Fysik

Elektromagnetisme.

06. februar 2012 af pernilleeskesen (Slettet)

Nogen der kan hjælpe med at skrive teori til elektromagnetisme, behøver ikke være langt, men kort og godt.. Har ærlig talt ingen anelse om, hvad elektromagnetisme er... :-(


Brugbart svar (2)

Svar #1
06. februar 2012 af hesch (Slettet)

"Elektromagnetisme" omhandler sammenhæng mellem elektrisk strøm/spænding og magnetiske felter. Elektrisk strøm vil inducere en magnetisk feltstyrke, ( H-felt, der kan sammenlignes med elektrisk spænding ). Alle medier, selv vacuum, har en magnetisk permeabilitet, ( magnetisk lednings-evne ). Et H-felt vil derfor altid bevirke, at der opstår en magnetisk fluxtæthed, ( B-felt, der kan sammenlignes med elektrisk strøm ). Ændring af fluxen gennem en elektrisk spole, vil inducere en elektrisk spænding i spolen, der hvis spolen indgår i en lukket elektrisk ledende kreds, vil medføre, at der løber strøm gennem kredsen, ( der igen inducerer et H-felt ). I en transformator vil strømmene i primærvikling og sekundærvikling have en sådanne størrelser, at den magnetiske flux gennem transformatorkernen holdes konstant: Primærviklingen vil således virke korsluttet, hvis man kortslutter sekudærvikling, fordi korslutningen kan "ses gennem" transformatoren via gensidig induktion. På denne måde hænger H-felt, B-felt, elektrisk spænding og strøm sammen.

Sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme er beskrevet i en lang række love, f.eks:

Maxwells ligninger

Biot-Savarts lov

Fardays induktionslov

Amperes lov

... men det er den lidt tungere matematik.

Prøv at google "elektromagnetisme". Det kan hjælpe dig til at spørge mere specifikt.  :)


Svar #2
07. februar 2012 af pernilleeskesen (Slettet)

Wow, tusind tak :-)!


Skriv et svar til: Elektromagnetisme.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.