Samfundsfag
Forklarer denne hjemmeside grundigt nok, hvorfor Radikale Venstre peger på en statsminister til venstre?
Forklarer denne hjemmeside grundigt nok, hvorfor Radikale Venstre peger på en statsminister til venstre?
Svar #1
24. marts 2012 af JimmyPop (Slettet)
Kan du tilføje mere til opgaven om, hvorfor Vestager peger på Thorning i stedet for Løkke?
Først vil jeg beskæftige mig med, hvor Radikale Venstre adskiller sig fra den røde blok. Det gælder især følgende områder:
1. B ønsker at pointsystemet afskaffes, mens S og SF vil redigere i det.
2. B ønsker en mildere udlændinge- og integrationspolitik, mens S og SF ønsker stramninger.
3. B ønsker en afskaffelse af efterlønnen, mens S og SF gerne vil beholde den.
4. B vil sænke skatten med 11 milliarder, og S og SF vil ikke have skattelettelser.
Radikale Venstre ligger højt til højre på den fordelingspolitiske skala. På grund af krisen er der mange partier, der er begyndt at fokusere meget på fordelingspolitik igen, da vælgerne gerne vil have styr på økonomien, før de fokuserer på værdipolitik. Radikale Venstre har været dygtige til at fokusere både på værdi- og fordelingspolitik og har på denne måde skaffet mange marginal- og kernevælgere.
Men hvordan kan B og S og SF så indgå i en alliance?
Deres interessefaktor går ud på, at de radikale kernevælgere gerne vil have løsnet op på udlændingepolitikken. De radikale vælgere vil meget gerne have, at udlændingepolitikken løsnes, da det er en radikal mærkesag. Vælgerne vil også gerne have mere globalisering, kulturel liberalisme (et multikulturelt samfund) og aktiv miljøbevidsthed. Der er dog også nogle af deres vælgere i dette valg, som er marginalvælgere. De vil stemme på Radikale Venstre netop på grund af deres store fokus på værdipolitik.
Opinionsfaktoren for casen er, at det lige nu er populært at snakke om udlændingepolitik, mange vil gerne løsne op for politikken, og der er dermed også en kontinuitetsfaktor at tænke på. Det har været en radikal mærkesag i mange år at løsne op for udlændingepolitikken, så derfor falder det godt i hak med deres politik, at det er populært lige nu. På den måde kan man sige, at Radikale Venstre er ”office seeking”, det vil sige, at de gerne vil i regering i stedet for kun at fokusere på at få tvunget deres politik igennem. Dette kan ses på deres syv krav for økonomien, som ikke bliver sat som ultimatummer, men i stedet bliver sat som højtprioriterede krav.
Med hensyn til den parlamentariske faktor er Radikale Venstre nødt til at tage hensyn til S og SF. Dette kan blive svært, da de er uenige med hinanden. De har dog sagt, at de punkter, de ikke er enige med hinanden i, ikke er ultimatummer, men blot vigtige pointer. S og SF kan ikke komme i regering uden Radikale Venstre, og de bliver derfor nødt til at lytte til dem. Radikale Venstre er det tredje største parti i rød blok, hvilket gør, at S og SF bliver nødt til at lytte til dem. Den parlamentariske faktor gør også, at S og SF ikke kan tillade sig at trænge Radikale Venstre op i en krog med værdipolitik. Dette sætter Radikale Venstre i et godt sted, da rød blok skal bruge dem for at komme i regering. Alt dette gør så, at Radikale Venstre kan få implementeret nogle af deres mærkesager. Adskillige undersøgelser har også vist, at rød blok ville vinde valget.
De Radikales personfaktor er Margrethe Vestager. Hun er blevet meget populær i denne valgkamp på grund af hendes troværdighed over for hendes politik.
Svar #2
24. marts 2012 af JimmyPop (Slettet)
En tilføjelse, RV er, og har altid været interesseret i magt, ups, indflydelse.
Man har mere magt i regeringen end udenfor (DF viste langt hen ad vejen at udenfor, men med de afgørende stemmer og dygtigt politisk arbejde kan det gå fint), hvis RV var gået til højre havde de kunne få deres økonomiske politik ret pænt igennem, men IKKE værdipolitikken.
Med S/SF og EL som støtteparti får R alligevel langt det meste af sin økonomiske politik igennem, og mere værdipolitik end de kunne få til højre.
I sidste sætning ville toXsin i stedet for hendes pynte, hvis din lærer ellers kan dansk, hvad man ikke kan være sikker på.
Fx, du skriver "ultimatummer", jeg stejlede, ville selv skrive ultimata (som det hedder i flertal på latin, engelsk og fransk) men ultimatummer er "korrekt" dansk. Jeg tror aldrig jeg vil bruge ordet i flertal mere.
Skriv et svar til: Forklarer denne hjemmeside grundigt nok, hvorfor Radikale Venstre peger på en statsminister til venstre?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
