Biologi

Lysprocessen

24. februar 2012 af Pia<3pigen (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg sidder og skriver SRO omkring fotosyntese og i den forbindelse skal jeg komme ind på lysprocessen, men jeg er kommet i tvivl om nogle ting. Forenklet er jeg kommet frem til dette:

Lys bliver absorberet i thylakoidmembranen da det er her farvepigmenterne befinder sig. Herefter bliver elektronerne eksiteret og vandrer via to elektrontransportører til et klorofylmolekyle i processens centrum. Her i fotoproces II sker der en redox hvor klorofylet bliver iltet mens den første elektronbærer bliver reduceret og lysenergien bliver til kemisk energi. Elektronerne bliver først videre til fotosystem I hvor de igen bliver eksiteret så de kan reducere elektronbærende NADP+ til NADPH

De to elektrontransportører som elektronerne vandrer via, er det ADP og NADP+?

I fotoproces II sker der en redox, men hvilken? og den første elektronbærer bliver reduceret, hvilken elektronbærer er det?

 

På forhånd tak for hjælpen :)

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
26. februar 2012 af vejgeh (Slettet)

Det hele foregår i proteinkomplekser, som flyder rundt i thylakoidmembraen. Dette er vigtigt at huske, fordi en af de vigtigste ting ved processen er, at der bliver pumpet H+ ind på indersiden af membranen, det område som kaldes lumen..

Altså, klorofyl er jo det centrale farvepigment, som absorberer lysenergien, hvorved elektroner eksiteres, dvs. de får et overskud af energi. Klorofyl er en den af fotosystem 2 (PSII), som er et enzymkompleks. Den absorberede lysenergi bruges til at reducere elektroncarrieren plastoquinon (dvs. overføre elektroner fra vand - det er her, man får ilt som sideprodukt). Her får man også pumpet 1 H+ på indersiden af thylakoidmembranen.

Plastoquinon reducerer herefter b6f-komplekset, og samtidig pumpes der 1 H+ ind på indersiden af thylakoidmembranen. Straks herefter giver b6f-komplekset sine elektroner videre (igen, reduktion) til elektron-carrieren plastocyanin, og derfra videre til det næste mega-kompleks, fotosystem 1 (PSI).

De to elektrontransportører er altså plastoquinon og plastocyanin..

I fotosystem 1 absorberes igen lys vha. en anden variant af klorofyl, Det giver absorption ved en lidt større bølgelængde, dvs. lyset er lidt lavere i energi. Nu bruges denne energi i de eksiterede klorofylmolekyler, og det reducerede plastocyanin fra før, til at reducere ferrodoxin.. Herfra reduceres NADP+ til NADPH. NADPH spiller lidt samme rolle som ATP i flere processer i kroppen, og dette trin er altså en slags energifremstilling..

 

Enzymkomplekset ATP synthase sidder ligeledes placeret flydende rundt i thylakoidmembranen. Det bruger koncentrationsforskellen i H+ på de to sider af membranen til at producere ATP, og det er sådan planten får sin energi. Lysprocessens hovedformål er at opbygge denne forskel i H+ på de to sider af membranen.

 

 

http://en.wikipedia.org/wiki/File:Thylakoid_membrane.png


Svar #2
26. februar 2012 af Pia<3pigen (Slettet)

mange tak!


Skriv et svar til: Lysprocessen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.