Biologi
Hvad er et molekylærbiologisk undersøgelse?
Jeg har lavet et forsøg hvor man skulle isolere DNA fra kiwi, og det er så et molekylærbiologisk undersøgelse. Men hvad betyder det, at det er et molekylærbiologisk undersøgelse?
Svar #1
23. marts 2012 af simonlinn (Slettet)
Og det her spørgsmål:
Hvorfor er det interessant at kunne isolere DNA fra forskellige typer organismer.?
Svar #2
24. marts 2012 af Hviid93 (Slettet)
Umiddelbart vil jeg tro, at det at det er en molekylærbiologisk undersøgelse henfører til, at man i stedet for at kigge på hele dyret som helhed og se hvordan den indgår i en miljø- og zoologisk sammenhæng kigger på, hvad det er, der rent genetisk (molekylærbiologisk) gør at dyret er tilpasset til dets habitat osv. Man kigger derfor ikke længere på, hvordan dyret ser ud, hvad det spiser osv, men derimod kigger man på, hvordan dyret rent genetisk er opbygget.
Det er interessant at kunne isolere DNA fra forskellige typer organismer af flere grunde:
1: Man kan lave langt mere advancerede og rigtige evolutionsskemaer, som viser, hvilke dyr der er beslægtede, hvilke dyregrupper de tilhører osv på baggrund af dyrenes DNA og derafdannede proteiner.
2: Det kan være interessant rent medicinsk at se på, hvordan DNA fra forskellige organismer kommer til udtryk. Det kan fx nævnes at man i amnge forsøg med mus ser på, hvad der sker hvis et bestemt gen (altså en bestemt DNA-sekvens) bliver inaktiveret.
Svar #3
24. marts 2012 af exutu (Slettet)
Jeg vil tillade mig at udvide svaret fra hviid93.
En undersøgelse er molekylærbiologisk når der bliver brugt molekylærbiologiske metoder. Det svære er så at definere hvad er og hvad er ikke en molekylærbiologisk metode. Oprensning af DNA er jo i princippet en kemisk metode, men molekylærbiologien ligger også i grænsefeltet mellem biologi og kemi. Jeg ville dog sige at når man arbejder med proteiner og nukleinsyrer på et moleylært niveau så er det molekylærbiologi (og i princippet også fedtstof og kulhydrater).
Så er der dit andet spørgsmål. Helt rigtigt kan man se på evolutionære sammenhænge og fx knock out mus som der bliver nævnt i ovenstående besvarelse. Jeg ville dog sige at det er mindst ligeså interessant at skabe fusionsproteiner ud fra den oprensede DNA og putte den over i en ekspressions organisme (fx E. Coli eller pichia) for at udtrykke proteinerne i høj koncentration. Dette kan eksempelvis være af industriel, medicinsk eller videnskablig interesse.
Skriv et svar til: Hvad er et molekylærbiologisk undersøgelse?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
