Dehydrering

Blodtrykket defineres som:

BT = MV * TPR

Hvor MV er minutvolumen og TPR er den totale perifere modstand.

MV angives som:

MV = P * SV, hvor P er pulsen og SV er slagvolumen.

Ved dehydrering er der mindre vand i  blodets plasma, hvorfor slagvolumen falder. Dermed må pulsen stige for at opretholde et blodtryk som kroppen kan bruge til noget.

Det med hormonerne er en længere forklaring, som jeg kan komme med i løbet af imorgen. Det med serum-creatininen må jeg lige være dig svar skyldig på.

Tak for svar :) Har siddet og læst lidt og har prøvet at formulere dette: 

Ved dehydrering reduceres kroppens vandindhold, og osmolariteten af legemesvæskerne stiger. Osmoreceptorer i hypothalamus registrerer ekstracellulærvæskens osmolaritet. Når osmolariteten stiger, udskilles der (mere) ADH fra hypofysens baglap, og reabsorbtionen af vand forøges i distale tubuli og i samlerørene. Det gør, at diuresen reduceres og urinen bliver koncentreret.
Ved dehydrering falder blodvolumen også. Dette forøger også sekretionen af ADH, hvilket også gør at reabsorptionen af vand forøges og diuresen mindskes.

Er det nogenlunde rigtigt forstået? 

Det er korrekt. Hvis du forstår de ord, du selv har skrevet, så er det fint :)

"Ved dehydrering bliver urinen også koncentreret(fordi der er en høj osmolaritet af affaldsstoffer og elektrolytter?) og urinmængden mindskes, fordi vand tilbageholdes af kroppen. Hvordan sker det? Jeg har læst noget om nogle hormoner der styrer dette? men hvordan? og er der andre mekanismer i kroppen der hjælper med at tilbageholde vand?"

Jeg har endnu ikke haft endokrinologi udover, hvad jeg selv har studeret, men vi kan tage den lidt vagt:

Ved dehydrering reduceres kroppens indhold af vand rigtig nok (som navnet antyder... ;)). Dette medfører, som nævnt før, en lavere mængde blodplasma, da vandet må og skal komme et eller andet sted fra. Dette medfører en højere puls (som vi har set) men samtidigt et lavere blodtryk. Det lave blodtryk registreres blandt andet i nyren, i det, der så smukt kaldes det juxtaglomerulære apparat, som er en række specialiserede celler. De secernerer renin til blodet. Renin aktiverer det leverproducerede angiotensinogen til angiotensin 1, som via blodbanen aktivereres - mestendels i lungerne så vidt jeg erindrer - via ACE til angiotensin 2. Angiotensin 2 er en lidt spændende størrelse; den har sin egen effekt, der drejer sig om vasokonstriktion, dvs. sammentrækning af kapillærerne, blandt andet i nyreren (hvilket betyder, at nettofiltrationen falder) + indsættelse af kanaler i ductus-cellernes membran, der øger optagelsen af ioner fra den filtrerede urin med dertilhørende øget osmotisk væskeoptagelse, men den har også en indirekte funktion i og med, at den stimulerer til frigivelse af ADH fra hypofysen, samt det potente aldosteron fra binyren.

ADH og aldosteron virker begge i nyretubuli ved, at de også sørger for indsættelse af ion-kanaler og transportere i cellernes apikale (dvs. luminale, dvs. den membran der vender ind mod væsken) membran, så en øget ion-optagelse kan ske, med dertilhørende vand-optag. ADH kender jeg ikke så meget til, men jeg kan fortælle at aldosteron virker ved at stimulere indsættelse og aktivering af de såkaldte ENaC'er (epithelial Natrium Channels), der stærkt øger optagelsen af natrium gennem nyretubuli. Diverse diuretika-medikamenter (indeholdende amilorid) lukker disse kanaler og øger dermed væskeudskillelsen.

