Kulhydrat - nedbryning

Du skal kigge på hvordan kulhydratere er opbygget kemisk/molekylært. Monosakkarider, disakkarider, oligosakkarider og polysakkarider er alle betegnelser på kulhydraters molekylære opbygningsform. Monosakkarider er lettest for kroppen at optage, da den ikke skal nedbrydes enzymatisk, disakkarider stadig relativt lette, men dog lidt mere energikrævende for kroppen at optage/nedbryde, osv. - og herved er polysakkarider det sværest nedbrydelige kulhydrater/langsomst nedbrydelige kulhydrater. Monosakkarider består af et sakkaridmolekyle, disakkarider af to sammensatte monosakkarider (via en glykosidbinding), oligosakkarider af kæder af monosakkarider og polysakkarider af mange lange, lange kæder af monosakarider. Jo længere kulhydratkæder, jo flere glykosidbindinger skal kroppens enzymer bryde for at få monosakkarider, som kan optages til blodbanerne via tarmen og anvendes som energiform eller depotnæring i kroppen. Og så skal det naturligvis også lige nævnes, at nogle glykosidbindinger er helt umulige for kroppen at nedbryde fordi vi simpelthen ikke har enzymerne til det - fx bindinger der ofte findes i plantevæv. I forhold til hvor lang tid kroppens skal bruge på at nedbryde kulhydraterne, vil blodsukkeret stabilitet/svingninger forme sig herefter.