Andre fag

Forbedring af STX gennemsnit?

22. marts 2012 af Since (Slettet)

Hej alle sammen!

 

Jeg er meget nervøs for at komme ud med et dårligt gennemsnit efter 3.g. Hvis jeg uheldigvis skulle ende med et dårligt gennemsnit, er der så noget man kan gøre for at forbedre det efter gymnasiet? Hvis man fx. har fået 4 i gns. og gerne vil ind på en uddannelse hvis krav er 7? Eller er jeg bare dømt til at skifte mine drømme ud med et job der ikke kræver et middel gennemsnit?


Brugbart svar (2)

Svar #1
22. marts 2012 af lalalalama (Slettet)

Du kan eventuelt vælge at gå 3.g om, ellers er der ikke et andet valg. 


Brugbart svar (2)

Svar #2
22. marts 2012 af Andersen11 (Slettet)

Man kan ikke ændre sit eksamensresultat efter uddannelsens afslutning.

Der er regler for, at man kan gange eksamensresultatet med visse faktorer, hvis man har særligt mange A-niveaufag og/eller hvis man søger optagelse inden 2 år efter uddannelsens afslutning.

Man kan gennemføre gymnasiale suppleringskurser for at imødekomme en videregående uddannelses krav om beståelse af specielle fag eller niveauer, som ikke er opfyldt med den adgangsgivende eksamen. Men gennemførelse af sådanne suppleringskurser ændrer intet ved den oprindelige eksamens resultat.


Brugbart svar (2)

Svar #3
23. marts 2012 af Walleh (Slettet)

Så må du satse på kvote 2. Man kan ikke ændre sit snit efter eksamen.


Skriv et svar til: Forbedring af STX gennemsnit?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.