Mht. diverse ion-kanaler, hvad de gør, hvordan de fungerer, hvad de helt præcist hedder og hvordan det hele rent faktisk konstant holdes igang er ikke noget, du bør sidde og tænke på nu :)

Nå ja... Det med creatinin; nyrerne er det organ, der udskiller creatinin. Et forhøjet creatinin-indhold indikerer altså, at der er noget galt med nyreren. Vores nyre virker meget simpelt ved, at væsken presses ud gennem hullede kapillærer i tubuli, og disse kapillærer virker som en si, der presser vand ud. Ved et lavt blodtryk - for eksempel ved dehydrering - vil creatininen ikke blive udskilt med samme hastighed, som ved et normalt blodtryk.

Okay tak :) 

Du skriver "Ved et lavt blodtryk - for eksempel ved dehydrering - vil creatininen ikke blive udskilt med samme hastighed, som ved et normalt blodtryk." - hvorfor ikke? 

Fordi du ved et lavt blodtryk vil have en meget lavere filtrationsrate i nyren, hvorfor ikke lige så meget creatinin vil blive udskilt.

Hej igen 

Jeg har siddet lidt mere med alt det her og er blevet forvirret. Jeg er ved at skrive en opgave, hvor jeg kort vil beskrive den fysiologiske grund til at der ved dehydrering udskilles en lille koncentreret mængde urin. 

Jeg har skrevet noget om hvordan ADH er med til at nedsætte urinmængden, og vil prøve at forklare hvilken rolle aldosteron spiller, men kan ikke rigtig finde ud af det. 

Jeg har formuleret følgende, men forstår det stadig ikke rigtig..

Aldosteron udskilles når blodtrykket er lavt via reninangiotensinaldosteronsystemet.
Aldosteron forøger reabsorptionen ad Na+ i nyrernes distale tubuli og samlerør, hvilket fører til at Na+-udskillelsen reduceres. Den forøgede reabsorption af Na+ vil også forøge blodvolumen, da vand følger med Na+ ved osmose. Dermed nedsættes urinvolumenet også. 

:(

Håber du kan forklare mig det 

"Jeg har skrevet noget om hvordan ADH er med til at nedsætte urinmængden, og vil prøve at forklare hvilken rolle aldosteron spiller, men kan ikke rigtig finde ud af det. "

Det antidiuretiske hormon ADH, dannes i hypothalamus og udskilles fra hypofysebaglap, udskillelsen styres af vandbalanceregulerende center, som modtager besked fra osmosereceptorer og strækreceptorer.
Ved lavt blodvolumen eller høj osmoralitet, bindes ADH til nogle receptorer/kanaler i nyrerne der øger  vandpermeabilitet (altså øger vands evne til at blive reabsorberet fordi der kommer flere kanaler). Når der er øget vandreabsorption til blodet, vil der naturligvis være mindsket diurese. Transporten foregår via osmose.

Mht. aldosteron så er det en lidt længere forklaring, som jeg håber du kommer til at forstå :)

Der sidder en samling af sanseceller i nefronet. Der er flere typer af sanseceller fx trykregistrerende. Fx vil et fald i blodtrykket blive registreret af disse sanseceller som frigør renin, der er et enzym der som omdanner angiotensin (der er inaktivt i leveren) til angiotensin 1.

Angiotensin 1 føres med blodet til hjertet og lungerne, hvor enzymet ACE i lungekapillærerne omdanner angiotensin 1 til hormonet angiotensin 2.

Angiotensin 2 har tre virkninger: Det stimulerer binyrebarken til at danne hormonet aldosteron, det fremkalder tørst og det virker karkontraherende.

Aldosteron føres så med blodet til nyrerne hvor det øger reabsorptionen af Na+ til blodet. Da vand følger med Na+, vil der derfor også komme mere vand til blodbanen og dermed øget blodvolumen. Og fordi vandet transporteres til blodbanen bliver der ikke så meget urin.

Håber det var forståeligt? :)

Svarene har jeg fra følgende bog: "Menneskets anatomi og fysiologi" af Olav Sand et al.