Dansk Historieopgave

Hjælp til Indledning af opgave

23. april 2012 af julle725 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej alle.

Jeg er i fuld gang med min dansk/historie opgave, hvor jeg skriver i både dansk og historie om Vilhelm Buhls radiotale, der omhandler modstand og sabotage fra den danske befolknings side under besættelsen. Jeg er meget i tvivl omkring hvordan min indledning skal skrives. Jeg dog skrevet den, men er meget usikker, så det kunne hjælpe mig meget med noget kritik! Her kommer den:

Hører vi ordet sabotage i dag, kan det forstås på mange måder i den forstand, at det kan sættes i relation med mange ting. Under besættelsen af Danmark, havde ordet den samme betydning, men blev hovedsageligt forstået som sabotage mod tyskerne. Sabotagen mod magtovertagelsen i Danmark, ligger til grund for Vilhelm Buhls radiotale den 2. September 2012.

Jeg vil i denne opgave arbejde med besættelsestiden fra 1940-1945, hvor jeg vil analysere Vilhelm Buhls tale som primær kilde. Min problemformulering lyder:

Jeg vil undersøge, hvilke politiske og historiske omstændigheder der ligger bag Vilhelm Buhls radiotale (2. September 1942), og hvordan han formår at udtrykke sine pointer ved argumentation og retoriske virkemidler?

Jeg har valgt at skrive i dansk og historie, da de danskfaglige analytiske metoder giver mulighed for en dybdegående analyse og den historiefaglige på den anden side giver mulighed for at få en forståelse og et overblik over historien og situationen bag talen.
Min opgave vil udforme sig i en historisk baggrund, en redegørelse, en analyse, en diskussion samt en konklusion. Den historiske baggrund består af en sammenfatning af tiden under besættelsen hvor sabotagen mod tyskerne fandt sted og redegørelsen vil bestå af hovedsynspunkterne i talen. I analysen analyseres og fortolkes talen, mens jeg i diskussionen vil se på Vilhelm Buhls hensigt med talen samt perspektiverer til John Christmas Møllers (K) modtale, der fandt sted i London, fire dage efter Vilhelm Buhls tale.


Brugbart svar (2)

Svar #1
27. april 2012 af JonasKbh (Slettet)

Din indledning er lidt "sludder for en sladder". F.eks din refleksion over sabotage.

 

Men pyt med det, det der er relevant er hvordan du griber din kildeanalyse an. For det første, så er det vel implicit at det er en primær kilde du benytter. Du skal naturligvis skrive, at du benytter historisk metode, hvilket egentlig blot betyder, at du benytter kildekritikken. det er derfor vigtigt at du ikke tager hans ord for gode, men hele tiden spørger dig selv: "Hvorfor siger han det?". Der er jo en uendelig lang række politiske og taktiske overvejelser bag lige netop denne kilde.


Brugbart svar (0)

Svar #2
31. januar 2020 af hjælpsos123456789

Ved godt det er 8 år senere, men prøver alligevel og håber! Har du mulighed for måske at sende den sproglige analyse af Vilhelm Buhls tale? Hvis du stadig har den et sted


Skriv et svar til: Hjælp til Indledning af opgave

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.