Studievalg og videregående studie

MØK nu - HA efter sommer?

12. marts 2012 af Dakrso (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej brugere på studieportalen

Min situation er at jeg i juni 2011 bestod min Højere Handelseksamen (HHX). Efter jeg havde modtaget mit eksamensbevis, søgte jeg om optagelse på Markedsføringsøkonom-uddannelsen på et erhvervsakademi. Kort efter uge 42 2011 begyndte spørgsmålene at vende sig i hovedet på mig. Spørgsmål som, er det her den rigtige uddannelse for mig?, har jeg overhovedet nogen fremtid med denne uddannelse?, havde du passet bedre ind på universitet i stedet for på det her akademi? osv. Disse spørgsmål rejser sig efter at have følt uddannelsens seriøsitet niveau hvilket er lavt, kravet om bedre uddannelse for at kunne klare sig i fremtiden, fremtidsmulighederne efter endt uddannelse, osv.

Nu er der efterhånden gået mange måneder, hvor jeg er taget i skole bare for at være til stede, bøgerne har ikke været åbnet siden uge 42, og derfor er det svært at holde fokus i undervisningen. Jeg ville et eller andet sted rigtig gerne droppe ud for at få ro i sindet. Mere søvn i hverdagen ville også gøre underværker. De sidste par måneder har været præget af hele tiden fremkomne nye spekulationer om hvad jeg skal gøre med mit liv med hensyn til uddannelse.

Jeg ligger til langt ud på natten og roder i min seng, jeg har mistet lysten til at styrketræning og er desværre til tider i virkeligt dårligt humør. Ting som normalt ikke hører sig til min personlighed. Jeg går med tanken om at droppe ud, da jeg ikke tror jeg ville kunne leve op til eksamens krav når jeg kommer dertil, grundet den manglede omgang læsning. Men spekulationen bunder i min fremtidige uddannelse, hvilken uddannelse skal jeg så tage?

Jeg har HA Almen i hovedet for tiden, da jeg føler denne passer godt til Markedsføringsøkonom-uddannelsen. Efter denne lille intro, er mit spørgsmål så, vil HA Almen være den rigtige at vælge for mig? Jeg er en person som elsker markedsføringsfag og humanistiske fag som organisation og ledelse, desværre er jeg ikke den store tilhænger af statistik og matematik. Økonomifag har til dels min interesse, men da jeg ved for vigtig økonom er i nutidens verden, ville sådanne fag være uundværlige.

Kort og godt søger jeg et svar på om HA Almen uddannelsen er min fremtidige uddannelse med mine synspunkter taget i betragtning, og jeg derved kan droppe ud og få ro i sindet samt få min nattesøvn tilbage. Bonusspørgsmål: Er HA Almen uddannelsen svær at læse? Med hensyn til arbejdsbyrde, læsemængde osv.? Vil helst ikke starte på en ny uddannelse efter sommer, og så fortryde, så jeg har brugt to år af mit liv på at vælge den forkerte uddannelse to gange (MØK & HA).

På forhånd tak.


Brugbart svar (2)

Svar #1
12. marts 2012 af Zenin (Slettet)

En vigtig information du måske ikke har fået, er at Markedsføringsøkonom giver 1½ merit for Ha Almen. Faktisk kan man tage den på bare 1 år i Århus hvis man har en Markedsføringsøkonom (så skal man dog læse i sommerferierne). De forskellige universitet har vist lidt forskellige regler, men du kan læse om det i Århus her: http://www.asb.dk/uddannelser/bachelor/suppleringforerhvervsakademiuddannelser/

Jeg er en person som elsker markedsføringsfag og humanistiske fag som organisation og ledelse, desværre er jeg ikke den store tilhænger af statistik og matematik
Ha Almen indeholder jo begge dele. Men hvis du har glad for de første nævnte fag, er det bestemt en god udannelse: Du kan jo netop specialer dig på de fag på kandidaten.

I øvrigt er der mange andre linjer på handelshøjskolen end Ha Almen, nogle skulle være mere humanistiske og uden så meget matematik, er dog ikke selvom så meget inde i det, men det kan du jo undersøge.


Brugbart svar (2)

Svar #2
12. marts 2012 af RoberDølhus (Slettet)

Hvis du ikke er den store tilhænger af statistik og matematik så er Matematik økonomi et NO-GO!

Du har altså matematik fag sammen med de øvrige på naturvidenskab. Det er altså teoretisk matematik - dvs. beviser og udledninger. Det et tungt at komme igennem så meget matematik uden en reel interesse.

Det er rigtigt at matematik og statistik er vigtigt for økonomer, men det kræver at man er reelt go til det. Der er også behov for folk med speciale i marketing, HVIS de er dygtige! Vælg noget du har interesse for og du kna blive reelt dygtig til.

Den almindelige oecon uddannelse er et andet bud. Den er generelt mere teoretisk end HA(almen). Men SDU i Odense tilbyder faktisk en BSc.oecon med erhvervsøkonomisk toning.

Det betyder du har statistik, matematik og økonometri som den almindelige BSc. oecon, men i stedet for f.eks. velfærdsøkonomi har du "strategi og ledelse":

Men den almindeiige oecon uddannelse har også meget statistik og matematik. Det kommer du ikke igennem emd et godt resultat uden du er habil til matematik.

 


Brugbart svar (2)

Svar #3
14. marts 2012 af okerne

Hej.

 

Der er ikke noget galt med at dropper ud fra din uddannelse nu, hvis du slet ingen motivation har for at fortsætte. Så er det bedre, at du får frihed til at finde ud af, hvad du i virkeligheden vil. At du måske kan få merit for disse eksamener syntes jeg ikke du skal spekulerer i, så er det bedre du stopper nu og får moralen op igen.


Brugbart svar (2)

Svar #4
08. april 2012 af klynk (Slettet)

Hvis det er de humanistiske fag der interesserer dig mest ved markedsføringsøkonom, så synes jeg ikke du skal vælge HA - almen. Der er selvfølgelig også disse fag på den uddannelse, men hvorfor ikke hellere vælge en uddannelse der vægter de fag du interesserer dig for højt. Hvor bor du henne i landet og er du villig til at flytte til en ny by? :)


Svar #5
08. april 2012 af Dakrso (Slettet)

Derfor er Humanistisk Informatik i Aalborg i tankerne, men der er knap så meget ledelse og organisation på denne uddannelse. Hvad angår at flytte, har jeg en kæreste i byen som jeg jo nødig vil forlade for at rejse længere væk. Men er det uddannelsen må jeg tænke på min fremtid, og tage den. Men bor i Vestjylland.


Skriv et svar til: MØK nu - HA efter sommer?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.