Da en 79 årig blev optaget på medicin på AU, lød der også et ramaskrig på Christiansborg, og hvis han ikke selv havde meldt sig ud, var der sikkert blevet udstukket anordninger fra regerings siden, som ville forhindre, at noget lignende kunne ske i fremtiden.
I Danmark kan man ikke bare optage alle, der interessere sig for et fag. Det er at skyde sig selv i foden. Hvis man lod alle der interesserer sig meget for et fag blive optaget, ville fag som jura, medicin og journalistik få så mange studerende, at det ville udløse massiv arbejdsløshed inden for de tre nævnte fagområder. Det er uholdbart ud fra et økonomisk synspunkt. Det er en flot tanke, at alle der gerne vil være læger, skal have muligheden for at læse medicin, ligegyldigt hvordan deres gymnasiekarakterer ser ud. Desværre er det en utopisk tanke, som ikke hører hjemme i en moderne verden med en rivende økonomisk udvikling.
Svar #19
10. juli 2005 af 404error (Slettet)
Som det på glimrende vis er blevet påpeget, er der intet samfundsøkonomisk perspektiv i pengegaver til interesserede studerende på skatteydernes bekostning. Når systemet nu engang er indrettet på den urimelige måde, at skatteyderne bekoster uddannelser - og man sågar bliver betalt under denne - så er der visse spilleregler, som skal overholdes. Hvis du vil uddanne dig for mine penge, så vil jeg også have en vis medbestemmelsesret over dit uddannelsesvalg. Quid pro quo. Ideelt skulle uddannelsesoptag slet ikke være statsreguleret, ligesom drømmeuddannelsen ej heller skulle være helt og holdent statsfinansieret. Men mon da ikke en vis økonomisk omtanke hos den studerende snarere end mere luftige interesser ville spille den overvejende rolle i forbindelse med valg af uddannelse...
Svar #20
10. juli 2005 af Samuel (Slettet)
Jeg er helt enig i 404errors og Roman Garcias betragtninger vedr. det samfundsøkonomisk uholdbare, hvilket jeg i.ø. selv påpeger, ved 150972's ønsker; når samfundet betaler, modsat i tilfældet hvor privatpersonen bærer den økonomiske byrde, må og skal uddannelsen have et mål rent samfundsmæssigt. Det ideelle er afskaffelse af både SU og statsbetalt uddannelse - substitueret med skattenedsættelser og udvidede lånemuligheder.
Men nok om det. Tillad mig at rydde op i nogle misforståelser:
- Den norske state betaler for nordmændenes pladser i DK; samme er ikke tilfældet for den svenske stat (EU-land) og deres statsborgere, men ifølge en studievejleder fra KU skulle det gå 'nogenlunde lige op', når danske studerende sendes den anden vej.
- Svenskere kan rigtig nok forbedre deres gennemsnit, men kun karakterer fra gymnasiet lægges til grund for optagelsen på danske universiteter gennem kvote 1.
404error: Jeg må sige, at jeg er begejstret for din tankegang (og ganske enig i flere af dine overvejelser). En ros fra en meningsfælle. ;-)
Men nok om det. Tillad mig at rydde op i nogle misforståelser:
- Den norske state betaler for nordmændenes pladser i DK; samme er ikke tilfældet for den svenske stat (EU-land) og deres statsborgere, men ifølge en studievejleder fra KU skulle det gå 'nogenlunde lige op', når danske studerende sendes den anden vej.
- Svenskere kan rigtig nok forbedre deres gennemsnit, men kun karakterer fra gymnasiet lægges til grund for optagelsen på danske universiteter gennem kvote 1.
404error: Jeg må sige, at jeg er begejstret for din tankegang (og ganske enig i flere af dine overvejelser). En ros fra en meningsfælle. ;-)