Biologi

Eksamensprojekt - genetisk arvelighed anoreksi og natrium-Kaliumpumpe

05. april 2012 af alberte1993 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej,

 

Jeg skal skrive eksamensprojekt (EP) i fagene biologi og psykologi om spiseforstyrrelsen anoreksi. 

Jeg har imidlertid svært med at finde relevante informationskilder omk. evt genetisk arvelighed af sygdommen, da jeg ikke synes de få kilder, jeg har fundet, har været særlig beskrivende og dybdegående; der nævnes kun ganske kort noget om et gen på kromosom 1.
- Er der nogen, der kender nogle gode kilder til netop dette (såvel dansk som engelsk?) 
- Også om en evt arvelighed ifa. bestemte neurologiske ting/fejl/ændringer?

Derudover skal jeg kigge på NatriumKalium-Pumpen (NaK) og de elektriske impulser. Er der nogen, der kan forklare sammenhængen mellem anoreksi og NaK-pumpen? (og gerne en uddybelse af pumpens funktion)

Til sidst har jeg et fokus på transmitterstoffer og deres evt. ødelæggelse i den spiseforstyrredes system. nogen der kan forklare dybere, eller kan henvise til relevante kilder/informationer?

God påske! :-)

Hilsen Alberte


Brugbart svar (2)

Svar #1
05. april 2012 af Bankier (Slettet)

1) Anoreksi er en svær størrelse at beskæftige sig med. Årsagen til anoreksi er multifaktoriel.

http://laegehaandbogen.dk/legehandbogen/bornepsykiatri/anorexia-nervosa-1042.html

Dette link beskriver anoreksi og faktorer. Nogle steder er der anført kilder ( de små gule tal) , som du kan se på.

Man har tidligere set på et område centralt i hjernen kaldet hypothalamus.

Man i forsøg med rotter ødelagt de laterlae ( kanterne) af området, som har medført at mus har tabt sig i vægt.

Tillige har man ødelagt den midtstillede del af området,  hvilket har medført at mus har øget deres vægt og blevet fede.

Man har derudfra tænkt, at folk med anoreksi har en skade i deres laterale ( de perifere) dele af hypothalamus, som gør de ikke føler sult og derfor ikke spiser og dermed bliver tyndere.

De personer som udførte forsøget var A. W. Hetherington og S. W. Ranson (NorthWestern University) 1940.

 

Man har siden dengang fundet frem til en mere kompleks forklaring end de kom frem til.

Nucleus arcuatus reagerer på forskellige niveauer (koncentrationer) af leptin i blodet og fører til at forskellige transmittorstoffer frigives: 

høj [Leptin]

alfaMSH og CART

lav [Leptin]

NPY  og AgRP

 

Disse stoffer gør noget forskelligt om indvirker via hypofysen på kroppen angående aktivitet og metabolisme (stofskifte).

 

2)

"Derudover skal jeg kigge på NatriumKalium-Pumpen (NaK) og de elektriske impulser. Er der nogen, der kan forklare sammenhængen mellem anoreksi og NaK-pumpen? (og gerne en uddybelse af pumpens funktion)"

Jeg vil påstå, at der IKKE er nogen sammenhæng mellem Na/k pumpen og anoreksi.

Du skal læse i en biologi bog eller på wikipedia om Na/K pumpen og du vil se, at det ikke vil give nogen mening at tale om en sammenhæng. 

Na/K pumpen er i alle celler. Den kaldes også Na/K ATPasen, da den bruger energi, da den skal transportere ioner mod deres koncentrationgradienter. Det er en basal del af hvordan en celle opretholder et membranpotentiale.

Jeg vil ikke uddybe, da det lader til, at du mangler noget basal viden om celler og deres funktioner og det vill derfor ikke give nogen mening for dig. Du er velkommen til at skrive.

 


Svar #2
10. april 2012 af alberte1993 (Slettet)

Hej,

 

Mange tak for de fyldstgørende svar. 

2. Grunden til, at jeg skal inddrage NatriumKalium-pumpen er sammenhængen mellem den anoreksi-ramtes lave beholdning af netop forskellige næringssalte, som Natrium og Kalium, der bl.a. mistes både i kraft af manglende tilførsel gennem føden, udvaskning gennem brug af overdreven væske, afføringsmidler, vanddrivende, slankemedicin osv. 
Fejl i Natrium/Kaliumpumpen medfører hjerte og nersystemsproblemer, og disse problemer får netop anoreksipatienter i stor grad. Desuden bruger aktiv transport i kroppen energi, og de anoreksiramte har stor mangel på energi grundet manglende fødeindtag, hvilket vel i sin grad ligeledes sløver/besværliggører processen?

Giver det mening at koble det således?  


Brugbart svar (2)

Svar #3
10. april 2012 af Bankier (Slettet)

Det som du beskriver kaldes elektrolytforstyrrelser.

Hvis man ændrer ion koncentrationerne i blodet dvs det også ændrer i interstitielvæsken mellem cellerne, så ændres cellerens membranpotentialer også, hvilket vil give nogle komplikationer:

Hjertet:  her er især en øget kalium farlig, over 7,0 mmol /L er  hjertestop næsten uundgåeligt.

Nerverne og deres evne til at fyrre aktionspotentialer ændres også ved ændringer i extracellulær  væsken.

Du er næsten tvunget til at læse noget om kroppen i faste og om hvorrdan der skaffes energi i dette tilfælde. Hvis der opstår problemer med pumpen Na/K , så der man ikke dage fra at dø , men sekunder/minutter.

 

 

 

 


Skriv et svar til: Eksamensprojekt - genetisk arvelighed anoreksi og natrium-Kaliumpumpe

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.